Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kemi (om Grundstofferne)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kommer i Betragtning i andre Discipliner. Den
anvendte K. har et stort Omfang, da K. er
Hjælpevidenskab for mange andre Videnskaber.
Plantekemien (Fytokemien)
undersøger Planternes Bestanddele samt disses
Dannelse og Forvandlinger inden for Planten;
kommer Plantens Forhold til Jordbunden og dennes
Kultur i Betragtning, da undersøges disse
Forhold i Agrikulturkemien, hvis
Resultater har stor Bet. for det rationelle Landbrug.
Zookemien undersøger Sekreter og
Bestanddele af det dyriske Legeme;
Histokemi undersøger de dyriske Væv, den
fysiologiske K. betragter de kem. Processer i
den levende Organisme, medens den
patologiske K. paa tilsvarende Maade undersøger
de Processer, der foregaar i den syge Organisme,
og de Produkter, der dannes i denne. — K. har
tilvejebragt renere Lægemidler til Raadighed
for Lægevidenskaben; den har ikke alene
uddraget de virksomme Stoffer af mange
Lægeplanter og derved tilvejebragt mere paalidelige
Lægemidler end selve Plantedelene, men den
har opdaget en hel Række ny og virksomme
Medikamenter, som i Nutiden yder udmærket
Tjeneste, f. Eks. Kloroform, Kloralhydrat,
Antifebrin, Salol o. s. v. Antallet af saadanne
Lægemidler vokser fra Aar til Aar. — Undersøgelsen
af Organismernes Bygning ved Hjælp af
Mikroskopet fik ved Mikrokemiens Hjælp et
betydeligt Stød fremad; det blev ved denne
Anvendelse af K. muligt ved Tilsætning af visse
kem. Reagenser til det mikroskopiske Præparat
at frembringe en karakteristisk Farvning af
forsk. Dele af Præparatet. Ogsaa for den
mikroskopiske Undersøgelse af Sten- og
Bjergarter har Mikrokemien stor Bet.; mikrokemiske
Undersøgelser har i det hele taget i den nyeste
Tid erobret større og større Terrain, og mange
analytiske Arbejder lader sig udføre ad denne
Vej.
Den tekniske K. (kemiske
Teknologi) anvender den rene K.’s Resultater i den
kem. Fabriksvirksomhed, i Kunst og i
Haandværk. I tidligere Tider var Teknikken henvist
til den raa Empiri. K. lærte os at undersøge
Raastoffernes Beskaffenhed og muliggjorde et
passende Valg bl. disse; den viste Raastoffernes
Vandring ved de forskellige tekn. Processer
og gav Regnskab for det mere ell. mindre gode
Resultat, som de forsk. Metoder bringer.
Anvendelsen af K. i Teknikkens Tjeneste har paa
mange Omraader givet glimrende Resultater.
Ganske særlig har dette vist sig paa
Farveteknikkens Omraade. — Legalkemi,
Retskemi (forensisk K.) undersøger i Rettens
Tjeneste Forgiftningstilfælde, Forfalskninger o. l.
K.’s Historie. Kem. Processer har sikkert
været udførte og kendte fra de ældste Tider,
thi menneskelig Virksomhed er neppe tænkelig,
uden at de Stoffer og Genstande, som har været
benyttede, er undergaaede kem. Forandringer.
Enhver Forbrænding er en kem. Proces, og
Metallernes Udvinding af deres Malme beror
ligeledes paa kem. Virkninger. Man finder Spor
af saadant Arbejde hos alle Kulturfolk; dog
synes Ægypterne at være de første, der har
udført kem. Undersøgelser i større Udstrækning.
Man har derfor villet aflede Navnet K. af
Chemi, Cham, Chami, en Betegnelse, som
benyttedes for Ægypten, og som betyder »sort Jord«.
Det samme Ord betegnede ogsaa det sorte i
Øjet, Symbolet paa det dunkle og
hemmelighedsfulde, og saaledes betød K. opr. den ægypt.
ell. hemmelige Videnskab, senere den sorte
Kunst. Man er dog ikke sikker paa, at Navnet
K. har den her angivne Oprindelse; ogsaa andre
Forklaringer er mulige. Udtrykket scientia
chimiae findes allerede hos Julius Firmicus
Maternus i Slutn. af 3. ell. Beg. af 4. Aarh.; Diokletian
skal have brændt Ægypternes Bøger »om
Guldets og Sølvets K.«; i hvert Fald gik den gl.
kem. Viden væsentlig tabt ved Ødelæggelsen af
Biblioteket i Alexandria 640, og videnskabelig
Virksomhed begyndte først igen under
Arabernes Herredømme. — Aristoteles’es Lære, som
gennem mange Aarh. beherskede hele det
aandelige Liv, gav ogsaa K.’s Udvikling dens
Retning: Til Grund for alt værende ligger Urstoffet;
dette er det fuldstændig prædikatløse,
ubestemte, det, der ligger til Grund for alt værende
og antager modsatte Former, men som selv ikke
har nogen bestemt Form. Ved dobbelt
Sammenkobling af Grundegenskaber ell. Modsætninger
hos Urstoffet opstaar af dette de fire Elementer
nemlig Ild, Jord, Luft og Vand:
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
