Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Keewatin - Kef - Kefalalgi - Kefalika - Kefallenia - Kefalografi - Kefalokele - Kefalometer - Kefalos - Kefalotomi - Kefalothryptor - Kefalotribe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Territorierne Mackenzie og Franklin District til
»North-West Territories«.
G. Ht.
Kef, El-K., Kaf, befæstet By i Tunis, ligger
174 km SV. f. Tunis og 40 km fra Grænsen af
Algier. Den staar i Jernbaneforbindelse med
Tunis, har et geografisk og arkæologisk Selskab
og c. 4000 Indb. Udførsel af Oliven og
Halfagræs. K. er den gl. rom. Koloni Cicca veneria,
af hvilken der endnu findes Ruiner.
C. A.
Kefalalgi, se Hovedpine.
Kefalika (gr.), en stor Blodaare, der i
Reglen kan skimtes gennem Huden paa
Overarmens Forside lige uden for Bicepsmuskelen.
S. B.
Kefallenia (ital. Cefalónia), den største af
de ioniske Øer, er ved en langstrakt, smal Bugt
delt i to Dele, en større østlig og en mindre
vestlig; den første af disse optages af en stor,
sammenhængende Bjergmasse, hvis højeste
Parti (nu Elatovuni, i Oldtiden Ainos) hæver
sig til 1620 m. Store Strækninger af K. er
opdyrkede; Produkterne er især Korender, Vin,
Korn og Olie. Øen tæller fl. Byer, af hvilke den
største er Argostoli (1896 9172 Indb.). K.
nævnes allerede i de homeriske Digte under
Navnet Same, som en Del af Odysseus’ Rige. I den
historiske Oldtid var den delt mellem fire Byer:
Same, Pronnoi, Pale og Kranioi, der i Fællig
dyrkede Zeus Ainesios paa Toppen af Ainos; af
disse Byer og af andre antikke Bosættelser er
endnu Ruiner tilbage.
C. B.
Kefalografi (gr.). Læren om Hovedets
forskellige Former hos de forsk. Mennesketyper,
se Hoved, S. 789.
S. B.
Kefalokele (rigtigere: Énkefalokele) (gr.),
Hjernebrok, er en medfødt Misdannelse,
hvor en Del af Hjernen ligger direkte under
Huden som en Svulst, idet en større ell. mindre
Del af Hjerneskallen er mangelfuldt udviklet.
S. B.
Kefalometer (gr.), et Instrument til at maale
Hovedets Størrelsesforhold.
S. B.
Kefalos, en oldgr. Sagnheros. I de ældste
Sagn skildres han som en rask og kraftig
Jæger, der tidlig om Morgenen færdes i Bjergene.
Da Eos (Morgenrødens Gudinde) ser ham,
fatter hun Kærlighed til ham og bortfører ham;
deres Søn var Faeton (Aftenstjernen). De
senere Sagn om K. foreligger i ret forsk. Former
fra Attike, Boiotien, Kefallenia og Kreta. Disse
Sagn sammensmeltes af Digterne til den alm.,
noget forsk. lydende, især fra Ovid’s
Metamorfoser kendte K.-Myte, der sætter ham i
Forbindelse med Prokris. Det hedder da, at K.,
der var Søn af den fokiske Konge Deion
(Deioneus) ell. efter en anden Overlevering af
Hermes og Herse, og Prokris, der efter den
attiske Tradition var Erechteus’ Datter, har lovet
hinanden evig Kærlighed. Men da K. en Morgen
er gaaet ud paa Jagt, vender han ikke mere
tilbage, idet han er bleven bortført af Eos; han
holder dog stadig fast ved Kærligheden til
Prokris. Eos gør da hans Udseende ukendeligt og
sender ham saaledes til Prokris, der lader sig
forlede til Brud paa sin Troskab. Efter at K.
har givet sig til Kende, drager hun fortvivlet
til Kreta; her bliver hun Artemis’ Ledsagerinde
paa Jagten og modtager, da hun senere
forlader Gudinden, som Løn for sin Tjeneste en
udmærket Hund og et Jagtspyd, der aldrig
forfejlede sit Maal; hun vender tilbage til Attike,
giver K. Spydet og udsoner sig med ham. Men
da hun ikke nærer fuld Tillid til ham, søger
hun, skjult i et Buskads, at udspejde hans
Færd. K., som mærker, at noget rører sig i
Krattet, tror, at det er et vildt Dyr, han
udslynger Lansen og dræber Prokris. Af
Areopagos bliver han derefter forvist fra Athen. Han
drager saa sammen med Amfiktyon ud paa
forsk. Tog. Efter nogle Sagn blev han til sidst
Konge over Kefallenierne, efter andre døde
han ved Selvmord, idet han styrtede sig ud fra
den leukadiske Klippe.
H. A. K.
Kefalotomi (gr.), den Fødselsoperation, ved
hvilken Fosterets Hoved formindskes (smlg.
Embryotomi). I en Del Tilfælde kan man
nøjes med at frembringe et lille Hul paa
Hovedet (perforere, Perforation) og
udtømme Hjernen herigennem; Hovedskallen kan
herved blive eftergivelig nok til at lade sig
presse tilstrækkelig sammen under Passagen
gennem den forsnævrede Fødselsvej ell. til at
klemmes sammen ved Fødselstangen. Ofte maa
dog Hovedet yderligere formindskes, idet man
knuser det med en Kefalotribe ell. med
en Kranioklast. Til Perforation anvendes
forsk. formede Perforatorier,
saksformede (Smellie’s, Naegele’s), spydformede
(Blot’s) ell. indrettede som en Trepan. En
Kombination af Perforatorium, Kefalotribe og
Kranioklast haves i den af Tarnier
konstruerede Basiotribe. Kun sjælden anvendes
Kefalotriben uden forudgaaende Perforation. —
Foruden de nævnte Metoder for K. findes en
stor Mængde andre angivne, til Dels med
meget komplicerede Instrumenter, f. Eks.
forsynede med Kædesave o. l. (forceps-scie), med
særlige Knusningsapparater (Transforateur;
Basilyst) o. s. v., men de har ingen
praktisk Betydning.
K. er en af de ældste Fødselsoperationer;
dens Omraade, særlig ved levende Foster, søges
dog stadig mere og mere begrænset. Vending
paa Fod, Brugen af Fødselstangen,
Fremkaldelse af Fødslen før Tiden er de Indgreb, der
i tidligere Tid navnlig har bidraget hertil; i
nyere Tid har de forbedrede Resultater af
Symfyseotomi og navnlig af Kejsersnit
yderligere indskrænket Anvendelse af K.
(Lp. M.). J. P. H.
Kefalothryptor [’kefalo’tryptor], d. s. s.
Kefalotribe.
Kefalotribe (gr.), et Apparat til Knusning
af Fosteret (se Kefalotomi). Det er opr.
opfundet af Baudelocque jun. i Beg. af
19. Aarh. Som det nu anvendes, har det en vis
Lighed med Fødselstangen (se Fig.), men er
plumpere, kraftigere, med mindre
 |
| Kefalotribe. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
