Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kerner, Anton Joseph, Ritter v. Marilaun - Kerneskygge - Kernestivere - Kernestøbning - Kernestøtter - Kernesvampe - Kernesvamplaver - Kerneved - Kerneæltere - Kernigs Symptom - Kernkamp, Gerhard Wilhelm - Kerografi - Kéroualle, Louise de - Kerr, John
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gäste« (1873); endelig hans store, almenfattelig
skrevne, men mange originale Iagttagelser
indeholdende og meget rigt illustrerede Hovedværk:
»Das Pflanzenleben« (2 Bd, 1887—91. 2. Udg.
1896—98).
(V. A. P.). A. M.
Kerneskygge, se Skygge.
Kernestivere, se Kernestøtter.
Kernestøbning, Støbning, ved hvilken Kerne
anvendes. Da en Form med Kerne kræver delvis
mere Arbejde og bedre Materiale end en alm.
Form, er K. dyrere end en alm. Støbning.
(F. W.). E. Su.
Kernestøtter, enkelte, bestaar af en
Plade og en tilspidset Stilk, dobbelte bestaar
af to Plader med mellemliggende Stilk; de har
til Opgave at bære Kernerne oppe i
Støbeformen. De indstøbes i Støbestykket. Deres
Materiale ved Jernstøbning er smedeligt Jern, og
dette bør fortinnes; det bare Jern vil nemlig
være mere ell. mindre rustent og derved give
Anledning til Luftudvikling (af Kulilte), faa
Formen til at »blæse«, hvorved Støbestykket bliver
utæt. K. svejser sig ikke altid sammen med
Støbejernet, og der opstaar da et utæt Sted,
hvorfor K. ikke bør bruges ved Rør, der skal
taale store Vædsketryk; saadanne bør støbes
staaende. Ved Metalstøbning bør anvendes K.
af Metal. Dette iagttoges ikke af de gl.
Kanonstøbere, de anvendte Kranse ell. Kryds af Jern,
de saakaldte Grænsejern; saadanne ses tydelig
paa den bekendte Langemaren (rettere stærke
Samson) paa Kbhvn’s Tøjhus.
(F. W.). E. Su.
Kernesvampe (Pyrenomycetes), Orden af
Sæksvampe (Ascomycetes), udmærker sig
derved, at Sporesækkene er indesluttede i smaa,
kugle-, æg-, krukke- ell. flaskeformede
Frugtlegemer, Perithecier, som oftest er
forsynede med en snæver Munding, hvorigennem
Sporerne til sidst kommer ud. Frugtlegemerne
er enten adskilte, og fremtræder da i Reglen
som smaa sorte Prikker paa Underlaget, ell.
de er nedsænkede i et fælles, af Myceliet
dannet Stroma, der i nogle Tilfælde kan have en
Udstrækning af fl. Centimeter. Ofte rindes der
hos den samme Art fl. Slags
Formeringsorganer (fritsiddende Knopceller, Pyknider,
Perithecier), der følger efter hverandre i en
bestemt Orden; disse forsk. Formeringsorganer
har ofte et meget forsk. Udseende og er
tidligere blevne betragtede som forsk. Slægter.
(C. R.). C. F.
Kernesvamplaver, se Laver.
Kerneved (bot.) kaldes i visse Træers
Stammer det indre, altsaa ældre og døde, ikke
saftledende Ved, der ved sin i Reglen mørkere
Farve, sin fastere Beskaffenhed og højere
Vægtfylde afviger og oftest skarpt afgrænser sig fra
den lysere og yngre, udenom liggende saakaldte
»Splint«. Cellevæggene i K. er kem. forsk. fra
Splintens, især ved et ofte ret betydeligt
Indhold af Garvesyre, og Karrene deri er satte ud
af Funktion ved Tilstopninger af forsk. Art
saasom Harpiks, Vedgummi ell. »Fyldeceller«
(»Thylledannelser«). K. findes f. Eks. hos Fyr,
Lærk, Taks, Vrietorn, Blommetræ, Teaktræ,
Palisander, Ibenholt, Blyantstræ og en Del
Farvetræer, saasom Kampeschetræ, Sandeltræ og
Gultræ; det mangler hos Bævreasp, Birk, Ær,
Avnbøg, Bøg, Rødgran og andre (sammenlign
Splint).
(V. A. P.). A. M.
Kerneæltere. Medens det i 19. Aarh.
overalt i Danmark, og i øvrigt ogsaa i hele Europa,
var almindeligt, at Smørret blev fremstillet i
en Kerne og derefter blev behandlet færdig i
Smørtruget ell. paa Æltemaskinen, er der nu i
20. Aarh. paa en stor Del danske Mælkerier
blevet opstillet saakaldte K., store Maskiner af
forsk. Konstruktion, i hvilke Fløden først
kernes til Smør, og i hvilke Smørret dernæst, efter
at Kernemælken er aftappet, vadskes, saltes og
æltes færdig inde i selve Kernen.
K. er komne fra Amerika i tre forsk.
Konstruktioner under Navnene Disbrow, Viktor og
Simplex og var første Gang i Europa udstillede
i Paris ved Verdensudstillingen 1900. Nu
fremstilles de i Danmark i fl. forbedrede
Konstruktioner og under forsk. Navne. — For dem alle
gælder det, at de kan beskrives som store
liggende Cylindre, i hvilke Fløden under
Kerningsarbejdet behandles ligesom i de ældre
roterende Kerner (f. Eks. den normanniske
Tøndekerne og Slibestenskernen); og naar
Kernemælken er aftappet, sker der en
Omstilling af Tandhjul, saaledes at Cylinderen
kommer til at gaa mere langsomt rundt, samtidig
med at nogle inden i Cylinderen værende
Trævalser sættes i Bevægelse, saa at de kommer til
at ælte Smørret, som ved Cylinderens
Omdrejning føres op paa dem.
K. giver, særlig i store Mælkerier, en
betydelig Arbejdsbesparelse i Sammenligning med de
alm. danske Kerner og Æltemaskiner; og det
maa tilmed betegnes som en Fordel ved dem,
at Smørret under Æltningsarbejdet og
Saltningen beskyttes saavel mod Forurening fra
Luften som mod Vinterkulde og Sommervarme.
(Om nærmere Detailler, se Bøggild,
»Mælkeribruget i Danmark«, 4. Udg. 1916, S. 479—87).
B. B.
Kernigs Symptom er et Symptom, der
bestaar i, at man ikke samtidig kan have Benet
bøjet i Hofteleddet og strakt i Knæleddet. Det
findes bl. a. ved Ischias og Meningitis.
K. H. K.
Kernkamp [’kærnkamp], Gerhard
Wilhelm, nederlandsk Historiker, f. 1864. 1901
Prof. i Historie i Amsterdam, siden 1903
knyttet til Univ. i Utrecht. Han foretog 1900 en
Rejse til de skandinaviske Lande for at
undersøge Arkivalia af Interesse for Nederlandenes
Historie og opholdt sig 1906—07 paa ny i disse
Lande. Resultaterne heraf er »Verslag over
eene reis naar Scandinavie« (1905), »Zweedsche
Archivalia« (1908) og »Baitische Archivalia«
(1909), hvori delvis ogsaa Bidrag til Danmark’s
Historie i 16. og 17. Aarh.
Kerografi (Cerograti, af cera, Voks), en
nu forladt Fremstilling af ophøjede
Trykformer ved galvanoplastisk Udfældning i et tyndt
Vokslag, hvormed en Metalplade er
overtrukken, og hvori Tegningen er graveret. Bogstaver
kan tilføjes ved at nedtrykke Typer i
Vokslaget; jfr Glyfografi.
E. S-r.
Kéroualle [ke’rwal], Louise de, se
Portsmouth.
Kerr [kə.], John, sko. Fysiker, f. 1824, d.
1907. Studerede først Teologi, men blev 1857
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
