Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina - Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Organismens indre Bygning ikke er videre
fremskreden.
Af naturvidenskabeligt Indhold er
mange Skr, hvori man finder gode Iagttagelser,
som det er at vente af et Folk, hvis Blik er
aabnet for Naturens Skønhed. Der gives ogsaa
Bøger om Astronomi, rigtignok
sammenblandet med Astrologi, Bøger om Matematik o.
s. v. I den sidste Videnskabsgren har Kineserne
dog utvivlsomt ladet sig paavirke meget af
Fremmede, i Middelalderen af Arabernes, i de
sidste Aarh. af Europæernes mat. Skr; særlig
var Jesuitterne i Peking deres Læremestre i
17.—18. Aarh. Kalendere udarbejdedes først af
Araberne, senere af Jesuitterne, men
udkommer nu fra Observatoriet i Peking.
Om Landvæsen, Haandværk o. a.
tekn. Litt. gives der ogsaa mange Bøger. Nogle
herhen hørende Skr, om Silkeavl o. s. v., er
overs. af Stan. Julien. Om Musik gives mange
Bøger.
Den hist. Litt. er meget rig. Grundlaget
danner Rigsaarbøgerne. Ved deres Hjælp har
saavel officielle som private Historikere
forfattet Skildringer af K.’s Historie i længere
Tidsrum. Siden 7. Aarh. er det Skik, at, naar et
Dynastis Herskertid er til Ende, forfattes der
en samlet Udsigt over K.’s Historie under dets
Styrelse. De sammenhængende Fremstillinger
af K.’s Historie standser derfor 1643, da det
nuværende Mantshudynasti kom til Magten. De
officielle Annaler omfatter nu 3164 Bd under den
fælles Titel Nien-se-sji, de 24 Rigsannaler. Et
Uddrag heraf ligger indirekte til Grund for de
Maillac’s Histoire générale de la Chine, trad.
du Tong-kien-kang-mou, 12 Bd (1777—83). Det
tidligere Mantshu-Dynastis Annaler er
offentliggjort indtil 1820, og en Fortsættelse heraf er
for Tiden under Arbejde. De kin. hist. Værker
er p. Gr. a. deres Paalidelighed og Troskab for
os af den allerstørste Værd som Kildeskrifter
ikke blot til Landets eget, men ogsaa til
Nabolandenes, endog fjernere Landes Historie i
Fortiden. En Vanskelighed volder Egennavnene,
der alle er omdannede for at kunne skrives med
kin. Tegn (Buddha kaldes Fo).
Biografier, Levnedsbeskrivelser af
mærkelige Mænd og Lokalhistorier over
Provinsers, Byers og enkelte Egnes Historie
findes i stor Mængde, ligesom ogsaa
systematiske Beskrivelser af K. og dets enkelte
Dele. Det betydeligste geogr. Arbejde af denne
Art er det officielle Tai-tsing-ji-tung-tsji
(»Omfattende Kendskab til det store Tsing-Dynastis
Rige«, ɔ: K.), udg. 1744 i 108 Bd med 496 Kort,
omfattende hele K. og dets Nabolande. Af et
omfangsrigt Værk af denne Art er Uddrag
udgivne af E. Biot, Dictionnaire des noms anciens
(Paris 1850), og af G. M. H. Plairfair, The cities
and towns of China (Hongkong 1879). Af stor
Værd er ogsaa de talrige Rejseværker, ikke
blot de buddhistiske Rejser til Indien, men
ogsaa til andre Lande.
En særegen Klasse danner
Encyklopædierne, der ofte er meget omfangsrige og giver
Oplysning om de forskelligste Ting. Een
saadan skal bestaa af 10000, en anden,
Jung-lo-ta-tien, af 22870 Bd. Denne sidste, udarbejdet
efter Ordre af Kejser Jung-lo (1403—24),
indeholder Afskrifter, Uddrag ell. Indholdsangivelse
af hele den kin. Litt. Den blev ikke trykt, men
kun skrevet i 3 Eksemplarer, nu gaaet tabt ved
Revolution og Brand. Mærkeligst er den, der
skyldes Ma-tuan-lin (1245—1322), der med
Rette kan kaldes en af de lærdeste Mænd og
klareste Hoveder, der har levet paa Jorden.
En anden Encyklopædi, der er forsynet med
talrige Illustrationer, er meget udbredt i Japan.
K. har ogsaa en pædagogisk Litt. Men
overalt i Landet begyndes med de samme
Lære- og Læsebøger, først San-tzu-shing
(»Tre-Ord-Bogen«), der bestaar af 1000 Tegn og
indeholder 500 Ord; den læres udenad. Den er 600
Aar gl og har i al den Tid stadig været i Brug
som Grundlag. Derpaa læres Shien-tzu-ven
(»1000-Ord-Bogen«), der har 4 Tegn i hver
Kolonne, medens den første har 3. Den er affattet
paa rimede Vers. Derefter tager man fat paa
de kanoniske Bøger, de 5 King (se J.
Henningsen, »De litterære Grader i K.« [i
»Geografisk Tidsskr.«, IV, 1880]). At man med saa
ældgamle Bøger som udelukkende Vejledning
fra Barnsben vanskelig kan finde noget
Tilknytningspunkt for nyere Ideer, forstaas saa at sige
af sig selv.
Siden Bokserkrigen 1900 og Revolutionen
1911 er K.’s aarhundredlange Afspærring i
Hovedsagen ophørt. Kinesisk Aandsliv og Litt. er
følgelig blevet udsat for megen Paavirkning
udefra; det gl. Eksamensvæsen er ophævet,
det ærværdige Hanlin-Akademi forsvundet,
Universiteter og Læreanstalter indrettede efter
europ. Forbillede. Talrige Kinesere har faaet
deres Uddannelse i Europa ell. Amerika, og
endnu fl. undervises hjemme af indkaldte
Fremmede efter Vestens Metoder. K.’s Akademikere
kan nu ikke nøjes med de 5 King ell. de 4 Shu,
men maa tilegne sig en Del af Vestens eksakte
Viden. Kungfutsianismen alene forslaar ikke
mere for dem, der skal styre et Storrige som
K. og hævde dets Plads i den moderne
Verdensordning. Som Følge af denne Udvikling er
nu mange europ. Bøger, naturligvis mest
faglig Litt., overs. paa Kinesisk, og talrige Kinesere
har paa europ. Sprog udg. Bøger, omhandlende
faglige Emner, mest hist.-politiske (jfr i denne
Sammenhæng: Tcheng-Ki-Tong, Les
Chinois peints par eux-mêmes [Paris 1886]; Ku
Hung-Ming, »Chinas Verteidigung gegen
Europäische Ideen« [1911] og Sih-Gung
Cheng, Modern China, a political Study
[Oxford 1919]). Da K.’s Aandsliv i 17.—18. Aarh. blev
kendt i Europa gennem Jesuitterne, vakte det
Oplysningsfilosofiernes store Beundring og fik
en vis Bet. for religiøs og filos. Tænkning.
Nutidens Kinesere nærer den ikke unaturlige
Anskuelse, at Tiden atter er inde for Europa til
paa det moralske Omraade at tage Lære af
K., en Anskuelse, hvis Styrke ikke mindst
Verdenskrigen har bidraget til at øge. (Litt.:
Zottoli, Cursus Litteraturæ Sinicæ [5 Bd,
Shanghai 1879—80]; James Legge, Chinese
Classics; Rémusat, Essai sur la langue et la
littérature chinoises [Paris 1811]; W. Schott,
»Entwurf einer Beschr. der chin. litt.« [1854];
A. Wylie, Notes on chinese litt. [Shanghai og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
