Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kerensky, Alexander Fedorovitsch - Kerer - Keretj - Kerguelen - Kerguelen, Yves Joseph de - Keri ell. K'ri - Kerim Pasha - Kerinthos - Kerion Celsi - Kerka - Kerke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
farvet, ikke international i samme Forstand
som Marxisterne. I den 4de Duma
1913—1917 spillede han en betydelig Rolle og vandt
Ry som ubestikkelig og meget veltalende.
Ved Revolutionen Marts 1917 blev han Medlem
af Ministeriet Lvov som Demokratiets Mand i
denne borgerlige Regering. Efter først at have
beklædt Justitsministeriet blev han i Maj
Krigsminister og i Juli tillige Premierminister. Uden
ham var den russ. Hær sikkert brudt hurtigere
sammen; men at tumle Bolsjevismens Agitation
formaaede han ikke. Fred og
Landboreform, som Bondehæren ønskede og
Bolsjevikkerne lovede, vilde han ikke give, naar Freden
blev en Særfred med Centralmagterne og
Landboreformen Signalet til Hærens Opløsning og et
ulægeligt Brud med den borgerlige Liberalisme,
og denne Usikkerhed fældede ham. 6.—7. Novbr
1917 styrtedes K. og flygtede, først til Pskov,
derpaa — efter et mislykket Tog mod Petrograd
— til Udlandet, hvor han endnu lever. (Litt.:
A. F. Kerensky, Prelude to Bolshevism
(se Kornilov); Freytag-Lotinghoven,
»Die russische Revolution«; Gyldendals
Verdenshistorie V Bd).
A. J. W.
Kerer (oftest Plur.), fremtræder i gr.
Digtning paa forsk. Maade som Dødsguddomme. I
de homeriske Digte findes visse Partier, hvori
K.’s Virksomhed synes at være beslægtet med
Moirernes, men nærmere knyttet til den
enkelte Person, saaledes naar i Iliaden een K.
lover Achilleus et kort, men berømmeligt Liv,
en anden et langt, roligt, uden Berømmelse, men
for det meste tænkes de som Gudinder for den
blodige Død i Slaget og hører til den vilde
Krigsgud Ares’ Følge; deres Klædedragter er røde
af døde Mænds Blod; de sønderflænger Ligene
og slæber dem hen over Valpladsen. Hos
Hesiodos kaldes K. eet Sted Søstre til Thanatos,
Døtre af Natten; et andet Sted skildres K.’s
Virksomhed som beslægtet med Erinyernes;
denne Opfattelse gør sig ogsaa gældende hos
nogle Digtere, ell. de opfattes som Bringere af
alskens Nød og Ulykke.
H. A. K.
Keretj [’kjerjelj|, Sø i det nordlige Rusland,
Guvernementet Archangel, 404 km2 stor. Dens
Udløb, Floden K., udmunder efter et Løb paa
52 km i det hvide Hav og er bekendt for de i
den forekommende smukke Perler.
G. Ht.
Kerguelen [kær’glæn], Desolation Land,
fr. Ø i det sydlige indiske Ocean, med
omgivende Smaaøer og Skær c. 5000 km2. Øen danner et
500—1000 m højt Basaltplateau, sønderskaaret
af dybe Dale, som ender i en stor Mængde
Fjorde. Kysterne er meget stærkt indskaarne.
Langs Vestkysten strækker sig en 900—1200 m
høj, næsten fuldstændig snedækt Bjergryg, som
kulminerer i den 2000 m høje Vulkankegle
Mount Ross. Snegrænsen ligger ved c. 600
m. Middeltemperaturen for Juli er 1,1°, for
Februar 7,4°. Haard Frost forekommer ikke,
men ingen Maaned er fri for Frost og Sne.
Vestenvind er overvejende. Om Sommeren
hersker næsten bestandig Storm med Sne, Hagel og
Regnbyger, kun sjældent forekommer rolige
Dage. Om Vinteren er Stormene orkanagtige.
1902 faldt Regn ell. Sne paa 303 Dage.
Vegetationen ligner de nordlige Polaregnes med
lignende Sommertemperatur. Der findes Hede,
Mose og Eng. Den almindeligste Hedebusk er
Acæna adscendens. Fuglelivet er rigt,
Albatrosser, Stormfugle og Pingviner ruger paa Øen i
Mængde. Ved Kysten lever desuden mange
Sæler. K. opdagedes 1772 af den franske
Søfarer Kerguelen og blev 1893 taget i Besiddelse
af Frankrig. Et fr. Selskab fik Eneret for 50
Aar paa Fiskeriet ved K. Øen er dog stadig
ubeboet.
M. V.
Kerguelen [kær’glæn], Yves Joseph de,
fr. Søfarer (1745—1797). 1771 blev han sendt
med en Ekspedition til Mauritius og opdagede
paa denne Rejse K.-Land. Efter en anden Rejse
1773 blev han anklaget for at have efterladt en
Del af sit Mandskab paa en øde Ø, og skønt det
bevistes, at det blev reddet, blev han holdt i
Fængsel i længere Tid. Senere foretog han
endnu enkelte Rejser, til han blev afskediget under
Revolutionen. Han har offentliggjort Relation
d’un voyage dans la mer du nord (1771),
Relations de deux voyages dans les mers australes
et des Indes (Paris 1782), Relation des
combats et événements de la guerre maritime de
1778 entre la France et l’Angleterre (1796).
C. A.
Keri ell. K’ri, se K’re.
Kerim Pasha se Abd-ul-Kerim.
Kerinthos [’ke.rintås] (Cerinthus) en
lille asiatisk Vranglærer ved Overgangen mellem
1. og 2. Aarh. Som adskillige Gnostikere (se
Gnosis) skal han (iflg. Irenæus, Adv. Hær.
I 26,1) have skelnet mellem Jødeguden, der kun
var Verdensskaberen, og den højeste gode Gud
og betragtet Jesus som Josef’s og Marias Søn,
hvem den himmelske Kristus steg ned i ved
Daaben, men atter forlod forinden Lidelsen.
Irenæus fortæller endvidere (Adv. Hær. III 11,1),
at Johannes skrev sit Evangelium for at
gendrive K., og (Adv. Hær. III 3,4) den kendte
Anekdote om, at han flygtede ud fra en
Badstue, da han erfarede, at Kætteren ogsaa var
derinde, af Frygt for, at Huset skulde styrte
ned over en saadan Fjende af Sandheden. En
oldkirkelig Sekt, Alogerne, der har deres Navn
deraf, at de om Kristus ikke vilde anvende
Betegnelsen »Logos«, betragtede K. som Forf. til
hele den Johannæiske Litt., selvfølgelig uden
nogensomhelst virkelig Begrundelse, men dette
førte alligevel til, at man ud fra Joh. Aab. 20,1
flg. ogsaa tillagde K. kødelige Forventninger om
Tusindaarsriget (se Euseb. H. E. III 28,2).
H. M.
Kerion Celsi kaldes de Former af Ringorm
(Trikofyti), hvor Affektionen er svulstformet
fremstaaende, samt ledsaget af Materiedannelse,
Betændelse og Smerter.
C. Rch.
Kerka, Krka, Flod i Dalmatien, udspringer
fra en Klippehule paa Dinara, flyder i
sydvestlig Retning i et dybt i Karstformationen
indskaaret Leje, optager Cikola. Danner fl.
Vandfald, bl. hvilke det ved Scardona er et af de
smukkeste i Europa, og udmunder efter et 75
km langt Løb ved Sebenico.
G. Ht.
Kerke var Navnet paa den vistnok ikke
videre folkerige By i Ægypten, hvor de fleste af
de Mennesker levede, hvis malede Portrætter
fandtes i en Hule ved Rubajat paa Grænsen af
Landskabet Fajjum hen imod Nil-Dalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
