Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 899 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kinesisk Skrift - kinesisk Tusk, se Tusk - kinesisk Voks, se Voks - Kinetik, se Kinematik - kinetisk - kinetisk Teori

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hurtigskrift med mere afrundede Tegn.
Endelig anvendes, især af Handelsmænd o. a., den
saakaldte Tsao-shu, »Græsskrift«, som næsten
kan kaldes en Slags Stenografi, meget vanskelig
at læse og undertiden kun forstaaelig for den
Skrivende selv. Af disse Kursivskriftarter har
den jap. Kursivskrift Hiragana ell. Shiragana
udviklet sig.

Værdifulde Bidrag til at kontrolere
Kinesernes Efterretninger om den k. S. og dens
Historie afgiver Indskrifterne, hvoraf der
haves en Del højst interessante. Undertiden er
de Indskrifter, der opdages i Kina, ledsagede
af andre Indskrifter, affattede i andre Sprog
og med andre Skrifttegn; der gives endog
Monumenter med 6 i Skrift og Sprog fra hinanden
forsk. Indskrifter ved Siden af hinanden.

Kineserne har Afskrifter af en Indskrift, der
skal være indhugget paa et Bjerg Heng-Shang
2278 f. Kr. af Keiser Ju den Store, men ingen
har set Originalen, saa at man ikke tør stole
paa Efterretningen, saa meget mindre som det
meste, der fortælles om denne Kejser, er helt
uhistorisk. Vigtige Indskrifter findes ved
Si-ngan-fu. I et af Koblai-Kan for Kung-fu-tse
opført Tempel ses en her gengiven Indskrift
fra 1294 (om denne og andre ældre Indskrifter,
se Pauthier i Journal Asiatique [1862]). En
kin. Indskrift findes
ogsaa i Nærheden af
de af Professor Vilh.
Thomsen dechifrerede
Orkhon-Indskrifter.

Som Eksempel tager
vi den omtalte
Indskrift fra Koblai-Kan’s
Tempel for
Kung-fu-tse.

I. Shang ten geôn
ming

II. hoang di shing
dji jeu djung ba szhi
gayn li djin dhing
Khoung tshi

III. dji lao shuei hen
von shi ngiao (jeu) gue
gja dje shu dang
tshung fung Kheu

IV. féô lim mêao
Shang du ta du djeu
lu fuu djio hyen hi
hing

V. She méao hjo
sheu juen diêao hi.

»Hellig Bud fra
Kejseren, som regerer ved
høje Himmels Naade,
tilkendegives alle
offentlige Embedsmænd
inden- og udenlands,
at, da Kung-tse’s Lære er en Lov bestemt til at
regere alle Slægter, er de, hvis Hverv det er at
bestyre Staterne, særlig opfordrede til offentlig
at ære ham, i Kheu-feo, i Shang-du, i Rigets
Hovedstad (Ta-du), i Byer, i alle Landsdeles,
Herreds-, Amts- og Provins-Hovedstæder. Som
Følge heraf befales det at bygge Templer,
offentlige Skoler og Højskoler«. I Templerne skal
Kung-tse (Kung-fu-tse) nemlig æres, og i
Skolerne skal hans Lære foredrages.

Kendskab til den k. S. er meget udbredt i
Kina; det er ingenlunde uoverkommeligt at
lære de 214 Nøgler. Med 6—700 Tegn kan man
nogenlunde komme frem, med 4—5000 kan man
læse det meste. (Litt.: Om den k. S. A.
Rémusat, Recherches sur l’origine de l’écriture
chinoise [i Mémoires de l’Institut, VIII, Paris
1827]; Klaproth, Aperçu de l’origine des
diverses écritures; G. Pauthier, Sur
l’antiquité de l’hist. et de la civilisation chinoise
[i Journal Asiatique, 1868]; Gustav Bang,
»Kinesisk Sprog og Skrift« [i »Illustreret Tid.«,
XXXVI, 1895]).
V. S.

Indskrift fra 1294 i et Tempel for Kung-fu-tse.

kinesisk Tusk, se Tusk.

kinesisk Voks, se Voks.

Kinetik, se Kinematik.

kinetisk (gr.), noget, som har med Bevægelse
at gøre. K. Energi er d. s. s.
Bevægelsesenergi, ɔ: den Energi, et Legeme har
p. Gr. a. sin Bevægelse.
K. S. K.

kinetisk Teori. Efter Atomteorien (se
Atom) bestaar alle Legemer af et uhyre stort
Antal Smaadele, Molekyler. Da Legemerne gør
Modstand baade mod Strækning og
Sammentrykning, maa disse Molekyler baade kunne
tiltrække og frastøde hverandre.
Tiltrækningskraften maa aftage meget hurtigt, naar
Molekylafstanden vokser, og Frastødningskraften
maa blive uhyre stor, naar Molekylerne
kommer tilstrækkelig tæt sammen; begge Kræfter
skyldes de elektriske Ladninger i Molekylerne.
Den k. T. antager nu, at alle Molekylerne er
i en uafbrudt Bevægelse, der særlig
karakteriseres ved, at den er ganske uden Plan og
Orden: Molekylerne bevæger sig ikke i Takt, gaar
ikke samme Vej og har ikke samme Hastighed;
endog for det enkelte Molekyle skifter baade
Bevægelsesretning og Hastighed ustandseligt. I
de faste Legemer er Molekylerne saa tæt
sammen, at den indbyrdes Tiltrækning er meget
stor: hvert enkelt Molekyle er derfor bundet
til en vis Ligevægtsstilling, uden om hvilken det
stadig vibrerer, idet det dog holder sig
indenfor et uhyre lille Rum. I Vædsker kan kun
de enkelte Molekyler glide rundt mellem
hverandre, men den indbyrdes Tiltrækning er endnu
mærkbar, saa Vædsken danner et
sammenhængende Hele med bestemt Rumfang. I
Luftarterne er derimod Molekylafstanden gennemsnitlig
saa stor, at den indbyrdes Tiltrækning er
umærkelig: et Luftmolekyle vil derfor bevæge sig
efter en ret Linie og med konstant Hastighed,
indtil det støder sammen med et andet
Molekyle ell. med Beholderens Vægge, og det vil da
efter Sammenstødet bevæge sig efter en ny ret
Linie og med en ny Hastighed, indtil der sker
et nyt Sammenstød o. s. fr.

Teorien antager nu endvidere, at et Molekyles
Energi afhænger af dets Temp. Et Molekyle kan
have Energi under fl. forsk. Former. Er det
som i et fast Legeme bundet til at svinge om en
vis Ligevægtsstilling, har det baade kinetisk og
potentiel Energi, men er det frit bevægeligt
som i en Luftart, har det ingen potentiel
Energi i Forhold til de andre Molekyler, da det ikke
er paavirket af Kræfter fra disse; endvidere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>