Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kildal, Peter Wessel Wind - Kildare - Kilde - Kildedyrkelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landet. K. var en for sin Stand overordentlig
inter-esseret og offervillig Mand; Oprettelsen af Kria
Handelsgymnasium, der traadte i Virksomhed
1875, skyldtes saaledes for en væsentlig Del
hans Initiativ og økonomiske Støtte. Efter K.’s
Død blev Firmaets Ledelse overtagen af to af
hans Sønner, der efterhaanden afviklede dets
Forretninger.
(K. V. H.). Wt. K.
Kildare [’ki£dæ.ə], Grevskab i det østlige
Irland, Provinsen Leinster, har et Areal af 1693
km2 med (1911) 66627 Indb., 39 paa 1 km2.
Landet er fladt, den nordøstlige Del optages af
Moser. Af Arealet benyttes 26,8 % som
Agerland, 59 % som Græsgang. Skovene indtager
1,5 %, Sumpe 9,1 %. Af Indbyggerne er 88 %
rom.-kat. Befolkningen er i Aftagen, 1851 var
Folketallet 96700. Agerbrug og Kvægavl er de
vigtigste Næringsveje. Betydelig Hornkvæg- og
Faareavl. Hovedstad er Naas, medens Byen
K., hvorefter Grevskabet har Navn, er en
ubetydelig By med kun 2000 Indb. Den har
interessante Ruiner af en Kirke og et Abbedi.
G. Ht.
Kilde. En stor Del af den Nedbør, som
falder paa Landjorden, synker ned i Jorden og
forsvinder tilsyneladende. Det nedsivede Vand
søger sig Vej nedad, idet det følger
Bjergarter og Jordarter, som er let
gennemtrængelige for Vand (Sand- og Gruslag, mange
Sandsten og Konglomerater), ell. idet det siver ned
gennem Revner og Sprækker i de mindre
gennemtrængelige Bjergarter, til det støder paa
et for Vand uigennemtrængeligt Lag, (et Lerlag
ell. et Lerskiferlag). Hvis dette Lag er vandret
ell. hældende, vil Vandet løbe videre, idet det
følger Overfladen af det uigennemtrængelige Lag.
Hvis dette gaar frem i Dagen, vil der danne sig
K. paa de laveste Punkter, hvor dette finder
Sted. Er det vandstandsende Lag
bassinformigt, vil det nedsivede Vand samle sig over
det, til Vandet naar op over Bassinets Rand,
hvor denne er lavest, og der vil det saa flyde
over. Saadanne K. (og Vandstrømme), som
har deres Oprindelse fra atmosfærisk Vand,
der synker ned gennem Jordens Overflade,
kaldes vadose; deres Temp. er i Reglen lav og
deres Indhold af mineralske Stoffer
forholdsvis ringe. I Modsætning hertil staar de
juvenile K., som stammer fra opstigende
Vanddampe fra dybere liggende Lag; Vandet i
disse K. er hyppig meget rigt paa opløste
mineralske Stoffer, og deres Temp. er gerne høj.
K.’s Temp. er meget forsk. Nogles Temp.
er kun lidet over Frysepunktet. Andre, særlig
i vulkanske Egne, har en Temp. nær ved
Kogepunktet. En K., hvis Temp. er højere end
Middeltemperaturen paa det Sted, hvor det
springer ud, kaldes en Terme.
Vandet i de alm. K. indeholder i Reglen
opløst kulsur Kalk, svovlsur Kalk, Klornatrium,
Klorkalcium, Klormagnium og Ferrokarbonat;
men man kan ogsaa finde en Mængde andre
Stoffer i Kildevandet, ofte dog i saa smaa
Mængder, at de kun kan paavises gennem
Analyse af Kildens Aflejringer. Skal Vandet
benyttes som Drikkevand, maa det ikke
indeholde mere end 0,5—1,0 g faste Bestanddele pr
l. Er Indholdet af opløste Salte større, kaldes
K. en Mineralkilde. Termer er i Reglen
Mineralkilder. Kalkkilder indeholder saa
meget kulsur Kalk, at dette afsætter sig som
en hvid Skorpe paa de Genstande, som Vandet
flyder hen over. Jernkilder indeholder
svovlsurt Jernforilte; de afsætter et brunt
Jernhydrat i deres Løb. Saltkilder
(Brinesprings, Soolquellen) indeholder Kogsalt i
Opløsning. Medicinalkilder kaldes
Mineralkilder, hvis Vand anvendes som
Lægemiddel. De alkaliske indeholder Kalk ell.
Natron og Kulsyre (Vichy, Ems, Karlsbad,
Teplitz), de bitre indeholder svovlsur Magnesia
og svovlsur Natron (Saidschitz, Hunyadi-Janos),
de salte indeholder Kogsalt (Wiesbaden,
Cheltenham), Earthy waters indeholder svovlsur
ell. kulsur Kalk (Bath, Lucca), de
svovlholdige indeholder Svovlbrinte og
Svovlmetaller (Aachen, Aix, Sandefjord), de
jernholdige indeholder opløste Jernsalte (Pyrmont;
Ramlösa og Ronneby i Sverige, Sæby og
Silkeborg i Danmark) og de kulsyreholdige
(Niederselters, Apollinaris) ubetydelige
Mængder af Jern og Kalk foruden fri Kulsyre. Om
Geysere, se Geysir.
(V. M-n). J. P. R.
Kildedyrkelse. Dyrkelsen af hellige Kilder
ell. Brønde (alle Vandsamlinger med
underjordisk Tilløb) findes hos de forskelligste
Folkeslag og gaar tilbage til overmaade fjerne Tider.
Allerede i en tidlig Tid har Menneskene følt sig
dragne til Kilderne, der bød saa væsentlig en
Livsbetingelse for dem, og som ved deres
Rørelse og Boblen syntes at aabenbare et levende
Væsens Virksomhed. Endvidere har man —
sikkert under stigende religiøs Udvikling — sat
Kilderne i Forbindelse med den
velsignelsesgivende Regn og med forsk. højere Guddomme
(se Kildekultus).
I Norden vidner de ældste Skr om Dyrkelsen
af Kilder i hedensk Tid. Ved Upsala Helligdom
fandtes en Kilde, hvor de til Offer bestemte
Mennesker blev druknede, og man tog Varsler
af dette Offers Forsvinden ell. Tilsynekomst.
Den Kilde, hvorefter Landsbyen Balders-Brønd
ved Roskilde har faaet Navn, skal være
fremkaldt af Balder for at stille hans Krigeres Tørst
(først en nyere Overlevering lader den opstaa
ved hans Hests Hovslag, et oftere
forekommende Sagntræk ved hellige Kilder). Det er
sandsynligt, at en stor Mængde af de Helligkilder,
hvis Dyrkelse kendes under senere, mere ell.
mindre kat. Former, allerede har nydt Dyrkelse
i Hedenskabet. Herpaa tyder bl. a., at de næsten
altid, selv om de knyttes til den ene ell. anden
Helgens Navn, tros at have en særlig Lægekraft
ved Skt-Hans-Dag, den Tid, hvor i Folketroen
alle Naturvæseners Magt er stærkest.
Undertiden er de folkelige Kilde skikke fri for ethvert
Skær af Kristendom. I Munke-Ljungby Sogn ved
Engelsholm i Skaane havde man saaledes i 16.
Aarh. den Skik, at hvis Regnen længe udeblev
og Solen afsved Markerne, skulde 9 Møer, tavse
og nøgne, drikke af den hellige Kilde ved
Tostrup; da vilde der komme Regn. Lige saa lidt
kristelig er Skikken fra Jomfrukilderne i
Nørre-Hveddinge Sogn i Skaane: Midsommeraften
samles Ungdommen til Dans, og hver ofrer en
Kobberskilling ell. Smaasten i Kilderne.
Middelalderens Kirkemænd udryddede ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
