Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirkedepartement - Kirkeejer - Kirkefoged - Kirkefond - Kirkeforfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra først af tillagte Administrationsomraade
(med Undtagelse af Medicinalvæsenet) ɔ: alt
vedk. Gejstlighed, Kirker, Præstegaarde og de
til disse hørende Fonds (bl. a.
Oplysningsvæsenets Fond), Universitetet, det højere og lavere
Skolevæsen af alle Arter, Videnskab og Kunst
og offentlige Stiftelser. K. har tre Afdelinger
med hver sin Ekspeditionschef:
Kirkeafdelingen med 5 Kontorer (Kontoret for Kirke
og Gejstlighed, Præstegaardskontoret, 1. og 2.
Fondskontor, Revisionskontoret for offentlige
Stiftelser) og
Undervisningsafdelingen med 4 Kontorer (1.—4. Skolekontor; 3.—4.
Skolekontor udgør en egen Afd. for Folkeskolen
med sin egen Ekspeditionschef).
(J. B. H.). Abs. T.
Kirkeejer, se Kirke.
Kirkefoged, se advocatus ecclesiæ.
Kirkefond, det kbhvn’ske, er stiftet 14. Oktbr
1896 med det Formaal at bidrage til, at der kan
tilvejebringes en forsvarlig Ordning af de
kirkelige Forhold i Kbhvn og de nærmest
tilgrænsende Sogne, og derigennem at støtte
Folkekirken i dens Virksomhed til Guds Riges Fremme
og som Hjemsted for Menighedslivet. Dette
Formaal søges fornemmelig naaet ved at fremme
og støtte Delingen af de særlig folkerige Sogne.
Indtil saadan Sognedeling kunde komme i
Stand, ansattes der opr. inden for de bestaaende
Sogne i Tilslutning til disses kirkelige Ordning
Præster for mindre Distrikter paa indtil
omtrent 5000 Mennesker. Senere blev
Distrikterne Sogne og Distriktskirkerne
Sognekirker, Andenpræsten blev ved adskillige
Kirker udnævnt til resid. Kapellan, og efter
Lønningsloven af 4. Oktbr 1919 er Hovedparten af
de præsteviede Medhjælpere gjort til
Kaldskapellaner. Denne Forandring har haft en
overordentlig stor Betydning for K.’s Økonomi, idet
Lønningernes Udredelse fra K. gik over til de
offentlige kirkelige Midler, hvad ogsaa blev
Tilfældet med Kordegnes, Graveres og Organisters
Lønninger. Udgifterne ved Kirkens
Vedligeholdelse og Drift paahviler derimod K., der til
Gengæld; herfor ved kgl. Res. har faaet tilsikret
Ejendomsretten til sine Kirker og den halve
Brugsret, ɔ: at K. i Tilslutning til Menigheden
altid vil kunne faa ansat en Valgmenighedspræst
ell. en Andenpræst, som da har Ret til at bruge
Kirken lige med Kirkens fasttømrede Præster,
en Rettighed, som K. dog hidtil ikke har gjort
Brug af. I de første 25 Aar, K. havde bestaaet
(1896—1921), havde det i alt opført 24 Kirker —
de 7 dog under Medvirkning af Kvindernes
»Forening til Opførelse af smaa Kirker«.
K.’s Bestyrelse bestaar af Præster og
Lægfolk fra samtlige Landsdele, med Sjælland’s
Biskop som Formand. De løbende Forretninger
styres af et Forretningsudvalg paa 6
Medlemmer foruden K.’s Næstformand, der vælges af
Bestyrelsen. Desuden har K. en særskilt
Kasserer og en lønnet Sekretær. Til Fondet er
henlagt en aarlig Kollekt i alle Landets Kirker
paa Almindelig Bededag til den kbhvn’ske
Kirkesags Fremme. Denne Kollekt, som i det
første Aar udgjorde c. 17000 Kr., er i Aarenes Løb
vokset til langt over 100000 Kr. (Litt.:
»Københavns Kirkesag 1890—1915«, Festskrift udg.
af Kirkefondets Forretningsudvalg [Kbhvn 1915];
»Det københavnske Kirkefonds 24 Kirker«
[Kbhvn 1921]).
O. D.
Kirkeforfatning. Kirken er ikke blot et af
Guds Aand stiftet og ledet Menneskesamfund,
men den er ogsaa et udvortes organiseret
Samfund, hvis Medlemmer indtager en bestemt
Stilling til hverandre indbyrdes. Allerede
Gudstjenesten med Ordets Forkyndelse og
Sakramenternes Forvaltning kræver en bestemt
Orden, men hele Kirkens aandelige og timelige
Virksomhed vil ikke kunne finde Sted uden
Organisation af dens Medlemmer. Endelig kræver
Hensynet til de andre menneskelige
Samfundsformer, især til Familien og til Staten, at
Kirken klargør og organiserer sin Virksomhed.
En bestemt K. bliver derfor nødvendig.
Hvorledes denne skal være, kan imidlertid ikke
fastslaas hverken ud fra Kirkens eget Begreb
ell. ud fra Ny Test. Den er vokset frem
efterhaanden, antager Form efter det
forhaandenværende Menigheds- og Folkeliv og ændres
jævnlig, ja, maa efter Sagens Natur være
foranderlig for at kunne tjene Kirkens aandelige
Liv og hjælpe dette til en stedse rigere
Udfoldelse. Kristus gav ingen K., men lagde
Grunden til den ved at udvælge bestemte Mænd,
give dem bestemte Gerninger at udføre og
udruste dem til disse Opgaver. Da Menigheden
var blevet stiftet paa Pinsedagen, traadte
Apostlene frem som de selvfølgelige Ledere. Ved
deres Side kom snart i Jerusalem 7
Fattigforstandere (Ap. Gern. 6), og da Evangeliet af
Paulus blev bragt til Hedningerne, kom
Organisationen af sig selv. For det første
organiseres Lokalmenighederne, aabenbart paa forsk.
Maade efter de forhaandenværende Forhold og
især efter dé forhaandenværende Personer og
deres Naadegaver. Vi hører imidlertid tidligt
om »Ældste« (Ap. Gern. 11, 30 o. a. St.) og
»Forstandere« (1. Thess. 5, 12 o. a. St.), og
inden Udgangen af Paulus’ Livsgerning er der
en hel Stab af Embedsindehavere, Tilsynsmænd
ell. Biskopper, Menighedstjenere ell. Diakoner,
»Enker« o. fl. (1. Tim. o. a. St.). Men dernæst
ser vi, hvorledes Paulus samtidig ønsker at
opretholde en vis Enhed, som ingenlunde blot
er af aandelig Art. Han føler sig som sine
Menigheders øverste Tilsynsmand, udsender
Tilsynsførende paa sine Vegne (1. Tim. 1, 3 o. a.
St.) og kræver visse bestemte ydre Ordninger
m. H. t. Embeder, Gudstjeneste og Kirketugt.
Efter Aposteltiden træder Biskopperne
efterhaanden frem som K.’s Piller og Ledere. De
faar Ledelsen af hver sin Menighed, og de
mødes paa Synoder og afgør de fælles
Spørgsmaal af Interesse. Vranglærernes Optræden
begunstigede denne episkopale K., og skønt
Valget af Biskop endnu paa Cyprian’s Tid foregik
i Menighedens Nærværelse, og med dens
Tilslutning, og Biskopperne foran vigtigere
Handlinger forhandlede med Præster og Lægmænd,
traadte den Anskuelse i Forgrunden, som
Cyprian formulerede, at Biskopperne i Fællesskab
havde eet udeleligt Bispedømme. Konsekvensen
heraf blev, at Biskopperne efterhaanden
afgjorde alle Spørgsmaal vedrørende K. Da
Staten blev kristen, indtraadte der en Krise. Alle
var nemlig klare over, at Kejseren maatte have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
