Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 764 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kelvin, Lord - Kelyfit - Kem - Kemalpashazadeh - Kemangeh - Kemble - Kemble, Charles

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Universitetsforelæsningerne; i 14—15 Aars Alderen læste han
allerede et saa højtliggende matematisk Værk som
Joseph Fourier’s Théorie analytique de la
chaleur, og efter et Studieophold i Cambridge,
hvor han blev kendt som en af Tidens mest
lovende
Matematikere, blev
han 1846 Prof.
i Fysik ved
Univ. i
Glasgow. Hans
53-aarige
Virksomhed her
blev i
ualmindelig Grad rig
paa Resultater
af høj Værdi i
Fysikkens
fleste Grene, og
hans 50 Aars
Jubilæum 1895
formede sig
som en
fuldstændig
international
Hyldest af K.
som den uden Sammenligning ypperste af alle
dalevende Fysikere. Af hans fysiske Arbejder
maa nævnes: Gnistspændinger,
svingende elektriske Udladninger, Elektricitetens
Fordeling paa Ledere og Fordelingens
Beregning ved Indførelse af Begrebet
»elektriske Billeder«; Elektrodynamik og
Elektromagnetisme, Bestemmelse af
Modstandsenhedens Størrelse (Ohmen);
Termoelektricitet, Varmens Flytning i en
Leder ved Hjælp af elektrisk Strøm
(Thomson’s Fænomen, se
Termoelektricitet); Kapillaritet og dens Forhold til
Vædskens Damptryk, vigtige Arbejder over
mekanisk Varmeteori, bl. a. den
første Bestemmelse af Smeltepunktets Forandring
ved Tryk, forudsagt ved Hjælp af teoretiske
Beregninger af Broderen James T. 1849 og
snart efter paavist af W. T. ved Forsøg med Is.
Sammen med Joule undersøgte han (1853 og
senere) de smaa, teoretisk interessante
Temperaturforandringer, der fremkommer, naar Luft
drives gennem en porøs Prop. Over Lysets
og Lysæterens Natur har K. udført mange
matematiske Undersøgelser, hvis
Hovedresultater er samlede i Baltimore Lectures on
Molecular Dynamics and the Wave Theory of
Light [1904]. K. indtager her en Særstilling i
Forhold til de fleste af Nutidens Fysikere, idet
han ikke bygger paa den elektromagnetiske
Lysteori (se Lys), men udvikleren ejendommelig
Elasticitetsteori: Ved Siden af sit teoretiske
Arbejde, der for en stor Del bevæger sig i den
matematiske Fysiks vanskeligst tilgængelige
Egne, har K. udfoldet en stor praktisk
Virksomhed. 1858 udtog han sit første Patent paa et
System til Drift af lange Telegrafkabler
og paa Instrumenter, hvoriblandt hans
Spejlgalvanometer, til hurtig Telegrafering.
Han tog en meget virksom Del i Arbejdet med
at bringe England og Nordamerika i telegrafisk
Forbindelse, og at dette Arbejde omsider (1866)
kronedes med Held, skyldes for en ikke ringe
Del hans Beregninger over de Betingelser, under
hvilke den elektriske Strøm bevæger sig i et
Søkabel, samt hans ypperlige Instrumenter til
Modtagelse af Signaler ved yderst svage Strømme.
Af de fortrinlige Maaleredskaber, der er
udgaaede fra K.’s Haand, maa endvidere nævnes
Kvadrantelektrometeret, forbedrede
Former af det absolutte Elektrometer
(se Elektrometer), forsk.
Spejlgalvanometre,
Dybdemaalingsapparater og Kompasser. Foruden
mangfoldige Afhandlinger i Tidsskrifter og lærde
Selskabers Skr har K. skrevet: Treatise on
Natural Philosophy (sammen med Tait),
Popular lectures and addresses (3 Bd, 1889—91)
o. fl. K.’s vigtigste Arbejder er samlede i hans
Mathematical and Physical papers (3 Bd,
1882—90). (Litt.: S. P. Thompson, Life of
Lord K. [London 1910]; Andrew Gray, Lord
K., an Account of his Scientific Life and
Work [i English men of Science]; Oliver
Lodge, Certain Aspects of the Work of Lord
K. [Nature, Bd. 78 S. 403—07, 1908]).
K. S. K.

Kelvin.

Kelyfit, et Omdannelsesprodukt af visse
Slags Granat, der i Bjergarterne ofte danner
en Zone uden om Krystaller af dette Mineral.
O. B. B.

Kem, Flod i det nordvestlige Rusland,
kommer fra Kutno-Søen paa Grænsen af Finland,
og løber mod Ø. og Nordøst til det hvide Hav.
Længde 405 km. — Ved dens Munding ligger
Byen K. med 1800 Indb., Savmølle og Fiskeri;
den er Hovedstad i Kredsen K., som er c.
45000 km² stor, men meget tyndt befolket; mod
N. lever Lapper, i øvrigt Karelere.
G. Ht.

Kemalpashazadeh, tyrkisk Statsmand og
Historiker. Han deltog i det Tog, som Sultan
Soliman den Store (1520—66) foretog mod
Mohacz, og har efterladt en Beskrivelse deraf.
Værket, der er i de tyrkiske Historikeres
sædvanlige opstyltede Stil, er et vigtigt Kildeskrift;
det er udgivet og oversat paa Fransk af Pavet
de Courteille (Paris 1859).
J. Ø.

Kemangeh, et orientalsk, særlig i Persien og
Arabien forekommende Strygeinstrument, med
et lille Resonanslegeme (en med Slangehud
overtrukken Kokosskal), en lang Hals og Fod,
og 1—3 Strenge.
S. L.

Kemble [’kemb£], se Siddons, Sarah.

Kemble [’kemb£], Charles, eng.
Skuespiller, f. 25. Novbr 1775 i Brecon (Sydwales),
d. 12. Novbr 1854 i London. K., der sammen
med sin Broder J. Ph. K. var blevet opdraget
i Douai, fulgte 17 Aar gl sin nedarvede
Teaterlyst — Faderen Robert K. var Skuespiller —
og debuterede 1792 i Sheffield. 2 Aar efter
optraadte han som Malcolm i »Macbeth« første
Gang i London paa Drury-Lane-Teateret, hvis
Scene han 1797 ombyttede med
Haymarket-Teaterets. 1802 gæstede K. Fastlandet,
engageredes efter sin Hjemkomst til
Covent-Garden-Teateret af sin Broder J. Ph. K. og overtog, da
denne 1817 trak sig tilbage, Styrelsen af dette
Teater, hvor han efter en Rejse til Fastlandet
(1825—26) indførte en Rk. tyske Operaer. 1832
berejste han de forenede Stater i Nordamerika,
opgav 1836 Styrelsen af Teateret og optraadte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>