Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 795 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kernefrugtfamilien - Kernekasse - Kernekløft - Kernemælk - Kerner, Andreas Justinus - Kerner, Anton Joseph, Ritter v. Marilaun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Proterogyni findes hos mange. C. 180 Arter særlig i
det nordlige tempererede Europa og Amerika.
Mange Arter Frugter (Æbler, Pærer, Kvæder
o. s. v.) spiller en stor Rolle i Menneskets
Husholdning; en Del anvendes som Prydbuske ell.
-træer.
A. M.

Kernekasse, tvedelt Form, i hvilken Kernen
fremstilles, se Kerne (tekn.) og Formning.
E. Su.

Kernekløft (Kerneridser, Marvskøre,
Stjerneskøre) hos Træ (se Fig.) er radiale Spalter,
der begynder ved Marven og strækker sig ud til
Siderne, gabende indadtil. De forekommer
navnlig i den nederste Del af ældre Stammer.
Efterhaanden som Kernen udtørrer, vil den nemlig
svinde, og da den
omgivende Splint
forhindrer Svindet, maa
der opstaa baade
radiale og tangentiale
Trækspændinger, der
kan foranledige
henholdsvis Ringskøre (s.
d ) og K. Hvis
Spændingerne ikke udløses
ved Revnedannelse,
vil de radiale Trækspændinger søge at trække
Splinten indad, saa at der i denne opstaar
tangentiale Trykspændinger. Man faar en
Bekræftelse herpaa, naar man gennemsaver en
Skive af grønt Træ i en Radialplan og
begynder ved Barken, idet Splinten da klemmer
stærkt om Saven. Revnerne dannes undertiden
i det voksende Træ, undertiden efter
Fældningen, men hyppigst som Følge af Øksehuggene
under Fældningen, Undertiden er de saa fine,
at der skal Øvelse til at opdage dem. Hvis
Stammen skal skæres op til Bræder, gør de
megen Skade p. Gr. a. den Mængde Affald, der
kommer, navnlig naar Spalten er skruevunden
ell. der findes Spalter i fl. Planer; ligger
Spalten i en enkelt Plan, er Ulykken ikke saa stor.
E. Su.



Kernemælk er den Mælk, der bliver
tilbage, naar Hovedmængden af Fedtet i Fløden
ell. Mælken er kernet til Smør. I Danmark er
K. sædvanlig sur, fordi man lader Fløden ell.
Sødmælken gennemgaa en Mælkesyregæring
forinden Kerningen, saaledes at en Del af
Mælkesukkeret omdannes til Mælkesyre. K. bør
gennemsnitlig højest indeholde 0,4 % Fedt, men
Fedtindholdet kan veksle fra 0,2 til 1—2 %, alt
efter som Kerningen har været mere ell. mindre
vellykket. K. er et sundt og kraftigt
Næringsmiddel, der benyttes til Kernemælkssuppe og
Vælling (Survælling); men paa Landet er K.
ofte til Stede i saa stor Mængde, at den i stor
Udstrækning maa anvendes til Foder for Kalve
og Svin.
B. B.

Kerner [’kærn_ər], Andreas Justinus,
tysk Læge og Forf., f. i Ludwigsburg 18. Septbr
1786, d. i Weinsberg 21. Febr 1862. Han
studerede Medicin i Tübingen og sluttede Venskab
med Uhland og G. Schwab. 1809 foretog han en
Rejse i Tyskland og opholdt sig længere Tid i
Hamburg, Berlin og Wien. Af de Breve, han
skrev til sine Venner, opstod siden hans
betydeligste litterære Arbejde: »Reiseschatten von
dem Schattenspieler Lux« (1811). Efter sin
Hjemkomst blev K. Badelæge i Wildbad og
udgav her »Das Wildbad im Königreich
Württemberg« (1813), sammen med Uhland, Schwab o.
a. »Poetischer Almanach« (1812) og »Deutscher
Dichterwald« (1813), hvori findes, de bedste af
hans egne og Vennernes Digte; derpaa udkom
»Romantische Dichtungen« (1817). Efter at være
bleven ansat som Distriktslæge i Weinsberg og
at have bygget sig en Villa ved Foden af den
romantiske gl. Borg »Weibertreue« skrev han
i gammeldags Sprog »Die Einnahme von
Weinsberg im Bauernkfiege«, samt udgav en med.
Afh. om Fedtgift (1822). Imidlertid var han
bleven bekendt med den saakaldte »dyriske
Magnetisme« og beskrev den i »Gesch.
zweier Somnambülen« (1824). Senere udgav han
»Die Seherin von Prevorst« (1829), derpaa
sammen med Eschenmayer »Blätter aus Prevorst«
(12 Samlinger 1831—39) og Fortsættelsen
»Magikon« (5 Bd, 1842—53) o. fl., hvori han
aabenlyst hævder det overnaturliges direkte
Indgriben i Menneskelivet, i hvilken Anledning han
blev gjort til Genstand for Spot af de
»ikketroende«, saaledes af Immermann i et særligt
Kapitel i »Münchhausen«. Skønt han selv nu
og da spottede over alt dette Spøgeri, som i
Dramaet »Der Bärenhäuter im Salzbade« (1837),
var hans Sind dog sygt og formørket, og
da han var bleven næsten blind, opgav han sin
Praksis og sit Embede (1851). Af Kongerne af
Bayern og Württemberg fik han en lille
Pension. Som lyrisk Digter hører han til samme
Skole som Uhland, der bygger paa Folkevisen,
men hans Digtning har et mørkt og
længselsfuldt Skær og, især i Romancen, et Hang til
det grufulde. For øvrigt er en Del af hans
Digte blevne Folkeejendom, f. Eks. »Keiser
Rudolphs Ritt zum Grabe«, (samlede i
»Gedichte«, »Lyrische Gedichte« og
»Dichtungen«). Desuden kan nævnes »Bilderbuch aus
meiner Knabenzeit« (1849) og »Letzter
Blütenstrauss« (1852). Han udgav endnu et Skrift om
Borddans (1853) og om F. A. Mesmer (1856).
»Ausgew. poet. Werke« (2 Bd, 1878). (Litt.:
Hans Datter, Marie Niethammer, »J.
K.’s Jugendliebe und mein Vaterhaus« (1877);
Reinhard, »J. K. und das Kernerhaus zu
Weinsberg« [1886]; K. Mayer, »L. Uhland,
seine Freunde und Zeitgenossen« [2 Bd, 1867];
D. Strauss, »Gesammelte Schr.«, I [1876];
Du Prel, »J. K. und die Seherin von
Prevorst« [1886]; »Briefwechsel J. K.’s mit seinen
Freunden«, herausg. v. Th. K. [1897 I—II]).
(C. A. N.). C. B-s.

Kerner [’kærn_ər], Anton Joseph,
Ritter v. Marilaun, østerr. Botaniker, f. 1831 i
Mautern, d. 1898 som Prof. i Botanik og Dir. for
den botaniske Have i Wien. Han var først Prof.
i Botanik i Innsbruck, fra 1878 i Wien.
Floristiske og biologiske Spørgsmaal interesserede ham
særlig, og han havde megen Fortjeneste af
Alpevæksternes Naturhistorie og Kultur ligesom
af Anlægget af Højfjældsforsøgshaver. Af hans
Skr kan nævnes: »Das Pflanzenleben der
Donauländer« (1863); »Die Abhängigkeit der
Pflanzengestalt von Klima u. Boden« (1869);
»Die Schutzmittel des Pollens gegen unberufene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>