Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina - Sprog - Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ordstillingen er temmelig regelbunden. Subjektet
kommer gerne først, derefter Verbet, fulgt af det
direkte og indirekte Objekt. Men trods alle de
Vanskeligheder, som synes at klæbe ved det
kin. Sprog, forstaar Kineseren dog at udtrykke
sine Tanker klart, kort og bestemt. Vi behøver
gerne det dobbelte Antal Ord. For os gælder
det at sætte os ind i kin. Tankegang og
Udtryksmaade. Ved den ældre Litt. er det ikke
altid saa let p. Gr. a. Udtrykkenes Korthed.
Hverken i Oldtiden ell. i Middelalderen finder
vi Spor af, af Lærde i vor Verdensdel har
anstillet Undersøgelser om det fjerne K.’s Sprog,
Skrift og Litt. Men da Europæerne efter 1500
havde begyndt at sætte sig fast paa Kysten, og
kat. Missionærer 1583 havde vundet Adgang, fik
man i Europa nøjere Oplysninger om K., hvilke
fl. Lærde benyttede til Værker om K.:
Gonçalez de Mendoza (1585), Duret, Kircher,
Mentzel, Thomas Hyde i Oxford og Bayer i
Petrograd. Abraham Ortelius gav i sin Theatrum
Orbis terrarum (omtr. 1590) Billeder af kin.
Skrifttegn. Mange kat. Missionærer søgte med
stor Iver at arbejde sig ind i Sproget og gjorde
værdifulde Optegnelser, som dog enten aldrig
ell. først længe efter deres Dage blev udgivne.
Den sp. Dominikaner Varo danner dog en
Undtagelse; ham skylder man den første
Grammatik, Arte de la lengiua Mandarina (Kanton
1703). Med Fourmont, der 1742 udgav en
Grammatik, begynder den europ. Videnskab at gaa
lige til Kilden, i St f. at tidligere alt var
Andenhaandsarbejde. Men Fourmont var ikke
kundskabsrig, og først Abel Rémusat blev den egl.
Grundlægger af Sinologien. Han udgav (1822,
ny Udg. 1857) en meget brugelig Grammatik
(efter Prémare). Rémusat fik en fortræffelig
Efterfølger i Stanislas Julien. Samtidig
arbejdede Klaproth, Bazin, Biot, Pauthier, W. Schott,
Davis, Wylie, Samuel Birch, Pfizmaier, Plath
o. a. og lidt senere Hervey de Saint-Denys,
Devéria, Chavannes, Imbault-Huart, C. de
Harlez, Schlegel (i Holland), James Legge, Beal,
Douglas, Sir Thomas F. Wade, G. v. d.
Gabelentz, C. Arendt, Hirth o. a. Foruden kat.
Missionærer som Calléry, Zottoli o. a. har i 19.
Aarh. protestantiske Missionærer i K.
erhvervet sig de allerstørste Fortjenester af Studiet
af det kin. Sprog ved deres fortræffelige
Ordbøger, Grammatikker o. s. v.
En Ordbog udgaves 1813 i Paris paa
Napoleon’s Befaling af Deguignes; den skyldes
Pater Basilé de Glemona (d. 1703). Andre
Ordboger udgav R. Morrison (Macao 1815—23;
Shanghai 1865), Gonçalves (Macao 1831—41),
Medhurst (Batavia 1842—43), Lobscheid
(London 1866 og 1871), W. Williams (Shanghai 1874),
Eitel (Hongkong 1877—83), Schlegel,
»Nederlandsch-chinees woorden boek«, I—IV (1884
90), Giles, Chinese English Dictionary (1892),
Poletti, Chinese and English Dictionary (1905),
den af fl. Missionærer udgivne Dictionnaire
chinois français de la langue Mandarine parlée
dans l’ouest de la Chine (1893), Couvreur,
Dictionnaire classique de la langue chinoise (1904),
V. Zach, »Lexicographische Beiträge« (1902),
Zottoli, Cursus Litteraturæ Sinicæ (1879—82).
Grammatikker haves, foruden af Fourmont og
Rémusat (se ovf.), af Marsham (Serampur 1814),
R. Morrison (Serampur 1815), Prémare (Malakka
1831; Kanton 1847), H. Bitschurin (Petrograd
1838), Gützlaff (Batavia 1842), Endlicher (Wien
1845), Bazin (Paris 1856), Edkins (Shanghai
1857), Schott (Berlin 1857), Summers (Oxford
1863), Lobscheid (Hongkong 1864), Stan. Julien
(Paris 1869—70), G. v. d. Gabelentz (»Chin.
Gram.« [Leipzig 1881] og »Anfangsgründe«
[1883]), Arendt (Berlin 1892), smlg. Gabelentz,
»Beiträge zur Gesch. der chines.
Grammatikken« (i »Zeitschrift d. morgenl. Gesellschaft«
XXXII, Leipzig 1878). Værdifulde Bidrag til
Forstaaelse af det kin. Sprog o. s. v. findes i
Tidsskrifterne: Toung Pao (Leyden), Journal of
the China Branch of the R. Asiatic Society,
Journal of the Peking Oriental Society (Peking),
The China Review (Hongkong), The Chinese
Recorder (Shanghai) o. fl.
V. S.
Litteratur.
Intet af Nutidens Folk kan opvise en Litt.,
der i Ælde, Omfang ell. Udbredelse bl. Folkets
forsk. Lag kan maale sig med den kin. Litt.
Den er endnu lige saa livskraftig som for over
2000 Aar siden, og dengang havde den allerede
blomstret i lange Tider. Man tager næppe meget
fejl, naar man angiver dens Levetid til 3000
Aar, og det er ingenlunde umuligt, at den er
endnu ældre. I Omfang og Bet. staar den kin.
Litt. fuldt ud paa Højde med andre store
Kulturfolks Litteraturer. Antallet af de i K.
efterhaanden fremkomne Bøger og Skr er meget
stort. Skriften, ved Hjælp af hvilken den kin.
Litt. er udtrykt, er vistnok meget indviklet og
vanskelig (se kin. Skrift), men alligevel er
Kendskabet til Litt. og Skrift udbredt overalt i
Riget og i alle Lag af den talrige Befolkning.
Hvad der i høj Grad bidrager hertil, er
Bøgernes overordentlig billige Pris i Landet, en
Omstændighed, der atter skyldes Kineserens
Arbejdsomhed, Flid og yderst tarvelige og
nøjsomme Levevis.
En Ejendommelighed ved den kin. Litt. er
dens Selvstændighed. Den er helt og
udelukkende vokset op af K.’s Jordbund. Ingen af den
europ. Nutids Litt. har udviklet sig saa
selvstændig. Alle har de modtaget stærke
Paavirkninger udefra ell. fra Oldtidslitteraturerne.
Noget saadant spores slet ikke i K., skønt Landet
mere end een Gang er blevet et Bytte for
fremmede Erobrere, Mongoler, Mantshuer o. a.
tatariske Folk. Men disse har ikke øvet nogen
som helst Indflydelse paa den kin. Litt., lige
saa lidt som paa Kinesernes Forhold,
Tankesæt og Levevis i det hele. Hver Gang Landet er
kommet til Ro efter en Krise, er altid det gl. K.
dukket op igen, i samme Skikkelse som før,
lige saa levedygtigt som før. Saaledes er det
ogsaa gaaet med den kin. Litt. Den har til alle
Tider sit gl. Præg. Derfor har ogsaa de sidste
to Menneskealdres livlige Forbindelse med
Europæerne kun haft meget ringe Indvirkning paa
den kin. Litt.’s Form og Indhold.
Kun een Gang har en aandelig Paavirkning
udefra øvet betydelig Indflydelse paa den kin.
Litt., og det gennem fl. Aarh. Paavirkningen
kom fra Indien gennem Buddhismen. Indiske
Missionærer forkyndte allerede i 3. Aarh. f. Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
