Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina - Terrainforhold - Klima
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bliver Kysten flad og er meget farlig p. Gr. a.
Sandrevler og Grunde. Ved 35° n. Br. bliver
Kysten atter klippefuld og har i Prov.
Shantung fl. gode Havne saasom Kiautshou,
Weihawei og Tshifu. Petshili-Bugtens
Kyster er atter flade og fulde af Grunde og
Sandbanker.
Floderne er i Nordkina kun lidet
sejlbare. Til Petshili-Bugten løber Lwan-ho,
Pai-ho, Ho-ang-ho og Hwai-ho. I deres
øvre Løb er de fulde af Strømhvirvler,
medens deres Udløb spærres af Sandbanker ell.
i det mindste kun vanskelig besejles. I selve
Lavlandet er Floderne derimod af Vigtighed
saavel for Vandingen af Markerne som for den
lokale Trafik. I Forening med det
overordentlig forgrenede Kanalnet, der nødvendiggøres af
Risdyrkningen, erstatter de ganske Landeveje,
af hvilke der her kun findes meget faa. Den
største af alle disse Kanaler er
Kejserkanalen (Jynho), der gaar fra Tientsin til
Tshing-kiang ved Jang-tse-kiang og sætter
Lavlandets Kanal- og Flodnet i Forbindelse med
denne Flods sejlbare Munding. S. herfor
fortsættes den til Hangtshou. Kanalens Længde er
1100 km, Bredden varierer mellem 80 og 330
m. Medens saaledes Nordkinas Floder ikke kan
bidrage til at aabne Landets Indre for
Samkvem med Omverdenen, besidder Sydkina i
Jang-tse-kiang en af Verdens
betydeligste Vandveje, hvis Munding er passabel for
de største Skibe. Søgaaende Skibe kan gaa til
Hankeou, medens mindre Fartøjer kan sejle
helt op til Suitshou. Ogsaa Jang-tse-kiangs
Bifloder er i stor Udstrækning sejlbare.
Svarende til Bjergkædernes Parallellisme har lange
Strækninger af deres Løb Længdedalenes
Retning fra SV. til NØ.; men efter paa en kortere
ell. længere Strækning at have fulgt en
Længdedal genembryder de Bjergkæderne uden
derved at lide noget Skaar i Sejlbarheden. Der
opstaar derved den Mærkelighed, at
Vandskellene er ganske uden Sammenhæng med
Bjergkædernes Retning. Ogsaa de mindre Kystfloder
(Tsientang, Ngau-kiang, Min-kiang
og Han-kiang) er sejlbare paa kortere eller
længere Strækninger. Deres brede og dybe
Mundinger betegner Stederne for Kystens
vigtigste Handelsstæder. I Kanton-Bugten
udmunder de 3 store Floder: Tung-kiang,
Pe-kiang og Si-kiang, af hvilke den sidste
ved sin Biflod Kwei-kiang og en sejlbar
Kanal er sat i Forbindelse med
Hsiang-kiang, en Biflod til Jangt-tse-kiang. Fra det
østlige Jynnan danner Hoti-kiang
(Songka) en sejlbar Forbindelse med Tonkin,
medens Floderne Lantsan-kiang (Mekong)
og Lu-kiang (Saluen), der paa deres Vej
fra Tibet til Bagindien gennemstrømmer
Bjerglandet i Vestjynnan, er fulde af Strømhvirvler
og fuldstændig usejlbare.
Paa Indsøer er visse Lavlandsstrækninger
temmelig rige, særlig Prov. Kiangsu med
Hungtsehu, Kaojuhu, Tatsunhu,
Taihuog fl. mindre. I Kiangsi ligger
Pojanghu, i Hunan Tungtinghu, K.’s
største Sø, og endelig er Hukwang-Sletten meget
rig paa mindre Søer. Bjerglandet er meget
fattigt paa Søer undtagen Prov. Jynnan
(Ørrhai, Tienhai, Fuhienhu). (Litt.:
Richthofen, »Ergebniss elgener Reisen u.
darauf gegrundeter Studien« [Berlin 1882—1912];
Gandar, Le Canal Impérial [Shanghai 1894];
Leclère, Étude géologique et minière des
provinces chinoises voisines du Tonkin [Paris
1902]; Diener, »Die wichtigsten
geographischen und geologischen Ergebnisse der Reisen
W. Obrutschews im centralen und westlichen
Nanschan« [»Petermanns Mitteilungen« 1902]).
M. V.
Klima.
Indtil den nyeste Tid har de klimatiske
Forhold i det Indre af K. været fuldstændig
ukendte, og selv om de sidste Aar har bragt
Forandring heri, er dog Oplysningerne kun
sparsomme p. Gr. a. de faa Observationssteder og
den korte Aarrække, fra hvilken Iagttagelser
haves. Klimaet i K. maa naturligvis være
meget forsk. p. Gr. a. Landets store Udstrækning.
Medens de sydlige Prov. ligger S. f.
Vendekredsen og har et tropisk Klima, strækker de
nordlige Provinser sig langt op i det
koldttempererede Bælte. Fælles for hele Landet er dog
det regelmæssige Monsunskifte. Det høje
Lufttryk, der om Vinteren danner sig over
Mongoliet og Østsibirien, frembringer paa denne
Aarstid tørre og kolde nordvestlige Vinde, der
medfører en i Forhold til Breddegraden meget
lav Vintertemp.: (Januar-Temp. for Peking
÷ 4,6°, Shanghai 2,1° , Hankou 3,3°, Hongkong
15,3°). Medens Lavlandet og det sydlige K. ved
Bjergene er noget beskyttede mod
Vintermonsunen, er den i det Indre af Nordkina meget
heftig og frembringer meget streng Kulde
(Sirvantse V. f. Peking: Jan. ÷ 16,7°). Længst
mod S. antager den ligesom i Indien Retningen
fra NØ. til SV. Skønt Middeltemp. for Vinteren
S. f. 25° n. Br. ligger over Frysepunktet, er
Frost dog alm. i den største Del af Landet.
De gennemsnitlige Minima er for Peking
÷ 15,2, for Shanghai ÷ 8,6, for Hankou ÷ 5,4;
kun de sydlige Prov.’s Kyst er frostfri. Sne
falder regelmæssig lige til Jang-tse-kiang, og
ingen Prov. er ganske sikre mod Snefald.
Ganske anderledes stiller alle Forhold sig om
Sommeren. Over Fastlandet falder Lufttrykket
stærkt. I Apr. ell. Maj begynder Vinden at
skifte Retning, og indtil Septbr ell. Oktbr
hersker Sommermonsunen, der mod N. er sydøstl.,
mod S. sydl. ell. sydvestl. Om Sommeren er der
kun ringe Aftagen af Temp. mod N.;
Varmegraden afhænger meget mere af Afstanden fra
Kysten (Temp. for Juli: Hongkong 28,7°,
Shanghai 27,3°, Peking 26,2°, Hankou 28,9°;
Middelmaksima for Hongkong 33,1° , Shanghai 36,5°,
Peking 36,6°, Hankou 34,7°). Medens altsaa
Sydkina endnu har noget af Tropernes
regelmæssige Temperaturforhold med smaa
Svingninger, har Nordkina et udpræget
Fastlandsklima, hvis Temperaturmaksima endog
overgaar de sydlige Stationers. Regnen falder
væsentlig i Sommerhalvaaret, og Regnmængden
aftager fra S. til N. (Hongkong 229,1 cm,
Shanghai 116,9 cm, Peking 64,2 cm). Vinterhalvaaret
med sine vedholdende Landvinde maa
naturligvis være meget tørt; i Husene revner
Træværket, og ligeledes er Huden paa ubedækkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
