Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirgisere - Kirgisersteppen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sangere. Samfundet er patriarkalsk ordnet.
Folket deles i Familier og Ætter under Ledelse af
Ældste (aksakal, »Graaskæg«). Kun Kara-K. har
arvelige Høvdinger. Der findes en Art Adel, hvis
Medlemmer gør Fordring paa at betragtes som
Ætlinger af Fortidens Helte; men nogen
Forrettighed ejer de ikke. Muhammedanismen er alm.
antaget, men i Virkeligheden staar den gl.
Aandetro med Gravofre o. l. endnu i fuldt Flor.
(Litt.: Ch. de Ujfalvy, Expédition
francaise en Russie, Sibérie et dans le Turkestan,
I—VI [Paris 1878—80]; Grodekov, »K. og
Kara-K. i Sir Darja-Omraadet« [russ., Tasjkent
1889 ff.]; Kratmer, »Russland in Mittelasien«
[Leipzig 1898]; O. Olufsen, The Emir of
Bokhara and his country [Kbhvn og Lond. 1911]).
K. B.-S.
Kirgisersteppen, Steppeomraade i russisk
Centralasien, omfatter Generalguvernementet
Steppen, der bestaar af Provinserne
Akmolinsk, Semipalatinsk, Uralsk og
Turgai. I denne Udstrækning indtager K. et
Areal af 1789320 km2 med (1911) 3319200 Indb.
Imidlertid slutter den nordlige Del af Prov.
Semirjetshensk i Turkestan sig ved sine
Bynkestepper i Henseende til Naturforhold nær til
de N. f. liggende Provinser, og ligeledes mod
N. overskrider Steppen de politiske
Grænser og indbefatter Kulunda-Steppen
og Baraba-Steppen (barabinske Steppe) i
Guvernementet Tomsk samt hele den sydlige
Del af Guvernementet Tobolsk. Naar man da
vil afgrænse Steppeomraadet mod Turkestans
Ørkener mod S. og Sibiriens Skove mod N.,
kan man som Sydgrænse drage en Linie fra
Aral-Søen langs med Syr-darja, Tschu og
Bajkal-Søen til Tarbagatai; mellem denne
Bjergkæde og Altai staar K. i Forbindelse med de
dsungariske Stepper. Østgrænsen dannes af
Altai og Obj-Floden, Nordgrænsen falder ved
57°—58° n. Br. Mod V. naar Steppen til
Ural-Bjergene og gaar S. f. dem jævnt over i de
sydøstrussiske Stepper. K. er gennemgaaende
Lavland, men hæver sig dog paa Vandskellet
mellem Obj og de mod S. flydende Steppefloder
til en Højde af c. 500 m o. H. Overfladen
er ujævn, bølgeformig, og talrige lave
Bjergkæder gennemskærer Steppen. Mod Vest har de
Retningen N.—S. ligesom Ural, mod Ø.
strækker Udløbere fra Tarbagatai og Altai sig ind
mod Centrum af K. Jordbunden bestaar for
største Delen af marine Sand- og Lerlag,
aflejrede i et Hav, der i en Del af Tertiærtiden
forbandt det kaspiske Hav og Aral-Søen med
Ishavet. Fl. St. kommer dog i Bjergkæderne
ældre Dannelser frem i Overfladen, navnlig
tilhørende Kridt- og Kulformationen, hvilken
sidste fl. St. indeholder produktive Kullejer.
Desuden findes Kobber og Bly samt, i ringe
Mængder, Sølv og Guld. Klimaet er
yderliggaaende kontinentalt. Vinteren er streng og
Sommeren hed. (Januarmiddel for Semipalatinsk:
÷ 17,2°, for Irgis: ÷ 16,2°; Julimiddel for
Semipalatinsk: 22,5°, for Irgis: 24,6°;
Middelekstremer for Irgis: ÷ 34,1° og + 38,1°),
ligeledes er Forskellen meget stor mellem
Temperaturerne for Dag og Nat, og i det hele taget
kan store Svingninger i Temperaturen
indtræde i meget kort Tid. Den uregelmæssige
Varmefordeling fremkalder stærke
Barometersvingninger, hvoraf følger stærke Vinde, der
her hverken hemmes af Skove ell. større
Bjergkæder. Medens K. mod N. mere ligner Sibirien
med sine rolige Vindforhold, bliver Storme
længere mod S. voldsomme og hyppige. Tiderne
for de voldsomste Spring i Temperaturen,
nemlig Foraar og Efteraar, er ogsaa de, hvor
Stormene raser heftigst, særlig som Snestorme
(Buran), der ofte anretter uhyre Ødelæggelser
saavel paa Husdyrene som paa de vilde Dyr.
Ogsaa mange Mennesker omkommer aarlig i
Snestormene, men blandt dem kun sjælden
Nomader. Vinteren er sædvanlig fri for Storme.
Regnmængden aftager mod S. (Ishim, aarlig
Regnmængde: 43 cm, Semipalatinsk: 21 cm,
Irgis: 18 cm). Den regnrigeste Tid af Aaret er
Forsommeren, men Nedslaget falder meget
uregelmæssig i faa, stærke Regnskyl, adskilte
ved lange Tørkeperioder. Snefaldet om
Vinteren er ikke rigeligt, og p. Gr. a. Blæsten kan
der aldrig over større Strækninger samle sig et
dybt Snedække, hvorfor Snesmeltningen om
Foraaret heller ikke formaar at tilføre Jorden
en for Vegetationen tilstrækkelig Vandmængde.
Floderne er fattige paa Vand, og de fleste
(Irgis, Turgai, Sary-Su o. s. v.) ender i
Saltsøer ell. Sumpe uden at naa Havet. Kun
een større Flod, Ishim, naar at forene sig med
Irtish; derimod gennemstrømmes Steppen af fl.
Floder, der opstaar paa Bjergene i de
tilgrænsende Landskaber, f. Eks. Ural, Tobol og
Irtish. Plantevækst. Et Klima som det,
der hersker i K., er særdeles uheldigt for
Trævæksten. Den ringe Regnmængde i Forbindelse
med Sommerens Hede frembringer en stor
Lufttørhed, hvis Virkninger yderligere
forstærkes ved Blæsten, som i langt højere Grad kan
udtørre Træer end Græs og lavere Urter.
Svarende til den mod S. aftagende Regnmængde
bliver derfor Træer mere og mere sjældne,
medens Urterne i højere og højere Grad i
deres Bygning viser sig tilpassede til at
udholde stærk Tørke. Paa Ishim- og
Baraba-Steppen er endnu alle Steder, der har
tilstrækkelig Læ, især Floddalenes Skraaninger,
bevoksede med Birk, Asp, Ælm, Hvidpoppel,
medens Pil og Æl veksler med Rørtykninger ved
selve Flodbredden. Paa mindre beskyttede St.
vokser endnu Buske, saasom et Kirsebærtræ
(Cerasus chamæcerasus) og Dværgmandel
(Amygdalus nana). Den flade Jord mellem
Skovøerne er i Alm. frugtbar Muldjord
(Tshernosem), bevokset med Tuer af Thyrsa-Græs (Stipa
pennata) og mellem dem talrige enaarige
Planter, Stauder og Løgvækster (Lilium martagon).
Paa fugtige St. bliver Stauderne frodigere, og
her optræder den mægtige Bjørneklo
(Heracleum barbatum) og Hemerocallis flava. Store
Strækninger indtages ogsaa af Moser. I
Lavlandet forekommer ikke Naaletræer, men paa
Bjergkædernes fugtigere Nordskraaninger vokser
selv langt inde i Steppen Skove af Gran,
medens Lavlandets Steppevegetation eneherskende
breder sig op over Sydskraaningerne. I disse
Egne trives Agerbruget uden større
Vanskeligheder; men jo længere man kommer mod S.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
