Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirkebø - Kirkebøger ell. Ministerialbøger - Kirkedag - Kirkedepartement
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke, som blev restaureret 1874. Mest kendt
er K. blevet som Færøernes gl. Bispesæde i
over 400 Aar med dertil knyttet Præsteskole
og ved sin Domkirkeruin. K. Bispestol blev
nedlagt 1557. Domkirken, som er i Spidsbuestil,
opført af Trapporfyrblokke og yngre end den
gl. kat. Sognekirke, paabegyndtes under
Biskop Hilarius (d. 1511), men blev aldrig
fuldendt. — Til K. knytter sig Sagn om Kong
Sverre, som efter Traditionen tilbragte sin
Barndom og Ungdom der i Landflygtighed og fik
sin Uddannelse i K. Præsteskole. I K. ligger
Øernes største Fæstegaard, der i nyere Tid er
blevet drevet som Mønstergaard, og hvor
Landbrugere er blevet uddannet, og Bygdens
naturligt udmærkede Beliggenhed har muliggjort
lønnende Havebrug. Af færøske Bygninger er
de til denne Fæstegaard hørende de mest
interessante (beskrevet af Daniel Bruun i
»Architekten« [1902]). Paa Kirkebøgaard har
igennem Aarh. siddet den samme
særprægede Slægt. Dens nuv. Besidder er Politikeren
Jóhannes Patursson.
(J. J.). M. R. M.
Kirkebøger ell. Ministerialbøger
indeholder det autentiske Bevis for flg.
Begivenheder: Børns Fødsel, Hjemmedaab og
Hjemmedaabs Stadfæstelse i Kirken samt Kirkedaabs
Iværksættelse, Navngivelse, Konfirmation,
Lysnings Bestilling og Foretagelse samt Aflysning,
Forløfte, Vielse, borgerligt Ægteskab og et
saadants kirkelige Indvielse, Overenskomster om
Børns religiøse Opdragelse i blandede
Ægteskaber efter Dansk L. 13. April 1851 § 9,
Begravelse, Ligs Flytning samt Udmeldelse af og
Genindtrædelse i Folkekirken. K. blev første
Gang anord. i Danmark og Norge ved en Frd.
17. Maj 1646 for Fødslers, Vielsers og Dødsfalds
Vedkommende. Tilsvarende Bestemmelser gaves
i D. og N. L. 2—8—7 og Kirkeritualet af 1685,
og endelig gav Reskr. 11. Decbr 1812 en Række
alm. Forskrifter for deres Indretning og
Førelse, hvilke Forskrifter imidlertid i Danmark er
blevne en Del ændrede ved en Bekendtgørelse
om Ministerialbøgers Førelse efter ny Skemaer
af 31. Oktbr. 1891 og en sig dertil knyttende
Instruks af samme Dato. K., der autoriseres af
Provsten, skal anskaffes af Kirkeejeren — ved
selvejende Kirker af Kirken selv — og føres
in duplo, Hovedeksemplaret af Sognepræsten og
Duplikatet (Kontraministerialbogen) af
Kirkebyens Skolelærer. De to Eksemplarer, der skal
jævnføres to Gange om Aaret, maa aldrig nogen
Nat være under samme Tag. De anerkendte
Trossamfund fører deres egne K., for hvilke
væsentlig de samme Regler gælder som førnævnt.
De autoriseres af Stedets Magistrat.
Hovedministerialbøgerne indtil 1812—14 er afgivne til
Provinsarkiverne; derefter skal
Kontraministerialbøgerne afgives, efterhaanden som de er
udskrevne. — I de sønderjydske Landsdele
indføres kun de kirkelige Handlinger i K., medens
de autentiske Tilførsler om Fødsel, Ægteskab
og Død sker til Personregistrene (s. d.).
O. D.
De tilsvarende nyere norske Bestemmelser
findes i kgl. Resol. 13. Juli 1877 (jfr. Cirk. 24.
s. M.), der har afløst en ældre af 2. Decbr 1820.
Derhos er ved Resol. 19. Febr 1892 anordnet en
særskilt K. for Dissentermenigheder. K. føres
i Norge ikke in duplo. Den har 9
Hovedafdelinger for fødte, dødfødte, konfirmerede,
ægteviede, døde, indflyttede, udflyttede, indmeldte
i og udmeldte af Statskirken, samt en 10.,
tjenende som kronologisk Dagregister over
Sognepræstens Embedsforretninger. Et saadant føres
i Tilfælde ogsaa af den residerende Kapellan.
Fra K. maa skelnes den fl. St. forekommende
Kaldsbog, hvori plejer at indføres forsk.
Embedet og dets Økonomi angaaende, til Dels
ogsaa lokalhistoriske Notitser. I H. t. L. 10.
Apr. 1915 Nr 3 og 6 fører Præsterne et eget
Fødselsregister ved Siden af
Kirkebogen, og til dette maa nu under Strafansvar
alle Fødsler, baade i og uden for Statskirken,
indmeldes. Ligesaa fører de Præster, som fører
Kirkebog, efter den norske Ægteskabslov af 31.
Maj 1918 ogsaa en Lysningsbog over
Ægteskabslysninger. En saadan Bog føres ogsaa
af de borgerlige Vigselmænd.
(E. H.). Abs. T.
Kirkedag, evangelisk, kaldes en kirkelig
Forsamling af evangeliske Præster og
Lægmænd, der blev grundet 1848 med det Formaal
over for Ultramontanisme og Liberalisme at
samle og organisere den evangeliske
Kristenhed i Tyskland. 23. Septbr 1848 optoges paa
en Forsamling i Wittenberg Planen om et
Kirkeforbund; det skulde ikke være en ny Union,
men en Slags kirkelig Konføderation af
Lutheranere, Reformerte, Unerede og Herrnhuter.
Bethmann-Hollweg og Stahl førte Forsædet.
Men denne Plan blev aldrig realiseret. Der
holdtes vel en Del K., der mest fik Bet. ved,
at der til dem efter Wichern’s Anmodning
knyttedes Kongresser for Indre Mission. Men de
sygnede hen, stedse fl. trak sig tilbage, og 1872
holdtes den sidste K.
Ordet K. er ogsaa anvendt i al Alm. om en
Repræsentation for den enkelte Landskirke,
bestaaende af Præster og Lægfolk.
(J. P. B.). A. Th. J.
Kirkedepartement [-’maŋ], er det for
Kortheds Skyld alm. brugte Navn for det
Ministerium i Norge, hvis officielle Benævnelse er
»Den kgl. norske Regerings Departement for
Kirke- og Undervisningsvæsenet«, i det store
og hele med en administrativ Forretningskreds,
svarende til Danmarks Kultusministeriums og
til Sveriges Ekklesiastikdepartements. Ved
Regenten Christian Frederik’s Organisation 2.
Marts 1814 af det norske Regeringsraad, der
oprettede 5 Departementer, blev
Oplysningsfaget, det lærde og Almueskolevæsenet samt alt
vedk. gejstlige Embeders Besættelse provisorisk
henlagte til en egen, umiddelbart til Regenten
foredragende Komité (»Oplysningskomiteen«).
Ved Grl. af 4. Novbr 1814 blev
Regeringsmedlemmernes Tal forhøjet fra 5 til 8, og ved kgl.
Resol. af 30. Novbr s. A., der fastslog
Regeringsanliggendernes Fordeling mellem
Statholderen og de øvrige Statsraader, oprettedes 6
Departementer, hvoraf et »1. Departement«
(»for Kirkesager og Undervisningsvæsen«); den
tidligere »Oplysningskomité« blev ophævet i
Marts 1815. Under de senere fl. Gange
foretagne Forandringer af den norske
Regerings-Organisation og Departementernes Omændring
har K. i det store og hele beholdt det samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
