Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina - Klima - Plantevækst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Steder af Legemet udsat for at sprække.
Særlig i Nordkina er Regnen strengt periodisk og
Vinteren meget fattig paa Nedslag; Regntiden
varer fra Juni til Septbr med Maksimum i
Juni. Ved Jang-tse-kiang er Vinteren langtfra
i den Grad uden Nedbør, og Regntiden
begynder allerede i Marts ell. Apr., men den
største Regnmængde falder ligeledes i Juni.
Ved Kysten synes at være to Maksima for
Regnen i Juni og Aug., men de enkelte Aar
varierer saa stærkt, at det i den korte
Aarrække, hvorfra Opgivelser haves, ikke bestemt
lader sig konstatere. I det hele synes det Indre
at have mest Regn om Foraaret, Kysten om
Eftersommeren. (Litt.: Thirring,
»Beiträge zur Kenntniss des Klima von China«
[»Meteorologische Zeitschrift«, Berlin 1887—88];
Supan, »Regentafeln von China und Korea«
[»Petermann’s Mittheilungen«, 1896]).
M. V.
Plantevækst.
Gælder det om Klimaet, at K. endnu er et
temmelig ukendt Land, saa er det samme i
mindst lige saa høj Grad Tilfældet angaaende
Plantevæksten. Rigtignok har fl. Rejsende
medbragt righoldige Samlinger, saa at man ganske
godt kender de Arter, der sammensætter K.’s
Plantevækst, men langt tarveligere flyder
Kilderne angaaende de egl. plantegeografiske
Undersøgelser over de Samfund ell.
Vegetationsformationer, hvori disse Arter optræder, deres
geogr. Fordeling og dennes Begrundelse i
Forskellighederne i Klima og Jordbund. Ser man
hen til de kin. Planters systematiske Stilling,
kan der sondres mellem to Floraer, der her
mødes og blander sig med hinanden, nemlig
den tropiske, der er overvejende paa Kysten
og i Dalene i det Indre indtil c. 25° n. Br., og
den saakaldte arktotertiære, der omfatter baade
stedsegrønne og løvfældende Træer og Buske
og viser nært Slægtskab med Plantevæksten i
det tempererede Europa og Amerika, et
Slægtskab, der endog strækker sig til Fællesskab i
Arter, men almindeligere er det dog, at samme
Slægter i de forsk. Verdensdele repræsenteres
ved forsk. Arter. Blandet med denne Flora
findes imidlertid overalt i K., ja endog saa langt
mod N. som i Mantshuriet Arter, hvis
Slægtninge man forgæves vilde lede efter i de
andre Verdensdeles tempererede Egne, men som
maa søges i Troperne. Denne mærkværdig vide
Udbredelse af tropiske Familier og Slægter mod
N. maa tilskrives Østasiens enestaaende geogr.
Beliggenhed, thi medens den tropiske og den
tempererede Zone alle andre Steder paa
Jorden er adskilte ved Hav ell. Ørkener, der
forhindrer Udveksling af Arter, saa findes her
den jævneste Overgang, og begunstigede af
den hede og fugtige Sommer har haardføre
Arter kunnet vandre mod N. og tilpasse sig
efter den kolde Vinter.
Ser man hen til den geogr. Fordeling af
Vegetationsformationerne, kan man sondre
mellem fl. Regioner. Den nordkinesiske
Region begrænses mod S. af Tsinglingshan;
længere mod Ø. i Lavlandet er Grænsen
mindre skarp. P. Gr. a. den kolde Vinter er
Træerne løvfældende. Slettelandet har en
parkagtig Karakter. De grønne Markers
Ensformighed afbrydes bestandig af Gran- og
Enebærplantninger ved Gravstederne, tætte Krat af
Bambus, Plantninger af Frugt- og Prydtræer
ved Landsbyerne. Bl. Træerne kan fremhæves
Ailanthus glandulosa, Gingko biloba, Catalpa
Bungei, Arter af Poppel, Valnød, Ælm og Fyr.
Et meget yndet Frugttræ er Diospyros kaki.
Papirmorbærtræet (Broussonetia papyrifera)
findes baade dyrket og vildt; ligeledes er det
hvide Morbærtræ hjemmehørende i denne
Region, men er ved Kultur udbredt langt
længere mod S. Paa tørre Bakker vokser Krat af
Lycium sinense, Sisyphus Kæmpferi o. a.
Buske, selv paa Sletten mellem Peking og Kysten
findes betydelige udyrkede Landstrækninger
bevoksede med Krat. Skov mangler derimod.
Bjerglandet V. f. Peking og i de øvrige
nordkinesiske Prov. er ligeledes fattigt paa Skov
og antager hen imod Mongoliets Grænse en
steppeagtig Karakter. Kun Bjergkæderne
bærer højere oppe Skove, der rigtignok i Reglen
er stærkt forhuggede. De bestaar af Eg, Ahorn,
Røn med Underskov af Arter af Prunus,
Pyrus, Corylus, Deutzia o. a. En Klematis med
smukke blaa Blomster er alm. Højere oppe
bliver Plantevæksten endnu mere nordisk med
Birk og Lærk, vekslende med Krat af Hassel,
Ribs og Rhododendron. Den sydkinesiske
Region udmærker sig ved sine Krat af
stedsegrønne Buske, der indtager uhyre
Arealer, hvor Skovene er borthuggede og Jorden
ikke er opdyrket, thi selv om Sletteegnene er
under stærk Kultur, gælder dette ingenlunde
Bjerglandet. Her ligger Rismarkerne i smalle
Striber langs Floderne. Paa Dalenes lavere
Skraaninger findes uvandede Marker, og ovf.
disse kommer store udyrkede, kratbevoksede
Stramninger. Bl. Krattenes Buske er særlig
Familien Ternstroemiaceæ (Camellia, Eurya)
karakteristisk. Til den hører ogsaa Tebusken, der
er Genstand for en meget udbredt Kultur. Bl.
Træerne kan fremhæves Kamfertræet
(Cinnamomum camphora) o. a. Lauraceer, Arter af
Rhus, Naaletræer o. s. v. Af Palmer naar
Trachycarpus excelsa indtil den øvre
Hanho-Dal. Skove er sjældne, men findes dog paa fl.
højere Bjerge, saaledes paa Tajyling paa
Grænsen mellem Fukien og Kiangsi. Den
tropiske Region længst mod S. slutter sig ganske
til Bagindien. Landsbyerne ligger i Skygge af
Bambuskrat og Plantninger af Mango, Carica
o. a. tropiske Frugttræer. I vandrige Dale i
Bjergene findes den rigeste Vegetation af
Apocynaceer, Myrtaceer og Melastomaceer. I
Bjerglandet i Jynnan og Szetshwan findes
naturligvis i de højere Dele en til det koldere Klima
svarende Plantevækst. I systematisk
Henseende slutter særlig Jynnans Flora; sig til det
østlige Himalaja (nærmere, se Jynnan).
Skovene er her i stor Udstrækning blevne
bevarede. (Litt.: Bretschneider, »Die
Pekinger Ebene und das benachbarte
Gebirgsland« [»Petermann’s Mittheilungen«,
Ergänzungsband X, 1876]; Möllendorf, »Reise in
der nordkinesischen Provinz Dschyli«
[»Zeitschrift der Gesellschaft für Erdkunde«, Berlin
1891]; Shaw, Chinese Forest Trees and Timber
Supply [London 1915]).
M. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
