Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 742 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kefisodotos - Kefissos - Keflavík - Kefr - Keg - Kegle (mat.) - Kegle (se Skriftsystemer) - Kegleflade - Keglehjul - Keglenæb - Kegler - Keglesnegle - Keglesnit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Enyo i Ares-Templet i Athen, Kadmos i
Theben) og Portrætstatuer (Taleren Lykurgos og
hans Sønner, Digteren Menandros i Teateret i
Athen). Broderparrets Signatur læses paa flere
bevarede Fodstykker i Athen og Eleusis; i
Herondas’ Mimiamber omtales et Arbejde af dem
som opstillet i Asklepios-Helligdommen paa
Kos. K. synes at have været den betydeligste
af de to Brødre; den litterære Overlevering
nævner ikke faa Arbejder som udførte af ham
alene, deriblandt Portrætter af Filosoffer og af
Digterinderne Anyte og Myro; nogle af hans
Gudefigurer blev førte til Rom (Leto, Afrodite,
Asklepios og Artemis), hvor K. bestandig sattes
meget højt. Han synes at have fortsat den af
hans Fader grundlagte Retning i Kunsten og
navnlig at have udmærket sig ved en teknisk
fuldkommen Behandling af Marmoret; men i
øvrigt er vort Kendskab til hans
Kunstnerpersonlighed ganske ufuldkomment.
C. B.

Kefissos [gr. -’sås] (lat. Cephissus), Navn
paa fl. Floder i Oldtidens Grækenland. Den
største flød gennem Landskaberne Fokis og
Boiotien, hvor den dannede Søen Kopais,
hvorfra dens Vand gennem Jorden sivede ud i
Havet mellem Boiotien og Euboia. Samme Navn
bar ogsaa to mindre Floder i Attike.
H. H. R.

Keflavík [’Kjæb.la’vi.k], en Handelsplads ved
den sydlige Del af Faxaflói paa Island, havde
(1914) 473 Indb., der næsten udelukkende lever
af Fiskeri, da Omegnen er stenet og ufrugtbar.
Th. Th.

Kefr, se Kafr.

Keg [keg], lille Tønde, i England et Talmaal
for 60 Stkr Sild og Laberdaner, = 1/2 Hundred;
i de forenede Stater er en K. Frugter 100 eng.
Pd.
H. J. N.

Kegle (mat.). Ved K. forstaas i daglig Tale
hyppigst et Legeme som det paa Fig.
fremstillede, der begrænses af en
Omdrejningskegleflade (se Kegleflade) med Toppunkt T
og Akse TC samt af den
Cirkel, Grundfladen,
hvori Keglefladen skæres
af Planen vinkelret paa
Aksen i C. I Matematikken
kaldes ethvert Legeme
begrænset af en
Kegleflade og en Plan en K.
En cirkulær K. har
en Cirkel til Grundflade;
den paa Fig. fremstillede
specielle Form kaldes den
rette cirkulære K.
eller Omdrejnings-K., da den kan
frembringes af den retvinklede Trekant TCA ved
Drejning om Kateten TC. En K.’s Højde er
Toppunktets Afstand fra Grundfladen.
Rumfanget maales ved 1/3 af Produktet af Højde og
Grundflade, hvilket vil sige, at man faar
Antallet f. Eks. af Kubikmeter i K. ved at
multiplicere Antallet af m i Højden med Antallet af
Kvadratmeter i Grundfladen og dividere
Produktet med 3. Kaldes i den rette cirkulære K.
Højden CT for h og Radius CA i Grundfladen for r, er
Rumfanget altsaa = 1/2πr²h; ved samme K. er
den krumme Overflades Areal = πrs, naar
Sidelinien TA betegnes ved s.
— Keglestub kaldes den Del af en K., der ligger
mellem Grundfladen og et med denne parallelt
plant Snit; Snittet og Grundfladen kaldes
Endefladerne, deres Afstand Højden.
Stubben er cirkulær ell. ret cirkulær
(Omdrejningskeglestub, se Fig.)
samtidig med K.; dens Rumfang er = h/3 (G+G₁+
√GG₁), hvor h er Højden, G og G₁
Endefladernes Arealer. Ved Omdrejningskeglestubben med
Radierne CA=r og DB=r₁ i Endefladerne og
Sidelinien AB=s er Rumfanget = π/3 h
(r²+r₁²+rr₁) og den krumme Overflades Areal
= πs (r+r₁).
Chr. C.



Kegle, se Skriftsystemer.

Kegleflade (mat.). En K. beskrives af en
ret Linie, Frembringeren, der bevæger
sig saaledes, at den stadig gaar gennem et fast
Punkt, Toppunktet, og skærer en fast
Kurve, Ledekurven. Toppunktet deler K. i
2 Dele, der kaldes dens 2 Net. En Plan gennem
Toppunktet og en Tangent til Ledekurven er
Tangentplan til K. langs Frembringeren
gennem Tangentens Røringspunkt,
Røringsfrembringeren; den indeholder nemlig
Tangenten til en vilkaarlig Kurve paa K. i
Kurvens Skæringspunkt med
Røringsfrembringeren. En K. med en Cirkel til Ledekurve
kaldes cirkulær; er Linien fra Toppunktet til
Cirklens Centrum vinkelret paa Cirklens Plan,
kaldes K. ret cirkulær ell. en
Omdrejningskegleflade med den nævnte Linie
til Akse, da den kan beskrives af en
Frembringer, der drejer sig om Aksen.
Chr. C.

Keglehjul ell. koniske Hjul, se
Tandhjul.

Keglenæb, d. s. s. Conirostres.

Kegler, et Billardspil (se Billard).

Keglesnegle (Conus), en Slægt af
højtstaaende Forgællesnegle, der ernærer sig ved Rov
og er udstyrede med dolkformede Gifttænder.
De allerfleste Arter tilhører de tropiske Have,
hvor de hyppig træffes ved Koralrevene eller i
Klippernes Huler og Revner. Deres Skal er
kegleformig med en meget lang og smal
Munding; Laaget er lille og kloformet, men mange
Arter mangler et saadant. Skallens Farve er
ofte meget smuk, og enkelte sjældnere Former,
der har været Genstand for Samleres
Efterstræbelser, er navnlig i tidligere Tid blevne
betalte med meget høje Summer, indtil flere
Tusind Kroner. Nutildags koster selv de
allersjældneste og smukkeste Eksemplarer næppe
mere end et Par Hundrede Kroner. — Slægten
tæller godt 300 nulevende Arter.
(A. C. J.). C. M. S.

Keglesnit (mat.) er en fælles Betegnelse for
Ellipser, Hyperbler og Parabler (s. d.), til
hvilke Kurver alle plane Snit i cirkulære
Kegleflader horer. De er opfundne af Menaichmos til
Brug ved Løsningen af det deliske Problem
(s. d.), der kan reduceres til Bestemmelse af
x og y af Ligningerne ay=x², xy=ab;
Grækerne, der udtrykte Ligningerne i Ord og løste
dem ved Konstruktion, havde saa meget af den
analytiske Geometris Metode, at de kunde
identificere Ligningernes Løsning med
Bestemmelsen af Skæringspunkterne mellem de Kurver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>