Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina - Terrainforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kiaotshou-Bugten til Petshili-Bugten, der her
er forbundne ved Floden Kiaoho og en Kanal.
V. f. denne Sænkning ligger fl. Bjergmasser:
Ishan, Taishan (1540 m), Kiunyshan.
Shantung-Bjergene er mod Ø. hovedsagelig af
arkaisk Oprindelse, mod V. er de foldede
arkaiske Lag, der bestaar af Gnejs og
krystallinske Skifere med Diabaser, Kvartsporfyr og
Korea-Granit, overlejrede af kambriske og
siluriske Kalksten og Sandsten samt af
Kulformationen, der indeholder rige Kullejer.
Bjerglandet bestaar af Plateauer og Karstdannelser,
stærkt gennemspaltede af Forkastninger. Om
Fortidens vulkanske Virksomhed vidner Kupler
af Trakyt, Dolerit og Basalt. N., V. og S. f.
Shantung strækker sig som en bred Bue det
kinesiske Lavland, der indtager et Areal af
445000 km2. Jordbunden bestaar ved Randen af
Bjergene, særlig neden for Hwai-Bjergenes
Nordskraaning, over store Strækninger af Løss.
Den største Del af Sletten er dog dannet af
Flodalluvium, der kun faa Steder dækkes af
sort Muld. Hvor det af Floderne aflejrede
Materiale stammer fra Løss-Egne, saaledes i
Hoanghos og Hwaihos Delta, har Jorden en gul
Farve, hvilken derimod ikke findes i
Jangtsekiangs Delta. V. f. Lavlandet følger atter et
Højland, der omfatter den nordlige Del af
Provinsen Petshili samt Provinserne Shansi, Shensi
og Kansu. Undergrunden for dette Bjergland
bestaar af arkaiske Dannelser, hvis foldede Lag
sædvanlig stryger i Retningen SV. til NØ. I
Tidsrummet fra den kambriske til den
devoniske Tid, hvorfra Sedimenter mangler, har
denne Egn været hævet over Havfladen og været
udsat for de nedbrydende Kræfter. Under
Kulperioden har en Transgression fundet St., under
hvilken karboniske Lag, indeholdende meget
rige Kullejer, er afsatte diskordant paa de
arkaiske. Der er Grund til at antage, at de
kulførende Lag ogsaa danner Undergrunden under
en stor Del af Slettens Alluvium og staar i
Forbindelse med Kullagene i Shantung. Senere
har Landet ikke været Genstand for Foldning,
de karboniske Lag har endnu omtrentlig
bevaret deres vandrette Stilling, hvilket i høj
Grad letter deres Udnyttelse. Derimod har
Bøjninger og Længdebrud, flg. de gl. arkaiske
Foldekæders Retning, i høj Grad bidraget til
at give Landet dets endelige Skikkelse. Langs
disse Brudlinier er Landet sunket
terrasseformig ned mod den store Lavslette, saa at de
nordkinesiske Bjerge er at betragte som
Brudranden af det mongolske Plateau. Endelig har
mægtige Løssdannelser, hidførte af de fra
Mongoliets Ørkener kommende Støvstorme,
udglattet Terrainets Former, udfyldt Lavningerne og
dækket Bjergskraaningerne med deres gule
Lermasser. V. f. Peking optræder Bjerglandet
som et System af parallelle Kæder, forbundne
ved Tværvolde, men som ægte Plateaudannelser
findes i disse Kæder ingen bestemt Kamlinie,
da brede og flade Toppe er fremherskende. Bl.
disse Kæder kan fremhæves Wutaishan
(3400 m), Nankoushan, Mantoushan
(2700 m). Længst mod N. ved Mongoliets
Grænse vidner udstrakte Lavadækker om Fortidens
vulkanske Virksomhed. Mellem Kæderne
strækker sig brede Dale, udfyldte med Sedimenter
fra Saltsøer ell. dækkede med Løss. Floderne,
der gennemløber disse Dale, gennembryder
sædvanlig Kæderne i dybe, snævre Kløfter, ad
hvilke Handelsvejene fører fra Kysten til det
indre. Ogsaa i Provinserne Shansi, Shensi og
Kansu har Bjerglandet en lgn. Karakter.
Brudranden mod den store Slette viser sig for den
Ø. fra kommende Rejsende som et langt,
murformigt Højdedrag, der bærer Navnet
Taihangshan ell. Sishan (Vestbjergene). Har
man overskredet Plateauranden, viser det indre
sig som et Virvar af Terrasser og Taffelbjerge
uden udprægede Bjergkamme. Lavningerne og
Bjergskraaningerne er dækkede med dyb Løss,
der navnlig i Kansu har en uhyre Udbredelse
og i høj Grad bidrager til at udjævne
Terrainformerne. Flodernes Erosion har imidlertid i
Løssegnene skabt de mest besynderlige
Landskabsformer, idet den har gravet dybe Dale
med lodrette Vægge, der danner rene
Labyrinter af Kløfter og Hulveje. Staar man paa et
højt Sted, ser man ud over de grønne
Terrasser, medens man nedenfra kun ser mod de
gule, lodrette Løssvægge, der er udskaarne i
de mest fantastiske Former med fritstaaende
Piller, bastionagtige Fremragninger og snævre
Sidekløfter. Sydkina afviger i sin Bygning fra
Nordkina derved, at de arkaiske Dannelser
overlejres af sibiriske og devoniske Lag, der
har deltaget i hines Foldning. Over Devonet
ligger Kulkalk og røde, til Triasformationen
hørende Sandsten. Derefter følger Jura, der
ofte indeholder produktive Kullejer. Alle
Dannelser efter Kulkalken er afsatte i fersk Vand.
Sydkina er opfyldt af en stor Mængde parallelle
Bjergkæder, der mere ell. mindre har
Retningen SV. til NØ. og kun sjælden naar Højden af
mere end 2000 m. Fl. St. afbrydes dog
Bjerglandet af større og mindre
Sænkningsomraader, der ved Flodernes Aflejringer er gjorte til
nogle af Landets frugtbareste Egne. De
bekendteste af disse er det røde Bækken i
Szetshwan, der ligger i en Højde af 400—500 m
o. H. og er overordentlig tæt befolket,
fremdeles Hukwang-Sletten i Hupe (c. 50 m o.
H.), Sikiang-Dalen i Kwangtung o. fl.
Længst mod SV. faar Landskabet en hel anden
Karakter, idet Provinsen Szetshwan strækker
sin politiske Grænse ind over en Del af det
tibetanske Højland, hvis mægtige, sneklædte
Bjergkæder her den ene efter den anden følger
parallelt i Retningen N. til S. og fortsætter sig
ned gennem den vestlige Del af Provinsen
Jynnan og videre ned i Bagindien. I disse Egne
findes K.’s største Bjerghøjder, saaledes i
Szetshwan Dsara (7800 m) og Gambu (7700 m), og
Passerne ligger ofte mere end 4000 m o. H.
Kysten har en Længde af c. 5600 km. Den
sydlige Del af den indtil 30° n. Br. er stejl,
Klippefulde, nøgne Højder falder brat ned
imod Havet og omgiver de utallige Bugter og
Fjorde, der dog i Reglen er tilsandede og af
ringe Værdi som Havne. Kun Hangtschou-,
Wentshou-, Futshou-, Swatou-,
Amoy- og Kanton-Bugten danner
Undtagelser. Denne Del af Kysten er meget rig
paa Klippeøer. N. f. Jang-tse-kiang-Mundingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
