Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina - Samlede Fremstillinger af K., Rejser etc. - Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
and political sketch [Shanghai 1876]; Eden,
China historical and descriptive [Lond. 1880];
Playfair, Cities and towns of China, a
dictionary [Lond. 1880]; Kreitner, »Langt mod
Øst« [Kbhvn 1882]; Henningsen, »Det
himmelske Rige« [Kbhvn 1887]; Exner, »China,
Skizze von Land und Leute mit besonderer
Berücksichtigung kommerzieller Verhältnisse«
[Leipzig 1889]; Coucheron-Aamot,
»Gennem de gules Land og Krigen i Østasien«
[Kbhvn og Kria 1896]; Brandt, »Ostasiatische
Fragen« [Berlin 1897]; Tiessen, »China«
[Berlin 1902]; Weulersee, Chine ancienne
et nouvelle [Paris 1902]; Dingle, Across China
on foot [Bristol og Lond. 1911]; Borel, The
new China [Lond. 1912], An Official Guide to
Eastern Asia Vol. IV. China [Tokyo 1915]. Af
Tidsskrifter, der behandler kin. Forhold, kan
anføres: Journal of the North-China branch of
the royal asiatic society [Shanghai], The
Chinese recorder [Shanghai], The China review
[Hongkong].
M. V.
Kultur.
Kineserne har uafhængig af de vestlige
Kulturcentra udviklet en meget høj Kultur, saa at
de paa fl. Omraader har kunnet være
Europæernes Lærere og i hvert Tilfælde langt har
overgaaet de omboende asiatiske Folkeslag, af
hvilke kun Japaneserne i den nyeste Tid er
gaaede uden om deres gl. Læremestre ved at
optage den europæiske Kulturs Fremskridt.
Det er saaledes ikke mærkværdigt, at Kineserne
har følt sig de andre Folkeslag overlegne og
har betragtet dem som Barbarer, men
beklageligt for Landets videre Udvikling er det, at de
i deres Stolthed over deres egen høje Kultur
ikke ell. i hvert Tilfælde kun højst nødtvungne
har villet benytte de Fremskridt, som Europa
kunde byde dem. Og dog har Europa vel
ingenlunde Aarsag til at beklage sig over hidtil
at være blevet forskaanet for Konkurrence fra
Kinesernes Side, navnlig paa Industriens
Omraade, hvilken kunde blive meget farlig, thi
Landet er rigt paa Kul og Raaprodukter, og
Kineseren er i højeste Grad nøjsom, og kan leve af
utrolig lidt. Kineserens bedste Egenskaber er
Flid, Udholdenhed, Nøjsomhed og Pietet mod
Forældre, Gamle og Overordnede, men tillige,
særlig i Kystbyerne, kan han næppe frikendes
for Gerrighed, Løgnagtighed og Spillesyge.
Kineseren er et udpræget Forstandsmenneske, over
hvilket Følelse og Fantasi kun har ringe Magt.
Det kin. Samfund bestaar af Fri og Slaver,
hvilke sidste bliver godt behandlede og er ved
Lovene beskyttede mod Mishandling. Bl. de Fri
indtager Maritshuerne, hvortil den tidligere
Kejserfamilie hører, en Særstilling, de indgaar
kun Ægteskab indbyrdes, men er i øvrigt
ganske blevne Kinesere. Fødselsadel er uden Bet.,
selv kejserlige Prinser er ikke Genstand for
særlig Agtelse, dersom de ikke beklæder noget
Embede. Efter Beskæftigelsen deles
Befolkningen i 4 Klasser: Lærde, Agerdyrkere,
Haandværkere og Købmænd. Af de Lærde tages
Embedsmændene. De rekrutteres i øvrigt fra alle
Stænder. I disse Forhold har dog
Revolutionen bragt Forandringer, og navnlig er alle
Mantshuernes Forrettigheder afskaffede.
Klædningen bestaar hos de lavere
Klasser af vide Benklæder og Bluse, begge af blaat
Bomuldstøj. De Rige bruger gerne en lang
Overklædning af Silketøj, der naar til Anklerne og
om Livet sammenholdes af et Bælte. Ærmerne
er lange og bruges som Lommer. Om Vinteren
trækkes fl. Klædninger paa over hverandre, ell.
man bruger at fore dem med Vat. I Nordkina
anvendes ogsaa Faareskindspelse, og de Rige
benytter kostbart Pelsværk, der indføres fra
Sibirien. Haaret flettes til en Pisk, der bæres
kort af Nordkineserne, medens man mod S.
sætter Pris paa, at den er saa lang og svær
som muligt, hvorfor den forøges med
indflettede Hestehaar og Baand. Den Skik at gaa
med Pisk er ikke opr. kin., men blev indført
i 17. Aarh. af Mantshu-Dynastiet som Tegn paa
loyal Underkastelse, og Antagelse af denne Skik
paabydes ligeledes de Bjergstammer, der
anerkender Kinesernes Overhøjhed. Kvindernes
Dragt ligner Mændenes, men er af større
Længde og Vidde. Haaret sættes op paa forsk.
Maade, de ugifte Kvinder i Sydkina klipper det
kort af i Panden. En af de besynderligste
Sædvaner er Forkrøblingen af Kvindernes Fødder.
Fra det femte Aar bliver Barnets Fod snøret
ind og forhindres derved i at vokse. Hos de
højere Stænder vedblives hermed, indtil hun
kun med Besvær kan gaa og uden for Huset
kun kan komme frem ved Hjælp af Bærestol.
Hos de lavere Stænder kan man naturligvis
ikke saaledes gøre Kvinderne uskikkede til alt
Arbejde; ligesaa mangler Skikken fuldstændig
hos Mantshuerne, Hakkaerne og fl.
Bjergstammer, der mere overfladisk har antaget den kin.
Kultur.
Huset har een, sjældnere to Etager og er
sædvanlig bygget omkr. en Gaard. Som
Materiale anvendes brændte og soltørrede Mursten,
Træ og, især mod S., Bambus. I Løssegnene i
Nordkina er Huleboliger meget alm. De skæres
ind i de lodrette Løssvægge og begrænses fortil
af en Mur med Vinduesaabninger og Dør. I de
store Havnestæder bor ogsaa mange Mennesker
paa Skibe. Kineseren gør kun ringe Fordringer
til Plads og Bekvemmelighed; der findes dog i
Huset i Reglen Borde og Stole. Vinduerne har
Ruder af Papir, der indfattes i forskydelige
Trærammer. Enkelt liggende Gaarde er kun
hyppige i de sydlige og vestlige Provinser.
Rundt om paa Landet findes overordentlig
skønne Herresæder omgivne af smukke Haver.
Flertallet af Kineserne bor dog i Landsbyer og
Byer, der sædvanlig har en firkantet
Grundplan og, i hvert Tilfælde for de størres Vedk.,
er omgivne med en Mur. I gl. Byer er Gaderne
overordentlig krogede og bugtede, Svineriet er
overalt ubeskriveligt, i det hele taget er
Renlighed ikke af de Dyder, som Kineserne sætter
Pris paa. I Lavlandet er Gaderne meget smalle
og kan kun benyttes af Fodgængere. Vogne og
Lastdyr er ogsaa i disse Egne ukendte, idet al
Færdsel foregaar paa de for Markvandingens
Skyld anlagte Kanaler, om Sommeren med
Baad, om Vinteren med Slæde, der drives frem
med Pigkæppe. I de sydlige Egne, hvor ogsaa
de sejlbare Floder spiller en større Rolle end
Landevejen, har Byernes Gader ligeledes en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
