Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Keratofyr - Keratoglobus - Keratoiritis - Keratokonus - Keratomalaci - Keratomykose - Keratonyxis - Keratoplastik - Keratoskop - Keratoskopi - Kératry, Auguste Hilarion de og Émile de K. - Keraunia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Albit, Mikropertit o. s. v.), og som oftest har
porfyrisk Struktur med tæt ell. finkornet, i
Reglen grønlig Grundmasse; de optræder som
palæozoiske Dækker bl. a. i Harz. —
Kvarts-K. er lignende, men kvartsholdige Bjergarter;
de forekommer bl. a. i Fichtelgebirge og i
Westphalen.
(N. V. U.). O. B. B.
Keratoglobus (gr.-lat.) er en stærk
Udvidning og Udspiling af Hornhinden i alle
Retninger som Følge af visse Sygdomme i Øjet.
G. N.
Keratoiritis (gr.), Betændelse af Hornhinde
og Regnbuehinde (se Øjenbetændelse).
Keratokonus (gr.) er en kegleformet
Fremdrivning af Hornhinden.
Keratomalaci (gr.) er en Ernæringslidelse af
Hornhinden, der opstaar hos spæde Børn og
sjældnere hos Voksne, der er saa svage, at de
ikke kan lukke Øjnene. Det mest
karakteristiske Symptom er, at Øjet bliver ganske tørt paa
Overfladen, Epithelet afstødes, og der kan da
danne sig et dybtgaaende Saar, som i Reglen
hurtig destruerer hele Hornhinden. Sygdommen
er under og efter Verdenskrigen (1914—1920)
optraadt gentagne Gange med ret stor
Udbredelse navnlig paa Børnehjem og lgn. Anstalter.
Den skyldes Mangel paa visse Stoffer
(Vitaminer) i Føden. Hvor der saaledes kun bruges
skummet Mælk, kan den let opstaa, medens den
hurtig standses ved Anvendelse af Fløde og
Levertran, der er rige paa de nødvendige
Vitaminer. Inden man blev rigtig paa det rene med
Behandlingen, gik mange Øjne tabt, og mange
Børn blev blinde.
G. N.
Keratomykose (gr.) er en Sygdom i
Hornhinden foranlediget af forsk. Svampearters
Vækst i denne Hinde.
G. N.
Keratonyxis [-’nyksis] (græsk) er et Stik
gennem Hornhinden for at udføre en
Stæroperation.
G. N.
Keratoplastik (gr.) kaldes en Operation,
hvorved man søger at erstatte et
uigennemsigtigt Parti af Hornhinden ved Indheling af et
Stykke dyrisk Hornhinde.
G. N.
Keratoskop (gr.) er et Apparat bestaaende
af en hvid Plade med [koncentriske sorte Ringe,
i hvis Midte der er et Hul. Gennem dette
betragter man Spejlbilledet af Ringene i
Hornhinden før at iagttage en fra det normale
afvigende Bygning af denne Hinde.
G. N.
Keratoskopi (gr.) kaldes den
Undersøgelsesmetode, hvortil man anvender Keratoskopet.
Kératry [kera’tri], 1) Auguste Hilarion
de, fr. Politiker og Forf. (1769—1859), var født
i Rennes af gl Adelsæt. Han sluttede sig straks
oprigtig til Revolutionen og indgav 1789 et
Forslag til Nationalforsamlingen om at indføre
lige Arvedeling i de adelige Slægter. Alligevel
blev han 1793 fængslet af Carrier, men
frigivet, da Landboerne gik i Borgen for hans
Troskab mod Republikken. I 25 Aar levede han
alene sysselsat med Landbrug) og litterære
Sysler; allerede 1791 havde han udg. et Bd
Contes et idylles (paavirket af Bernardin de
Saint-Pierre), og senere en Række Romaner og
filos. Skr. 1818—24 var han Medlem af
Deputeretkammeret, hørte til den doktrinære
Gruppe og var meget populær; bekæmpede
Undtagelseslovene 1820, Toget i Spanien 1823 og
andre af Regeringens reaktionære Skridt. 1827,
efter et vildsomt Angreb paa Minister Villéle,
blev han genvalgt, var 1830 bl. de 221
Oppositionsmænd, protesterede imod
Juliordonnanserne og fremmede Ludvig Filip’s Valg til
Konge. Han blev Medlem af Statsraadet (indtil
1848), men var fra den Tid af en lige saa
bestemt Modstander af den radikale Retning
som tidligere af den reaktionære, blev derfor
1837 ophøjet til Pair og støttede senere
Ministeriet Guizot. Som Aldersformand i den
lovgivende Nationalforsamling 30. Maj 1849
udtalte han sig skarpt imod Republikanerne,
hørte senere til det konservative Flertal, men
var ligeledes Modstander af Prinspræsidentens
Politik og gjorde Decbr 1851 Indsigelse mod
Statskuppet, hvorfor Soldaterne maatte bære
ham ud af Forsamlingssalen. Hans Romaner
vandt i sin Tid meget Bifald, men er nu helt
glemte, lige fra Voyage de 24 heures (1800) til
Clarisse (1854).
2) Émile de K., ovenn.’s Søn (1832—1904),
indtraadte 1854 i Hæren og blev 1859
Løjtnant samt genoptog den Grevetitel, som
Faderen under Revolutionen havde frasagt sig.
Han deltog 1862—64 i Krigen i Meksiko dels
som Eskadronschef, dels som Ordonnansofficer
hos Bazaine; men tog derefter Afsked, vendte
tilbage til Frankrig og angreb i en Række
skarpe Artikler og Flyveskrifter Regeringens og
Bazaine’s Færd over for Kejser Maximiliam
samt hele det meksikanske Foretagende (bl. a.
L’élévation et la chute de l’empereur
Maximilien, 1867). 1869 valgtes han som
Oppositionsmand til den lovgivende Forsamling, hørte til
de 116, der krævede større politisk Frihed, ja
opfordrede endog sine Kaldsfæller til at
samles 26. Oktbr uden at afvente Regeringens
Indkaldelse. Ham tog ret levende Del i
Forhandlingerne i Samlingen 1870, forsvarede de
orléanske Prinsers Ret til at komme tilbage til
Frankrig, men var afgjort for Krigserklæring
imod Preussen og var endog Medlem af
Udvalget herom. Dog blev han efter
Kejserdømmets Fald en Tid lang Politipræfekt i Paris
(uddrev Tyskerne herfra), forlod 12. Oktbr
Byen i en Luftballon og drog i en hemmelig,
men frugtesløs Sendelse til Spanien, blev
derefter Divisionsgeneral, og overtog
Kommandoen over Lejren ved Conlie i Bretagne, men
fjernedes en Maaneds Tid senere efter en Strid
med Freycinet og Gambetta. Marts 1871 blev
han Præfekt i Toulouse og flyttedes Novbr til
Marseille, viste begge Steder megen
Selvraadighed og Fjendskab imod Republikanerne og blev
Aug. 1872 afskediget. Han søgte 1873 og 1875
forgæves Valg til Nationalforsamlingen og
spillede siden ingen Rolle. Han har skrevet Le
4. septembre et le gouvernement de la défense
nationale (1872) og L’armée de Bretagne
1870—71 (1874).
E. E.
Keraunia (Akrokeraunia), et Forbjerg,
der ud mod Adriaterhavet afslutter de
kerauniske Bjerge, som strækker sig mellem
Epeiros og Illyrien. Stedet var i Oldtiden og er den
Dag i Dag farligt for de Søfarende (nu Kap
Linguetta).
H. A. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
