Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - King, John Locke - Kingani - King-George-Island - King-George-Sound - Kinghorn - Kingia - King Island - Kinglake, Alexander William - Kingo, Thomas Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den ældste Søn til hele Ejendommen. Siden
1851 foreslog han hvert Aar Nedsættelse af
Valgretscensus i Grevskaberne fra 50 til 10
L. St., indtil Valgreformen 1867 gav Opfyldelse
af hans Ønske. Ligeledes fik han 1858 afskaffet
Valgbarhedscensus for Underhusmedlemmerne
og stemte stadig for Indførelse af hemmelig
Afstemning. Endelig ivrede han for at faa
Lovgivningen renset for alle forældede Love (fik
1856 ophævet 120 saadanne).
E. E.
Kingani, Flod i Østafrika, britisk Koloni
Tanganyika Territory, opstaar ved Foreningen
af Mgeta og Geringere, flyder mod NØ.
og udmunder i Sansibar-Kanalen V. f.
Bagamoyo. Den er sejlbar indtil Dunda.
C. A.
King-George-Island [’kiŋ-dзå.əd3-a^ilənd],
200—300 m høj Ø af Syd Shetland Øerne N. f.
Vestantarktis.
M. V.
King-George-Sound [kiŋ-d3å.əd3-sa^und],
Bugt paa Sydkysten af Vestaustralien, ved
hvilken Havnestaden Albany ligger. Den er stærkt
befæstet.
M. V.
Kinghorn [’kiŋhå.ən]. By i det østlige
Skotland, Fifeshire, ligger paa Nordsiden af Firth
of Forth, over for Leith, har Skibsbyggeri og
(1921) 2425 Indb. Kong Alexander III, der
gjorde K. til en Stad (royal burgh), døde
umiddelbart V. f. Byen ved et Fald fra Hesten 1286.
G. Ht.
Kingia R. Br., Slægt af Liljefam. med en
enkelt Art K. australis R. Br., en træagtig
Plante med en 2—9 m høj Stamme og indtil
meterlange, flade ell. trekantede Blade.
Blomsterne sidder i et Hoved; deres Blade er
højbladagtige og sammenvoksede med
Støvdragerne. Frugten er nødagtig. K. australis vokser i
Vestaustralien og er sammen med andre
xerofile Liliaceer karakteristisk for Landskabet,
hvori de findes.
A. M.
King Island [’kiŋ-’a^i£ənd], Ø i Bass-Strædet,
et Areal af 1123 km2. K. er høj, klippefuld og
skovklædt, den er paa alle Sider undtagen mod
Ø. omgivet af farlige Rev, der ofte giver
Anledning til Skibbrud. Paa to af de farligste Steder
findes Fyrtaarne.
G. Ht.
Kinglake [’kiŋ£eik], Alexander William,
eng. Forf. og Politiker (1809—91), var
1837—56 Sagfører og valgtes 1857 til Underhuset,
samt genvalgtes indtil 1868, da hans Valg
forkastedes p. Gr. a. Bestikkelser. Han havde
tidlig gjort en Rejse i Østerland, men ingen
Forlægger vilde trykke hans Skildring deraf; han
udgav den 1844 under Navnet »Eothen«, og den
gjorde da ualm. Lykke ved sin ejendommelige
Fremstilling (ny Udg. 1864). 1854 fulgte han
med den eng. Hær til Krim. I Underhuset hørte
han til de udpræget liberale og gav sig gerne
af med folkeretlige Spørgsmaal; han var en
afgjort Modstander af Lord Palmerston’s
Udenrigspolitik p. Gr. a. dens Eftergivenhed over
for Kejser Napoleon III, imod hvis hemmelige
Planer K. nærede den største Mistænksomhed.
Den samme Uvilje kommer stærkt til Orde i
hans Invasion of the Crimea (8 Bd 1863—87) og
især i det særlig udgivne Afsnit History of 2.
Decbr 1851 (1867).
E. E.
Kingo, Thomas Hansen, dansk Biskop
og Salmedigter, f. 15. Decbr 1634 i Slangerup,
d. 14. Oktbr 1703 i Odense. K. var Søn af en
Linnedvæver, Hans Thomesøn K., der som Barn
havde fulgt sin Fader til Danmark fra
Skotland. Sin Barndomstid henlevede han i
Slangerup, 1650 kom han i Frederiksborgs Latinskole,
1654 blev han Student og kom ind paa
Regensen, 1658 blev han cand. theol. Efter nogle Aars
Huslærervirksomhed blev han 1661 Kapellan i
Kirke-Helsinge hos Præsten Peder Jakobsen
Worm. Her
virkede han nu
adskillige Aar,
men fik 1665
Ventebrev paa
Slangerup og
tiltraadte
Efteraaret 1668
Embedet som
Præst i sin
Fødeby. Aaret
efter tog han
Magistergraden og giftede
sig vistnok s.
A. med
Peder Worm’s
Enke, Sille
Balkenborg,
med hvem
han levede i
et lykkeligt, men alt for kort Ægteskab; Aaret
efter mistede han baade hende og sin Fader.
Han var allerede da optraadt som Digter. Hans
ældste opbevarede Digt: »Nævetud og Knud
herud« blev vel ikke udgivet, men 1665 udkom
»Sæbygaards Koklage«, og bl. andre Digte maa
nævnes »Karsten Atke’s Afsked fra Løve
Herred« og Hyrdedigtet »Chrysillis«, der gjorde
stor Lykke og ret viser K.’s Evne til i faa Ord
at træffe en Naturstemning. Disse Digte i
Forbindelse med en lang Rk. højstemte
Lejlighedsdigte til Christian V og hans Mænd havde
allerede grundlagt K.’s Digterry, før han traadte
frem som Salmedigter, saa at Biskop Vandal i
sin Fortale til K.’s første Salmeværk endog
kunde kalde ham »vor berømmeligste, danske
Skjaldrer«. Ved Juletid 1673 udkom nemlig
»Aandelige Sjungekors første Part«. Det
indeholdt kun 21 Sange, 14 Morgen- og Aftensange
og David’s 7 Bodssalmer, men saaledes var der
aldrig før sunget paa Modersmaalet. Disse
vidunderlige Morgensange var selv en Morgenrøde,
der varslede om en lys Dag for dansk Digtning.
I senere Udgaver tilføjedes de berømte »Morgen-
og Aftensuk« (6 i 2. Udg. 1677, 14 i 4. Udg.
1684). Inden K. forlod Slangerup, havde han
1674 giftet sig igen med en 53-aarig Enke
Johanne Lavritsdatter Lund, og her begyndte
ogsaa de Plagerier, som hans Stifsøn Jakob Worm,
der 1671 var bleven Rektor i Slangerup, voldte
ham ved sine Smædedigte, der i Afskrifter løb
om fra Haand til Haand og bl. mange andre
ogsaa gik ud over K. Skønt denne en enkelt
Gang lod sig henrive til at svare i samme Tone,
gik han dog til sidst, da Worm for sine
Skriverier var dømt til Døden, i Forbøn for ham.
Imidlertid var K. 20. Febr 1677 bleven udnævnt
til Biskop over Fyns Stift, og 15. Juni 1679 blev
han adlet af Kongen. 1681 udkom 2. Part af
»Aandeligt Sjungekor«. Det indeholdt 20 Sange
 |
| T. H. Kingo. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
