Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kemi (om Grundstofferne)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indførte Klor som Blegemiddel i Teknikken,
forbedrede Salpeterfabrikationen og udførte talrige
andre vigtige Undersøgelser. I Tyskland
underkastede Videnskabernes Akademi paa
Klaproth’s Forslag Lavoisier’s
Fundamentalundersøgelser en nøjere Prøvelse og fandt dem
rigtige. Klaproth (1743—1817) har store
Fortjenester af den kem. Analyse; han undersøgte
200 forsk. Mineraler og opdagede Uran,
Zirkonjord, Strontians Titanilte og Tellur.
Vauquelin (1763—1829) i Frankrig fandt Krom og
Beryljord, Wollaston (1767—1829) i England
opdagede Palladium og Rhodium, Tennant
(1761—1815) fandt Iridium og Osmium. Ved alle
disse Opdagelser var Grundstoffernes Antal
steget til 32. Af den største Bet. var de vigtige
teoretiske Arbejder, som blev udførte, og som
dannede et sikkert Grundlag for den kommende
Tids Forskninger. Allerede Bergman og
Kirwan havde bestemt de relative
Vægtmængder af forsk. Baser, som forener sig med
samme Mængde af en bestemt Syre. Proust
(1755—1827) viste da, at Bestanddelene i enhver
kem. Forbindelse er til Stede efter bestemte
Vægtforhold; Richter (1762—1807) var den
første, der fremsatte Neutralitetsloven, og drog
de rigtige Slutninger af denne. Han bestemte
de Vægtmængder af de forsk. Metaller, der
udfælder hinanden af deres Opløsninger, og
opstillede de første støkiometriske Tabeller.
— Dalton (1766—1844) fremsatte Loven om
de multiple Proportioner og grundlagde den
moderne Atomteori; derefter fandt Gay
Lussac (1778—1840), at Luftarterne forener sig
med hinanden efter bestemte Rumfangsforhold,
og Berzelius (1779—1848) bestemte
Relationerne mellem de luftformige Stoffers
Rumfang og Vægt. — Ved Gay Lussaes Lov om de
simple Rumfangsforhold blev det muligt at
beregne en luftformig Forbindelses Vægtfylde af
Bestanddelenes og af den
Rumfangsformindskelse, som finder Sted ved disses Forening, paa
nøjagtigere Maade end ved det umiddelbare
Forsøg; omvendt blev man derved i Stand til
at drage Slutninger med Hensyn til en
Forbindelses Sammensætning, idet man
sammenligner Forbindelsens og dens Bestanddeles
Vægtfylde. — Humphrey Davy (1778—1829)
anvendte 1807 den elektriske Strøm til
Sønderdeling af Alkalierne og de alkaliske Jordarter;
det lykkedes ham ved dens Hjælp at isolere
Grundstofferne Kalium, Natrium, Baryum,
Strontium, Kalcium og Magnium. Større Mængder af
de to førstnævnte Metaller blev fremstillede af
Gay Lussac og Thenard; derved fik K. to særlig
virksomme Reduktionsmidler i Hænde. I de
nærmest følgende Aar fik man nærmere Kendskab
til Halogenerne; Klor var allerede
fremstillet af Scheele (1774) og af ham betegnet som
deflogistiseret Saltsyre, De antiflogistiske
Kemikere havde betragtet det som en Forbindelse af
Ilt med et endnu ukendt Grundstof Murium;
først Davy beviste, at det var et Grundstof, at
Saltsyre var dettes Brintforbindelse, og at de
saltsure Salte var en ejendommelig Klasse af
iltfri Salte, sammensatte af Klor og
vedkommende Metal. Jod blev opdaget 1811 af
Courtois, Brom 1826 af Balard.
Anvendelsen af den elektriske Strøm til kem.
Sønderdeling af forsk. Forbindelser førte Davy
til Opstillingen af geniale Hypoteser. Men først
Berzelius skabte ved sin
elektrokemiske Teori et System, der lod sig anvende
paa alle Kendsgerninger. Han antog, at
Elektriciteten var en Egenskab hos Materien,
saaledes at der i hvert Atom var to modsatte
elektriske Poler til Stede, af hvilke den ene i høj Grad
var fremherskende, hvert Atom, altsaa ogsaa
hvert Grundstof, vilde derfor være enten
elektropositivt ell. elektronegativt. Ved
Sammenlejring af Atomer opstaar Forbindelser af første
Orden; disse fører paa deres Side igen til
Forbindelser af anden Orden o. s. v. Denne Teori
blev Grundlaget for den dualistiske
Betragtningsmaade, ifølge hvilken ethvert
sammensat Stof, hvilket Antal Bestanddele det end
indeholdt, kunde skilles i to Dele, af hvilke den
ene var positiv, den anden negativ elektrisk. —
Af særlig Bet. var Berzelius’es udmærkede
Atomtalbestemmelser; fremdeles bragte han
Blæser øret til fortjent Anerkendelse i den
kvalitative Analyse og lettede Forstaaelsen af de
kem. Processer ved Opstillingen af kem.
Formler (se Formel, kem.) som Udtryk for de
kem. Forbindelsers atomistiske Sammensætning.
1814 anviste Berzelius »Kiselsyren dens rigtige
Stilling bl. Syrerne; han godtgjorde, at de
naturlige Siliciumforbindelser var kiselsure Salte,
og viste, at de samme Love var gældende for alle
de naturlige Silikater som for de andre
iltholdige Salte. Senere indordnede han
Svovlmetallerne under Begreberne Sulfobaser og
Sulfosyrer og viste, at disse forenede sig til
Sulfosalte. 1830 iagttog han hos Druesyren og
Vinsyren den første Isomeri. — Mitscherlich
(1794—1863) opstillede 1819 Læren om
Isomorfien, som var af stor Bet. for
Forstaaelsen af de uorganiske Forbindelsers Bygning og
derigennem en Hjælp ved
Atomtalbestemmelsen; af ikke ringere Bet. var hans Opdagelse af
Dimorfien ɔ: den Egenskab hos visse
Stoffer, at de uden at forandre deres kem.
Egenskab kan optræde i to forsk. Krystalformer,
som ikke kan henføres til samme Grundform.
Mitscherlich var ogsaa den første, som ved
Kunst fremstillede Mineraler, der i Henseende
til Sammensætning, ganske svarede til de
naturlig forekommende. — Af væsentlig Bet. for K.
var Paavisningen af de saakaldte allotrope
Tilstande hos fl. Grundstoffer; Schönbein
opdagede saaledes Ozon, som viste sig at være
en allotrop Form af Ilt og igen at kunne gaa
øver til Ilt ved Ophedning.
Ved den fortsatte Undersøgelse af de
uorganiske Stoffer blev Antallet af kendte
Grundstoffer i høj Grad forøget; særlig blev mange
Grundstoffer opdagede og isolerede af sv.
Kemikere. Ved Samvirken mellem Berzelius og de
mest berømte europ. Kemikere blev den
uorganiske K. udviklet til et samlet og ordnet Hele
og antog efterhaanden den Form, som den i det
væsentligste endnu har i vore Lærebøger.
Yderligere Fremgang fik K. særlig ved Studiet
af de organiske Stoffer ell.
Kulstofforbindelserne. Denne Del af K. fik sin særlige Udvikling
efter 1820. Dertil bidrog Gay Lussac’s og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
