Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kerke - Kerkoper - Kerkrade - Kerkring'ske Klapper - Kerkuk - Kerkyon - Kerkyra (Datter af Flodguden Asopos) - Kerkyra (se Korfu) - Kerlaugar - Kerlingarfjöll - Kermadec-Øer - Kerman - Kermanshah - Kermes - Kermes ell. Kirmes - Kermesbær - Kermesit - Kermeskorn - Kermes minerale - Kermesskjoldlus - Kermineh - Kern, Heinrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sammen med Portrætterne, der vel tilhører 2. Aarh.
e. Kr., og som har været fastgjorte paa Mumier,
fandtes nemlig nogle smaa Mærker ell. Tavler
af Træ med gr. Indskrifter, hvoraf man saa, at
de Mennesker, hvis Mumier de tilhørte, havde
levet i K. Af Portrætterne er 2 i
Antiksamlingen, 5 i Ny Carlsberg Glyptoteket, Resten i
Wien, hvortil de førtes fra Ægypten af afdøde
Tæppehandler Th. Graf, der har udgivet en
Samling af Afbildninger af de mærkeligste. I
nogle af de mange Smaaskrifter, der er udgivne
om disse højst interessante Portrætter, er de af
tyske Lærde betegnede som »die Auferstandenen
von K.«.
V. S.
Kerkoper var efter gr. Sagn, der er
overleverede hos Nonnos og synes at stamme fra
Egnen om Thermopylai, to tyvagtige Dværge, der
af deres Moder var bleven advarede mod
»Manden med den sorte Bag«. Da de forsøgte at
bestjæle Herakles, greb han dem og hængte dem
ved Benene op i hver sin Ende af en Stang,
som han derefter tog paa Skulderen. De havde
her god Lejlighed til at iagttage, at den Mand,
som deres Moder havde advaret dem mod, netop
maatte være Herakles; deres Samtale herom
morede ham i den Grad, at han lod dem løbe.
Det muntre Sagn om K. er temmelig gl.; paa
en arkaisk Metope fra Selinus ses Herakles
bære K. i en Stang over Skulderen. K.’s
Overkroppe er fremstillede set forfra,
Underkroppene set fra Siden. Ganske lgn., dog mere
rigtigt tegnede Fremstillinger findes paa fl. gl.
Vaser.
H. A. K.
Kerkrade [’kærkra.də]. By i Provinsen
Limburg i det sydøstlige Nederlandene, nær den
tyske Grænse, har Stenkulsgruber og (1910) 2640
Indb.
G. Ht.
Kerkring’ske Klapper, se
Tarmkanalen.
Kerkuk, By i det asiatiske Tyrki, Vilajetet
Mosul, ligger ved Floden Chassa Tshai, 150 km
SØ. f. Mosul. Med den hinsides Floden liggende
Forstad Mahale har den 12—15,000 Indb., for
største Delen Kurder. I Nærheden findes
Saltog Naftakilder. En Høj Ø. f. Byen anses for
Profeten Daniel’s Grav.
M. V.
Kerkyon var efter gr. Sagn Søn af
Poseidon ell. af Hefaistos. Han var en berygtet Røver,
der tvang de Vejfarende, der mødte ham, til at
brydes med sig og dræbte dem. Til sidst blev
han selv overvunden og dræbt af Theseus.
Kampen mellem Theseus og K. er fremstillet paa en
af Metoperne i det saakaldte Theseus-Tempel
samt i en Del Vasebilleder.
H. A. K.
Kerkyra [gr. ’ker-], Datter af Flodguden
Asopos. Efter Sagnet blev hun af Poseidon
bortført til Øen Kerkyra og fødte her Sønnen Faiax.
K.’s Hoved er afbildet paa nogle kerkyræiske
Mønter.
H. A. K.
Kerkyra [gr. ’ker-], se Korfu.
Kerlaugar, egl. »Karbade«, i nord. Mytologi
Navn paa to Elve, som Tor hver Dag maa vade
over, naar han skal give Møde paa Gudernes
Ting ved Urds Brønd.
G. K-n.
Kerlingarfjöll [’kjæd.liŋgarfjöd.l], Bjerge i
det indre Island tæt ved Arnarfellsjökull. K., der
har en Højde af 1250 m, gennemskæres af
mange Kløfter og Smaadale med en Mængde
Svovlkilder. Bjergarten er lys Liparit, saa at
Fjeldene med deres mange store Snepletter og
de lyse, skarpe Toppe gør en højst
ejendommelig Virkning i Landskabet og kan ses fra fjerne
Dele af Højlandet.
Th. Th.
Kermadec-Øer [’kə.mədek-], Øgruppe i det
stille Ocean, ligger c. 740 km NØ. f. Ny
Zeeland eg bestaar af 4 smaa, vulkanske Øer
(Raoul, Macauley, Curtis og Esperance), der
tilsammen er 33 km2. Et Forsøg, der 1889 gjordes
paa at kolonisere K., strandede paa, at
Kolonisterne efter kort Tids Forløb var nær ved at
dø af Hungersnød, 1911 opgives de dog at have
4 Indb. 1886 toges Øgruppen i Besiddelse af
Ny Zeeland.
M. V.
Kerman, d. s. s. Kirman.
Kermanshah, se Kirmanshahan.
Kermes, Betegnelse for 3 forskellige røde
Farvestoffer, nemlig K. minerale, amorft
rødt Antimonsulfid, Kermesbær og
Kermeskorn (Alkermes, K. animale), der
bestaar af de tørrede, med Æg fyldte Hunner
af Kermesskjoldlusen (se
Skjoldlus). Efter at Dyrene, der lever i Sydeuropa
og Lilleasien paa Kermesegen, om Foraaret er
blevne befrugtede, fyldes de hver med c. 2000
Æg omgivne af en rød Saft, dør og danner et
fast Hylster om Æggene. De indsamles i
Maj—Juni, befugtes med Eddike ell. sur Vin og
tørres og gaar derefter i Handelen som smaa,
indtil ærtestore, brunrøde, glinsende Korn, der ved
Knusning giver et rødt Pulver. Farvestoffet er
identisk med Karmin, men de indeholder meget
mindre deraf end Cochenille og finder kun ringe
Anvendelse uden for Orienten.
K. M.
Kermes ell. Kirmes (formentlig en
Afkortning af tysk Kirchmesse) er den aarlige
Fest for Kirkebygningens Indvielse. En saadan
Fest kan føres tilbage til 4. Aarh. I
Middelalderen knyttedes Markeder og Markedsgøgl
sammen med den, og efterhaanden gav det
Dagen sit Præg. K. afholdes endnu ikke alene
i kat. Lande, men f. Eks. ogsaa i Holland. Mange
Steder er de forsk. K. slaaet sammen til een,
der er en Slags Høstfest (jfr. Bournonville’s
Ballet »Kermessen i Brügge«).
L. M.
Kermesbær, se Phytolacca.
Kermesit, se Antimonblende.
Kermeskorn, se Kermes.
Kermes minerale, et Antimonpræparat, som
navnlig i tidligere Tid fandt megen Anvendelse
i Medicinen. Det faas ved Kogning af
pulveriseret Svovlantimon (Spydglans) med en
Sodaopløsning. Efter Kogning filtreres Opløsningen
og afsætter da Kermes ved Afkøling som et
brunt Pulver, som foruden Antimontrisulfid,
Sb2S3, indeholder Antimonilte (Antimonoxyd) og
noget Natriumantimoni (antimonsyrligt Natron).
M. M-r.
Kermesskjoldlus, se Skjoldlus.
Kermineh, By i Centralasien, i den russiske
Vasalstat Buchara, har 3000 Indb. og ligger ved
Kara darja, en Arm af Serafshan, i en frugtbar
og vandrig Egn.
M. V.
Kern, [kærn] Heinrich, nederl. Indolog og
Sprogforsker, f. 6. Apr. 1833 paa Java, opdraget
i Holland, d. 5. Juli 1917 i Utrecht. K. studerede
i Leyden og Berlin, navnlig Sanskrit, tog 1855
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
