Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Keswick-Konferencerne - Keszthely - Ket - Ketel, Cornelis - Ketgeeolie - Ketib - Ketil - Ketilbjörn Ketilsson - Ketil Flatnef - Ketil Hæng - Ketil Jæmte - Ketil Kalf - Ketilsson, Magnús
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oxford og 1875 i Brighton. En Præst ved Navn
Battersby i Keswick, en lille By i Nordengland
(Cumberland), arrangerede ogsaa 1875 en
saadan Sammenkomst dér; den var kun besøgt af
3—400 Deltagere, men de. flg. Aar voksede Tallet
stærkt, og der kan nu undertiden samles op
imod 10000. I den Forkyndelse, som lyder her,
betones det, at Jesus ikke blot er Frelser fra
Syndens Skyld og Straf, men ogsaa fra Synden
selv; Retfærdiggørelse af Tro kræver som
Fortsættelse Helliggørelse af Tro, og denne sidste
opfattes ofte som en momentan Akt, saaledes
at man taler om to Omvendelser: en til
Retfærdiggørelse, hvorved Syndsforladelsen tilegnes,
og en til Helliggørelse, hvorved et Menneske
helt overgiver sig til Gud til fuld Lydighed mod
hans Bud. For den, der har oplevet denne
sidste Omvendelse, gælder det derfor om at bryde
med enhver Synd, saa snart man har erkendt
den; adskillige tænker sig endog, at det er
muligt paa jordiske Vilkaar at naa til absolut
Syndfrihed, ligesom den Anskuelse ogsaa
kommer frem, at Sygdom, i hvert enkelt Tilfælde
skyldes Synd. Bevægelsen er saaledes nærmest
lavkirkelig ell. metodistisk; men bortset fra
Katolikker deltager Folk fra næsten alle
Konfessioner og kirkelige Retninger i dens Møder,
ikke faa fra det europ. Fastland, og ligeledes
adskillige Missionærer o. a. fra fremmede
Verdensdele. Dens Organ hedder The Life of Faith,
og den udsender en Række Smaaskrifter
Upward Life Series.
H. M.
Keszthely [’kæsthæj], By i Ungarn ved
Platten-Søens v. Ende og Jernbanelinien
Stuhlweissenburg—Kanizsa har (1910) 7248 Indb. I
K. findes en Landboskole, et Mineralbad (Heviz).
Vindyrkning og Fiskeri.
G. Ht.
Ket (af Samojederne kaldet Puni), Flod i
Vestsibirien, har sit Udspring fra en Sump i
Guv. Jenissejsk og falder efter et 1110 km
langt Løb i Ob ved Togur i Guv. Tomsk. Paa
en Strækning af 1019 km er Floden sejlbar,
og en Kanal, der skal sætte den i Forbindelse
med Jenissej, er under Arbejde.
M. V.
Ketel [’ke.tæ£], Cornelis, holl. Maler
(1548—1616), Elev af A. Blocklandt i Delft, en
Tid sysselsat i Frankrig (Fontainebleau),
virkede, efter et Par Aars Ophold i sin Fødeby
Gouda, 1573—81 i London, hvor han
knyttedes til Hoffet og malede mange Portrætter
(Dronning Elisabeth [1578], Lorderne Arundel
og Pembroke etc.), ogsaa Allegorien
»Visdommen besejrer Styrken« (for Lord Hatton); fra
1581 levede han i Amsterdam, hvor han
fortsatte sin Piortrætvirksomhed og malede flere
større Skyttestykker. Ved sin Verve i
Fremstillingen og sit kække maleriske Haandelag
er han en Forløber for den Fr. Hals’ske
Retning. Men Grupperingen i hans Skyttestykker
er dog endnu ikke helt frigjort. Betegnende
for hans ekscentriske Natur og store
Virtuositet er Beretningerne om, at han til sidst
drev det til at male med Fingrene, ja endog
med Tæerne. Amsterdams Rijksmuseum ejer
af K., foruden nogle Portrætter, to store
signerede, (fra 1588, et Hovedværk med 13
legemsstore Fig., og 1596) og andre K. tildelte
Skyttebilleder.
A. Hk.
Ketgeeolie [’ketgi.-], Uttur Khetkee, en
meget vellugtende, æterisk Olie, der faas ved
Destillation af Blomsterne af en i Ostindien
voksende Art Pandanus med gule Blomster.
En lgn. Olie, Uttur Khera, faas af de hvide
Blomster af Pandanus odoratissimus.
K. M.
Ketib [ktib, ktib], se K’re.
Ketil, et for Norden ejendommeligt
Mandsnavn, der findes dels enkelt, dels sammensat
med As-, Thor- o. fl.; Bet. uvis (Offerkedel?
Hjelm?). De med K. sammensatte Navne findes
tidlig sammentrukne fra Ásketill, Þórketill til
Áskell (dansk Æskell, Eskil), Thorkil (senere
dansk ogsaa Terkel); selve Navnet K. gaar i
middelalderlig Dansk over til Kjeld.
(A. O.). G. K-n.
Ketilbjörn Ketilsson, isl. Landnamsmand,
nedsatte sig omtr. 900 paa Island. K. var en
Søster- ell. Dattersøn af Jarlen Hákon
Grjótgarðsson. Han tog i sin Besiddelse den
nordøstlige Del af Grímsnes og den vestlige Halvdel
af Biskupstungur i Arnessyssel og byggede
Gaarden Mosfell i Grímsnes. K. blev Stamfader til
de kendte Ætter Mosfellingernes Æt (Gissurr
hvíti, Biskopperne Isleifr og Gissurr) og
Haukadalsætten. (Litt.: B. Th. Melsted,
»Islendinga saga«, I).
B. Th. M.
Ketil Flatnef (»Fladnæse«), en norsk
Høvding, der flygtede for Harald Haarfager til
Syderøerne, hvorfra han dog senere blev
fordrevet. Han blev Stamfader til kendte Slægter
paa Island.
G. K-n.
Ketil Hæng, norsk Sagnhelt i 8. Aarh.,
boende paa Øen Hrafnista paa Helgeland og
Stamfader til Hrafnista-Ætten (efter yngre
Kilder Farfader til Ørvarodd). De eventyrlige
Fortællinger om hans og hans Søn, Grim
Loddenkind’s Sammenstød med Jætteverdenen og deres
andre Kampe findes fremstillede i 2 islandske
Sagaer fra 14. Aarh.
(A. O.). G. K-n.
Ketil Jæmte, en sagnhist. Person, Opnævner
for Jæmtland, og rimeligvis opstaaet som
Forklaring af Navnet Jæmtland. Sagnet lader ham
være Søn: af en Jarl i Trøndelagen, der maatte
flygte for at undgaa Kong Eysteins
Grusomheder, og som derefter bosatte sig i nuv.
Jæmtland, som siden filt Navn efter ham.
G. K-n.
Ketil Kalf paa Ringenes i Stange var en
af de mægtigste Høvdinger i Norge paa Olaf
den Helliges Tid og spillede som Kongens tro
Ven og senere Svoger en ikke ubetydelig Rolle
i hans Historie. Gennem sin Moder var han i
Slægt med fl. af de ældste Missionsbiskopper i
Norge. K. K. var med i Slaget ved Nesjar
1016, som sikrede Olaf Herredømmet i Norge,
og advarede det flg. Aar Kongen i Tide mod
de oplandske Smaakongers Overrumplingsplan
mod ham, som derved blev tilintetgjort.
Vinteren 1024—25 fik K. K. med Kong Olaf’s
Samtykke, da denne vidste ham at være »ætstor og
rig, forstandig og en stor Høvding«, hans
Halvsøster Gunhild, Datter af Sigurd Syr og Aasta,
til Ægte. I dette Ægteskab fødtes bl. a. en
Datter, Sigrid, som var gift med Eindride,
Einar Tambarskelve’s Søn.
(J. B. H.). Edv. B.
Ketilsson [’kjæ.telså.n], Magnús, isl.
Sysselmand, f. 29. Jan. 1732, d. 18. Juli 1803. Fra
1754 var han Sysselmand i Dalasyssel paa
Vestlandet og gjorde sig i denne Stilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
