Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirchner, Theodor - Kirejevskij, Ivan Vasiljevitsch - Kirejevskij, Peter Vasiljevitsch - Kirensk - Kirgisere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
iflg. Mendelssohns Opmuntring efter
Musikstudier, en kort Tid ved Konservatoriet i Leipzig.
Sine Ungdomsaar tilbragte K. i schweiziske
Byer som Foreningsdirigent og Musiklærer,
senere var han en Tid lang Direktør for
Musikskolen i Würzburg, levede derefter fl. Aar i
Leipzig, blev 1883 Lærer ved Konservatoriet i
Dresden og tog 1890 Ophold i Hamburg, hvor
han ernærede sig beskedent som Musiklærer.
K. er omtr. udelukkende Klaverkomponist og
har særlig — i Tilslutning til Roh. Schumann
— dyrket de smaa Former med stort Talent,
der har skaffet ham et anset Navn paa dette
Omraade. Han har udgivet noget over 100 Opus,
der foruden em Del Sange, et Par
Klaverkvartetter og Trioer omfatter en lang Rk.
Klaverkompositioner af kunstfuld og fornem Holdning
og ofte af et fint ejendommeligt Indhold. De er
udkomne i Hefter under Fællestitler som
»Albumblätter«, »Skizzen«, »Phantasiestücke«,
»Kleine Lust- und Trauerspiele«, »Ideale«,
»Aquarellen«, »Miniaturen« o. fl. a. (Biografi af
A. Niggli, 1880).
W. B.
Kirejevskij [kirji’jæfski], Ivan
Vasiljevitsch, russ. Forf. (1806—56), af gl Adelsslægt
og fik en meget omhyggelig Opdragelse. Ved
Universitetet i Moskva og senere (1830) paa en
Rejse i Tyskland studerede han Historie,
Teologi og især Filosofi (Schelling). Allerede
tidligt udformedes de Ideer hos ham, der gjorde
ham til en af Førerne for Slavofilerne. Da han
efter sin Hjemkomst fra Udlandet fik Tilladelse
til at udgive et Tidsskrift »Jevropejec«
(»Europæeren«), skrev han deri en Artikel »Det
nittende Aarhundrede«, hvori han endnu
indrømmer Nødvendigheden af, at Rusland lærer af
Vesteuropa, men senere blev hans Standpunkt
mere yderliggaaende, skønt han aldrig naaede
den Grad af Fanatisme som fl. andre Slavofiler.
Allerede efter det 2. Nummer blev »Jevropejec«
forbudt, og K., der overhovedet var meget lidt
produktiv, trak sig tilbage i Uvirksomhed.
Hans religiøse Standpunkt — en ubetinget
Tilslutning til den ortodokse Kirke — blev
yderligere fæstnet under Paavirkning af Munken
Filaret. Da de studerende Kredse i Moskva i
Beg. af 40’erne var ivrigt optagne af
Diskussionen mellem Slavofilerne og deres
Modsætning, Tilhængerne af den vesteuropæiske
Kultur, var K. blandt de Stridende. 1845
overtog han Redaktionen af Bladet »Moskvitjanin«
(»Moskoviten«), men opgav hurtigt igen
Arbejdet. Først fra Beg. af 50’erne kommer han ind
paa i slavofile Tidsskrifter lidt udførligere at
fremsætte sine filosofiske Anskuelser. Fyldigst
har han gjort det i Artiklen »Om
Nødvendigheden og Muligheden af nye Udgangspunkter
for Filosofien« i Tidsskriftet »Russkaja besěda«;
men denne Fremstilling var uafsluttet ved Forf.’s
Død. — K.’s samlede Værker blev udgivet 1861
sammen med Materialer til hans Biografi.
H. C-e.
Kirejevskij [kirji’jæfski], Peter
Vasiljevitsch, russ. Samler af Folkeviser (1811—56),
ovenn.’s Broder, var som ægte Slavofil fuld
af Interesse for alle Sider af det russiske Folks
Liv og begyndte tidligt med stor Flid at samle
Folkeviser. Han gjorde fl. Forsøg paa at faa
sine Samlinger trykt, men stødte stadig paa
Censurvanskeligheder. Kun »Duchovnye stichi«
(»Aandelige Vers«) blev udgivet i K.’s Levetid
(1848). Resten af hans Samlinger blev ved hans
Død overgivet til Moskvas »Selskab af
Literaturvenner« og paa dette Selskabs
Foranstaltning udgivet i 10 Hefter 1860—74 af Bezsonov.
Ogsaa i Bezsonov’s Samling »Kaliki perechožie«
(»Vandrende Tiggere«) indgaar en Del af K.’s
Materiale.
H. C-e.
Kirensk [ki’rjænsk], By i Sibirien i
Guvernementet Irkutsk, ligger paa en Ø i Floden
Kirengas Udmunding i Lena og har 2000 Indb.
Hovederhverv er Agerbrug og Kvægavl.
M. V.
Kirgisere, Navn paa to asiatiske
Tyrkerfolk: Kara-K. ell. de ægte K. (af Kalmukkerne
kaldet Buruter) og Kasak-K., der kun
ved Forveksling med de første har faaet
Navnet K. Kara-K. (ɔ: de sorte K. efter deres
Teltets Farve) lever delt i de 2 Grupper, Ong og
Sol, i Høj-Asiens Randbjerge: det vestlige
Tianshan og Pamir omkr. Sir og Amus øvre Løb.
Af gl., kin. Forf. omtales de imidlertid fra
Jenissejs Kildeomraade, hvor Russerne ogsaa
senere traf ubetydelige Levninger af dem,
medens Resten allerede i den tidlige Middelalder
efter voldsomme Kampe med Uigurerne var
vandret mod S. Kasak-K (kasak, Omstrejfer),
færdes hovedsagelig V. f. de før nævnte paa
Stepperne indtil Volgas Munding; de deles fra
Ø. til V. i 3 saakaldte Horder, den store
(Uludjys), den mellemste (Orta djys) og den
lille (Kitji djys), hvortil senere er kommet
den indre ell. bukejevske Horde. Ogsaa
Kasak-K. har tidligere boet længere mod N., ved Ob
og Irtisj, og deres Yderomraader i Ø. og V.
er først senere taget i Besiddelse. I øvrigt staar
de to Folk hinanden meget nær, ikke blot i
Sprog, men ogsaa i Udseende og Levevis.
Væksten er temmelig lav og kraftig; de udpræget
mongolske Ansigtstræk som bred Næse,
fremstaaende Kindben, skraat stillede Øjne, giver
dem ofte et for Europæere utiltalende Ydre.
Deres Karakter viser ved Siden af Ærlighed og
Gæstfrihed ogsaa Skyggesider som Hang til
Røveri og Overfald. Saadanne Træk fremelskes
let af et Nomadeliv, og bortset fra de Tilfælde,
hvor russ. Indflydelse har gjort sig gældende,
er K. typiske Nomadefolk, hvis Rigdom regnes
efter deres Hjorde af Kameler, Faar og Heste,
for Kara-K.’s Vedk. tillige Yak-Okser.
Stemmende med det omflyttende Liv er Boligen
kun et Filttelt, rejst over et Stel af tynde
Træstænger. Baade Mænd og Kvinder er fødte
Ryttere og Dragten derfor temmelig ens for begge:
Kjortel af Skind, Uld ell. Silke, Benklæder og
Støvler; Mændene bærer runde Hatte,
Kvinderne et højt Hovedtøj med nedhængende
Prydelser. Naar Manden for en betydelig Sum i Kvæg
o. l., som dog noget opvejes af Medgiften, har
erhvervet sig en Hustru, maa hun udføre det
meste Arbejde, ikke blot Tillavning af Maden,
som mest bestaar af Mælk, Smør, Ost og Te,
men ogsaa Garvning af Skind, Vævning af Tøjer
og Tæpper, Fremstilling af Filt o. l. Mændene
giver sig kun af med at passe Hjordene og med
Røvertog; især natlige Kvægtyverier regnes for
Heltegerninger, der besynges af omvandrende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
