Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina - Hær og Søværn - Mønt, Maal og Vægt - Statsforfatning - Samlede Fremstillinger af K., Rejser etc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vaaben og ved en højere Krigsskole (2-aarigt
Kursus) for Generalstabsofficerer. Ligeledes
udsendes fl. Officerer til Europa for deres
Uddannelses Skyld. I alt behøves c. 1500 Officerers
Tilgang om Aaret, hvad der er vanskeligt.
Hestenes Tilvejebringelse volder ingen
Vanskelighed, da der haves nok i Mongoliet. Et
regelmæssigt Budget er hidtil ikke opstillet.
P. Nw.
Kinesernes udprægede Ulyst til al Krigsvæsen
har ogsaa sat sit Spor paa Udviklingen af den
kin. Flaade, der stadig har været ude af Stand
til at værge Landet mod Angreb paa Søen fra
europæiske Magters og Japans Side. Under
Krigen med Frankrig 1884—85 om Overhøjheden i
Anam og Tonkin bestod den kin. Flaade kun af
gl. Skibe af ringe Størrelse og Kampværdi, der
ingen nævneværdig Modstand kunde yde og
derfor blev ganske tilintetgjorte med Tab af
mange Menneskeliv. Inden Krigen med Japan
om Korea 1894—95 var det dog lykkedes
Li-Hung-Chang at fremskaffe et ganske godt
Flaademateriel, men med Personellet var det
kun slet bevendt. Flaaden bestod af 2
Panserskibe, 2 Panserkrydsere, 18 lette Krydsere, 28
Kanonbaade, 1 Kystforsvarsskib, 6 Monitorer, 5
Avisoer og 40 Torpedohaade. Altsaa en ret
anselig Flaade, men Materiellet var meget
uensartet og Personellet uøvet og udisciplineret, saa
Japanerne vandt en afgørende Sejr over K.’s
Flaade, der blev saa godt som tilintetgjort. Efter
Krigen begyndte K. igen at skabe en Flaade,
der ved Verdenskrigens Udbrud bestod af 7
Krydsere paa indtil 4400 t, 20 Kanonbaade, 7
Torpedobaadsjagere og 6 Torpedohaade. Under
Krigen udførte Flaaden ingen Bedrifter, den
maatte se paa, at Japan fratog Tyskland det
gl. kin. Land Kiaotshou. Ved Fredsslutningen
fik K. overdraget 2 tyske Kanonbaade, der ved
Krigens Beg. var blevne internerede i Kina.
Efter Udrangering af det ældre Materiel bestod
K.’s Flaade 1920 af 6 Krydsere, 30 Kanonbaade,
3 Torpedokanonbaade, 3 Torpedojagere og 8
Torpedohaade. Skibene bygges og udrustes
hovedsagelig i Udlandet, bl. a. i Japan.
Flaadestationer findes i Tu-Chan-Tu, Taku, Kianguan
og Whampoa.
C. B-h.
Mønt, Maal og Vægt.
Det eneste Mønt, der i K. er i Omløb, er den
saakaldte Kash, en Bronzemønt med et
firkantet Hul i Midten. 100 Stkr af disse bindes
sammen paa en Snor, og 10 Snore udgør en
Tael (Tehl). Større Summer betales i Sølv
efter Vægt. Enhederne for Vægt varierer i de
forsk. Byer, i Traktathavnene regnes 1 Pikul
à 100 Catties à 16 Tael = 60,453 kg. 1 Tael
deles atter i 10 Tsin à 10 Candarin à 10
Kash = 37,793 g, for Sølv = 37,573 g. 1 Kash
deles atter i 10 Hao à 10 Hu à 10 Szu. 1
Tael skulde altsaa være lig 1000 Kash, men i
Virkeligheden faar man for en Tael Sølv efter
Kursen, der varierer stærkt i Landets forsk.
Egne 750—2000 Kash. Den officielle Møntenhed
er en Haikwan Tael, der regnes til c. 1220
Kash. Dens Kurs var 1915 31 1/4 Pence, 1917
51 13/18 Pence. 100 Haikwan Tael svarer til 111,4
Shanghai Tael ell. 110 Amoy og Swatow Tael,
105 Tientsin Tael. I Kystbyerne benyttes ogsaa
meksikanske og amerikanske Dollars. 1873
oprettedes i Kanton en Mønt, hvor der præges
Dollarstykker af samme Indhold som den
meksikanske Dollar. Den er nu i Brug i alle
Provinser, selv i afsides Egne. 1908 indførtes som en
Møntenhed, der skulde gælde i hele Riget, en
Kuping Tael, lidt mindre end en Haikwan
Tael, men allerede 1910 indførtes som Enhed en
Dollar (Yuan) = 0,72 Tael. S. A. ophævedes
Provinsguvernørernes Ret til at præge Mønter,
og alle Mønter præges nu i Rigets Mønt i
Tsientsin og dens Filialer i Hankow, Tshengtu og
Mukden. Rummaal bruges ikke meget, da Korn
og flydende Varer, selv Olie, Spiritus etc. næsten
altid sælges efter Vægt. Enhed for Vægt er en
Tan = 60,48 kg. 1 Tan deles i 100 Chin à
16 Siang à 10 Chien à 10 Fen à 10 Li à
10 Hao à 10 Hu à 10 Szu. Enhed for Længde
er 1 Li (644,652 m) à 180 Chang à 10 Chih
(0,358 m) à 10 Tsun à 10 Fen. For
Flademaal bruges 1 Mau = 631 m2 og 1 King =
2453 m2. Egentlig skulde 1 King være lig 100
Mau, 1 Mau = 6000 □ Tshi. Silketøj sælges
efter Vægt. (Litt.: Vissering, On Chinese
Currency [Amsterdam 1914]).
M. V.
Statsforfatning.
I Spidsen for Regeringen staar en Præsident og
en Vicepræsident. Præsidenten udnævner
Førsteministeren, og denne de øvrige Ministre, nemlig
Indenrigsministeren, Udenrigsministeren, Krigs-,
Marine-, Finans- og Justitsministeren,
Ministeren for Undervisning, for Samfærdselsmidlerne,
for Handel og Landbrug samt Chefen for
Generalstaben. Den lovgivende Magt udøves af et
Senat (Tsan Yi Yuan) paa 264 Medlemmer og
et Underhus (Chung Yi Yuan) paa 596
Medlemmer. I Øjeblikket fungerer Forfatningen dog
kun paa Papiret, idet de to rivaliserende
Parlamenter i Kanton og Peking hver har
udarbejdet deres Forfatning. I hver af Rigets 22
Provinser skal der være en Guvernør, udnævnt af
Præsidenten, med Kontrol over civile
Anliggender, Politi og Militær. I Øjeblikket er hele
Administrationen dog i fuldstændig Forvirring.
1912 indførtes en Reform af Retsvæsenet,
hvorefter alle barbariske Straffe afskaffedes. Der
indførtes betinget Benaadning. Umyndige og
Utilregnelige behandles efter særlige Regler.
Der er sat Maksimum og Minimum for de
Straffe, som i de enkelte Tilfælde kan idømmes.
Der er bygget 13 ny Fængsler efter europæisk
Mønster. De fremmede Magter har dog stadig
Domsmyndighed over deres egne Undersaatter
i K., saa længe der endnu ingen Garanti er
for, at de ny kin. Love overholdes.
Samlede Fremstillinger af K.,
Rejser etc.
Foruden de ved de enkelte Afsnit anførte
Værker kan endnu fremhæves flg.: »Reise der
österreichischen Fregatte Novara« [Wien
1861—68], indeholdende en beskrivende, en lingvistisk
og antropologisk Del; »Die preussische
Expedition nach Ostasien« [Berlin 1864—73];
Williamson, Journeys in North China [Lond.
1870], med Oplysninger om Kullejerne i
Nordkina; Scherzer, »Fachmännische Berichte
über die österreichisch-ungarische Expedition
nach Siam, China und Japan« [Stuttgart 1872];
Hippisley, China, geographical, statistical
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
