Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Keppler, Joseph - Ker - Kerabau ell. Karbau - Kerak - Keramik - Keramografik - Keramohalit - Keran - Kerargyrit - Kerasen - Kerasus - Keraterpeton - Keratin - Keratitis - Keratocele - Keratofyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Keppler [’kep£ə], Joseph, nordamerikansk
Tegner og Journalist, f. i Wien 1. Febr 1838,
d. i New York 20. Febr 1894, besøgte
Akademiet i Wien, foretog efter Faderens
Forvisning, 1848, Rejser som Fotograf-Retouchør,
gennem Østerrig, Tyrol og Norditalien; han
blev Skuespiller og drog som saadan 1865 til
Nordamerika, hvor han efter fl. Omskiftelser
blev Tegner hos Forlagshuset Frank Leslie i
New York. Sammen med A. Schwarzmann
grundlagde K. Vittighedsbladet »Puck«, det
første Blad i Amerika med Farveillustrationer,
og særlig p. Gr. a. K.’s geniale Tegninger
havde det et enormt Held og udkom allerede et
halvt Aar efter Grundlæggelsen tillige i eng.
Udgave.
(A. Ls.). A. Hk.
Ker, som Endelse i bornholmske
Sognenavne (Ibsker, Larsker, Olsker,
Pedersker o. s. v.), er en forkortet Form af
Ordet Kirke.
V. D.
Kerabau ell. Karbau (Bubalus kerabau),
en stor Bøffelform, der staar den alm. Bøffel
særdeles nær og vel neppe er andet end en
Lokalrace af denne; de har mægtig lange,
bagudrettede, ret slanke Horn. Udbredt paa
Ceylon, Borneo, Sumatra, Java, Timor, Filippinerne
og Mariannerne, neppe som vildtlevende, men
findes vel som forvildet, i Nutiden nærmest kun
som Tamdyr. Meget tyndhaaret, Huden blaalig
askegraa, paa Bugen mere kødfarvet, Fødderne
hvidlige. Ligner i Levemaade de andre Bøfler
og ynder ligesom disse at ligge i Vandhuller.
Holdes meget alm. som Husdyr paa de nævnte
Øer, hvor de ses overalt og navnlig i Regntiden
er de Indfødte et uundværligt Lastdyr, der
roligt og taalmodigt lader sig lede selv af Børn.
Kødet spises. Danner Bastarder med den alm.
ind. Bøffel.
R. Hg.
Kerak, arab. By, omtr. 18 km Ø. f. det Døde
Hav og omtr. 30 km N.Ø. for dettes Sydspids.
K. ligger paa samme Sted, hvor Moabitternes
Hovedstad Kir Moab, d. e. Moab’s By, fordum
laa, 1026 m over Middelhavet og følgelig henved
1420 m over det Døde Hav. Befolkningen i K.
angives til 22000, af hvilke 5—6000 er gr. Kristne.
K. har med Omegnen i lange Tider været
regnet til det Tyrkiske Rige, men Herredømmet
var længe nærmest kun til af Navn. For en Del
Aar siden tog Tyrkerne dog K. virkelig i
Besiddelse og lagde i Byen en Garnison paa 2000 Md
Fodfolk og 350 Ryttere, men under
Verdenskrigen gik K. ligesom omtr. hele det sydlige
Syrien, Palæstina og tilgrænsende Distrikter,
tabt for Tyrkerne. Egnen om K. er frugtbar.
Indbyggerne, der driver Agerdyrkning og
Kvægavl, er velhavende, hvorfor Tyrkerne paalagde
dem store Skatter. I K. har Sultanen opført en
større Regeringsbygning (Serail). Der findes i
K. ogsaa et højst interessant Kastel fra
Korsfarernes Tid, som Tyrkerne anvendte til
Kaserne. Den øverste Del er noget forfalden, men
de nedre Dele er fortræffeligt opførte og ret
godt bevarede. Bygningens Substruktioner
stammer maaske fra Romertiden. Moskeen i K. har
tidligere været en kristen Kirke, Indgangsdøren
har en Spidsbue fra Korsfarertiden. Den Kirke
i K., som de Kristne har beholdt, er indviet til
den hellige Georg (el-Khidr). Saavel kat. som
protestantiske Missionærer virker i K. I et Hus
i K. ses Levninger af et romersk Bad, der har
været meget prægtigt. Da Ibrahim Pasha 1840
indtog K., led den megen Skade.
V. S.
Keramik (gr., af κέραμος, »Pottemagerler«)
er den nu alm. antagne Benævnelse paa alt,
hvad der tilvirkes og brændes af Ler, hvorimod
K., skønt det som oftest er Tilfældet, ikke
behøver at være glaseret. Glasur er det, mer
ell. mindre gennemsigtige Lag, der dækker
Genstanden og er sammenbrændt med denne. Dets
Sammensætning er afhængig af den keramiske
Masses Bestanddele. Til det haarde Porcelæn
og Stentøj bruges Feldspatglasurer, hvorimod
der til det bløde Porcelæn anvendes Benglasur.
Fajance, Pottemageri og Majolika har Bly- ell.
Tinglasur, Biskuit og Terrakotta er uglaserede.
Der henvises iøvrigt til de forsk.
Specialartikler: Fajance, Lervarer, Majolika,
Porcelæn, Pottemageri, Stentøj og
Terrakotta.
Arn. K.
Keramografik (gr.), Vasemaleri.
Keramohalit, d. s. s. Alunogen.
Keran, se Kran.
Kerargyrit, se Hornsølv.
Kerasen, se Frenosin.
Kerasus (Cerasus), By i Pontos i Oldtiden
ved Kysten af det sorte Hav. Det var en gr.
By, anlagt fra Sinope. Herfra skal
Kirsebærtræet (cerasus) — ell. en særlig Art deraf —
være blevet indført til Europa af Lucullus.
H. H. R.
Keraterpeton, en i Englands
Stenkulformation fundet Stegocephal, hvis Hoved var
trekantet, afstumpet fortil og med to tornagtige
Forlængelser yderst paa Bagranden.
J. P. R.
Keratin, Hornstof, et Æggehvidestof,
henhørende til Albuminoiderne, er
Hovedbestanddelen af alle hornagtige Dannelser (Horn,
Negle, Haar, Uld, Fjer, Klove, Fiskeben,
Skildpaddeskal o. s. v.) og bestaar af Kulstof, Ilt,
Brint, Kvælstof og Svovl; man kan fremstille
K. ved Kogning af Penneposer med Iseddike;
Penneposerne maa først skrabes og ved
Behandling med Æter og derefter med Pepsin befries
for Fedt og for alle i Mavesaft opløselige
Indblandinger. Keratiner af forsk. Oprindelse er
ikke identiske, ikke af samme Sammensætning,
og giver ved Nedbrydning ikke samme
Mængder af Nedbrydningsprodukter, men alle giver
de store Mængder Cystin, og adskiller sig
derved skarpt fra andre Æggehvidestoffer. K. er
uopløseligt i fortyndede Syrer, men opløseligt
i Alkalier og i koncentreret Eddikesyre.
saadanne Opløsninger benyttes i Farmacien for at
overtrække Piller med Hornstof; i saa
Tilfælde passerer de Mavesækken uden at opløses;
først naar de træffer den alkaliske Tarmsaft,
opløses Hornstoffet i denne, og Pillens
Bestanddele kommer da til Virkning
(Tyndtarmspiller, keratinerede Piller.
(O. C.). R. K.
Keratitis (græsk), Hornhindebetændelse, se
Øjenbetændelse.
Keratocele (gr.) er en Fremhvælvning af
Bunden i et Hornhindesaar.
G. N.
Keratofyr kaldes visse Eruptivbjergarter, der
overvejende bestaar af natronrig Alkalifeldspat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
