Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kerr, John - Kerria - Kerry - Kerry-Kræg - Kersantit - Kerschensteiner, Georg - Kersej - Kersseboom, Willem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lærer i Matematik ved Free Church Training
College for Teachers i Glasgow. 1876 opdagede
han den magnetooptiske
Kerr-Effekt, en Drejning af polariseret Lys’
Polarisationsplan ved Refleksion fra et magnetiseret
Staalspejl e. l.; Opdagelsen af denne
Vekselvirkning mellem Lys og Magnetisme vakte
betydelig Interesse. Endnu mere Opsigt vakte hans
Opdagelse 1879 af den elektrooptiske
Kerr-Effekt (se Elektrooptik).
H. M. H.
Kerria D. C., Slægt af Rosenfam.
(Mjødurt-Gruppen) med en enkelt Art K. japonica D. C.,
Busk med spredte, hele og æg-lancetdannede
Blade og enlige, temmelig store, gule Blomster
uden Yderbæger. Den stammer fra Japan. K.
japonica D. C. flore pleno, der bliver c. 1 m høj,
dyrkes som Frilandsbusk af Hensyn til de
smukke, fyldte Blomster. K. j. fol. variegatis
har hvidbrogede Blade og fyldte Blomster som
foregaaende, men den maa stadig passes med
Bortskæring af Skud, der bærer grønne Blade,
da disse som oftest vil fremkomme i rigelig
Mængde; og da de er kraftigere end de andre,
vil de efterhaanden kvæle disse, naar Busken
overlades til sig selv. K. formeres let ved
Udløbere, den fordrer en solaaben Vokseplads.
Efter Afblomstringen fjernes de 2—3 Aar gl.
Skud, for at faa ny Skud fra Grunden, da
Busken ellers bliver nøgen forneden.
L. H.
Kerry [’keri], Shire i det sydvestlige Irland.
Provins Münster, begrænses af Limerick- og
Corkshire samt det atlantiske Ocean. 4790 km2
med (1911) 159691 Indb. mod 201039 i 1881.
Shiret bestaar af Irland’s højeste og vildeste
Bjerge, der i Carrantuo Hill naar 1041 m, men ogsaa
ejer særdeles mange naturskønne Partier,
saaledes de berømte Killarney-Søer. Kysten er
overordentlig indskaaren; navnlig skærer
Tralee-, Dingle- og Kenmare-Bugterne sig dybt ind
i Landet. Kvægavlen, og særlig Mejeridriften,
er den herskende Næringsvej, ogsaa Fiskeriet
sysselsætter en stor Del af Befolkningen,
hvorimod Agerbruget er meget forsømt, til Dels
fordi Befolkningen siden Midten af 19. Aarh.
stadig formindskes ved Udvandring. Saa godt
som alle Indbyggerne (96,5 %) er Katolikker,
og næsten Halvdelen er endnu det irske Sprog
mægtig. Hovedstaden er Tralee.
G. Ht.
Kerry-Kræg [’keri-], se Kvægracer.
Kersantit er en mørk Eruptivbjergart, som
i Mineralsammensætning staar nær ved
Glimmerdiorit (se Diorit), men den er finkornet
ell. porfyrisk med iøjnefaldende Glimmerblade;
Hovedbestanddelene er en kiselsyrerig
Natron-Kalk-Feldspat og Glimmer. K. danner
overvejende Gange af ofte anselig Tykkelse,
saaledes i Bretagne, i Vogeserne, Thüringen o. a.
St.
(N. V. U.). O. B. B.
Kerschensteiner [’kæ∫ən∫ta^inər], Georg, tysk
Skolemand, f. 29. Juli 1854. Skoledirektør i
München 1895—1919. 1919 Prof. ved Univ. smst. Som
Skoledirektør har han søgt at omdanne
Folkeskolen til en Forskole for Erhvervsarbejdet og
Fortsættelsesskolen til en Skole, hvori den
halvvoksne Ungdom kan modtage nyttige faglige
Færdigheder. K. slutter sig til »Arbejdsskolen«s
Idé, at man ved at føre det manuelle Arbejde
ind i Børneskolen i stort Omfang fremkalder
mere Initiativ og mere Handledygtighed i
Ungdommen. Men da han finder, at Formaalet for
Folkeskolens Virksomhed er at uddanne
Børnene og de Unge til gode Statsborgere, maa
Hovedvægten lægges paa at hjælpe dem til at
finde deres Kald og til at udfylde det paa
bedste Maade. Folkeskolen vil, mener han, ikke
kunne indrette sig hovedsagelig paa aandelig
Virksomhed, fordi denne ikke svarer til den
store Masses Kald og Evner; i Samfundet maa
det uhyre store Flertal af Mennesker staa i de
rent manuelle Kalds Tjeneste; derfor skal det
manuelle Arbejde ind i Børneskolen og udføres
paa haandværksmæssig Vis og med faglig
Nøjagtighed; netop af den Grund har K. fastsat
Planen for Haandens Arbejde i
Afgangsklasserne i Münchens Folkeskoler saaledes, at der
arbejdes i streng Overensstemmelse med
Fremgangsmaden inden for de forsk. Haandværk. K.’s
Iver for Arbejdsskolen har sat sin mest
karakteristiske Frugt i hans Organisation af
Fortsættelsesundervisningen i München. Han har
indrettet en Fortsættelsesskole for hvert Fag, det være
sig Haandværk, Handel o. l.; ved Siden af den
praktiske Udannelse, den Unge modtager i
Værkstedet, i Butikken, paa Kontoret o. l., gøres
han til Genstand for en systematisk Uddannelse
i sit Fag paa Fortsættelsesskolen. Omkr. denne
Værkstedsuddannelse som det væsentligste og
knyttet til denne undervises i Religion,
Modersmaalet, Regning samt i Samfunds- og
Sundhedslære; i de sidstnævnte Fag: lægges der Vægt paa
at vise Fagets hist. og samfundsmæssige Stilling
samt de særlige sanitære Hensyn, det kræver.
Af saadanne Skoler fandtes før Verdenskrigen
over 50 i München; desuden indrettede K. nogle
Skoler for Unge, hvis Erhverv ikke kan henføres
til et bestemt Fag. K. fik fastsat, at
Undervisningen paa Fortsættelseskursus er obligitorisk
for de Unge. Hans Reformer af
Ungdomsopdragelsen har vakt megen Opsigt og vundet
Tilslutning i Tyskland, England og Sverige. Af hans
Skr fremhæves: »Betrachtungen zur Theorie des
Lehrplanes« (1899); »Staatsbürgerliche
Erziehung der deutschen Jugend« (1901);
»Grundfragen der Schulorganisation« (1907);
»Beobachtungen und Vergleiche über Einrichtungen für
gewerbliche Erziehung« (1901); »Der Begriff der
staatsbürgerlichen Erziehung« (1910); »Begriff
der Arbeitsschule« (1912); »Charakterbegriff und
Charaktererziehung« (1912); »Die Fach- und
Fortbildungsschulwesen« (»Kultur der
Gegenwart« Bd 1, 1906); »Die Selbstregierung in
Sehulleitung und Schulaufsicht« (1919).
H. A. S.
Kersej, Kirsey, et navnlig til
Soldaterklæder benyttet, groft, kipret, tæt valket, men ikke
yderligere appreteret uldent Stof, ved hvilket
Kipringen som Regel dækkes af den grove
Islæt.
K. M.
Kersseboom [’kærsəbo.m], Willem, holl.
Statistiker, f. 1691 i Oudewater, d. 1771 i Haag,
var 1728 den nederlandske Republiks
befuldmægtigede paa Soissons-Kongressen og virkede som
Finansembedsmand, i Revisionen og
Postvæsenet, i Haag. K. er et vigtigt Navn i
Dødelighedsstatistikkens Historie. I fl. af sine talrige Skr,
ofte polemisk holdte, og skiftevis med
Statistik, Forsikring, Skatte- og Postvæsen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
