- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
939

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirkekommissioner - Kirkekoncert - Kirkekøb - Kirkelig Forening for Indre Mission - Kirkeligt Raad - Kirkeligt Udvalg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kommissionen enig om Lovforslag angaaende
Menighedernes Indflydelse paa gejstlige
Embeders Besættelse, Sognebaandets Løsning og
Valgmenigheder, om Afskedigelse af gejstlige
Embedsmænd, om Lægfolks Adgang til at
prædike ved de alm. Gudstjenester og til at
forvalte Nadveren uden for Kirkehusene; de to
sidste Reformer er gennemført 1913.
Kirkeforfatningsforslagene blev 1914 undergivet et Slags
Folkeafstemning, som gav Flertallets Forslag
sin Tilslutning. Dette og Menighedernes
Indflydelse paa Besættelsen af Præste-, Provste-
og Bispeembederne er gennemført i Lov om
Menighedsraad og Menighedsmøder af 3. Decbr
1920. Kirkekommissionen af 1908 fortjener den
Ros, at den arbejdede hurtig (fra
Oktbr 1908—Maj 1911, med et Par store Mellemrum
mellem Sessionerne), og de allerfleste af dens
Forslag er sat ud i Livet. Den afskaffede den
antikverede Bestemmelse om den private
Nadverforvaltnings Strafbarhed, og den indførte en
Konfirmation uden personlig Daabsbekendelse,
som dog ikke har faaet almen Tilslutning.
(Litt.: »Kirkekommissionen af 1908,
Indstilling I—VIII«).
Abs. T.

Kirkekoncert kan i Danmark kun afholdes i
efter indhentet Tilladelse fra Biskoppen efter
Indstilling fra Menighedsraadet, der eventuelt
ogsaa kan indanke Biskoppens Afgørelse for
Ministeriet. Kan i enkelte Tilfælde Indstilling til
Biskoppen ikke ske, kan Tilladelsen, naar
Menighedsraadet ønsker denne givet, meddeles af
Præsten, der da, saa snart ske kan, skal gøre
Indberetning herom til Biskoppen.
Menighedsraadet kan vedtage, at der for Kirkens
Benyttelse til K. skal ydes en i en af Overtilsynet
(paa Landet Provstiudvalget) stadfæstet
Vedtægt fastsat Betaling. Politiet maa ikke
meddele Tilladelse til Afholdelse af K., forinden
fornævnte Tilladelse er erhvervet. Naar der ingen
Betaling tages for Adgang til Kirken, kan
Menighedsraadet meddele Tilladelse til en K., ved
hvilken der udelukkende afsynges Salmer og
kirkelige Sange under Ledsagelse af Orgel
saavel som til Udførelse af kirkelig Musik paa
Orglet, naar Præsten gør Indstilling derom.
O. D.

I Norge kan Tilladelse meddeles af
Menighedsraadet paa Betingelse af, at Programmet
bliver godkendt af Menighedsraadet, at der ikke
gives fl. Adgang, end Kirken bekvemt kan
rumme, at Adgangstegn ikke sælges i Kirken
ell. ved dens Indgange, og at den, som benytter
Kirken, betaler de dermed forbundne Udgifter.
Se kgl. Resol. 24. Oktbr og Cirk. 7. Novbr 1906.
K. Ø.

Kirkekøb kaldtes den særskilte Takst for
Kirkernes Korn, som i Danmark iflg. Frd. af 23.
Aug. 1672 aarlig skulde sættes særskilt paa
Kirkernes Korn.
O. D.

Kirkelig Forening for Indre Mission, se
Indre Mission.

Kirkeligt Raad ell., som det alm. kaldes,
Kirkeraadet oprettedes i Danmark ved
kgl. Resol. af 8. Oktbr 1883. Det bestod af Rigets
7 Biskopper med Tiltrædelse af et Medlem af
det teologiske og et Medlem af det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet ved Kbhvn’s Univ.,
hvilke sidste beskikkedes af Kirkeministeriet
efter Indstilling fra Fakultetet; Beskikkelsen gjaldt
for 6 Aar ad Gangen. Det k. B.’s Opgave var
a) at overlægge Menighedslivets Stilling og
kirkelige Tilstande og Forhold i de forsk.
Stifter, b) til Kirkeministeren at andrage paa
saadanne admin, og legislative Forholdsregler, der
maatte findes at kunne fremme Menighedslivet
og Kirkens Vel, og c) at afgive Betænkning og
Raad ang. de kirkelige Spørgsmaal, som
Kirkeministeren maatte forelægge det. Det var derhos
foreskrevet, at Kirkeministeren i Reglen skulde
indhente det k. R.’s Erklæring, forinden han
indstillede til Kongen Lovforslag til
Forelæggelse for Rigsdagen ell. alm. admin.
Bestemmelser vedrørende rent indre kirkelige Forhold,
ligesom ogsaa forinden han selv tog
Bestemmelse i saadanne Sager i de Tilfælde, hvor det
er overladt til ham uden Indstilling til Kongen
at tage endelig Beslutning. Det k. R. samledes
aarlig i Kbhvn — i Alm. i sidste Halvdel af
Septbr Maaned — under Forsæde af Biskoppen
over Sjællandes Stift. Det k. R. ophævedes ved
kgl. Resol. af 23. Aug. 1901.
O. D.

Kirkeligt Udvalg, der adskiller sig fra
Kirkekommissioner (s. d.) ved, at dets Medlemmer
ikke alle udmeldes af Ministeriet, men at der
udskrives Valg i alt Fald af Hovedparten af
Medlemmerne, nedsattes i Danmark første Gang
i H. t. L. 15. Maj 1903 med den Opgave at
afgive Betænkning over og gøre Forslag til de
Bestemmelser, som maatte anses fornødne til
Gennemførelsen af den i Grundloven
foreskrevne Ordning af Kirkens Forfatning og hvad
dermed staar i Forbindelse, derunder ogsaa ang.
Ordningen af Præste valg og af Retsplejen i
gejstlige Sager. Desuden skulde K. U. drøfte de
Forslag, som maatte blive forelagte det af
Kultusministeren, ligesom det var berettiget til selv
at fremkomme med Forslag, som det maatte
anse for egnede til at tilvejebringe en
tilfredsstillende Ordning af folkekirkelige Forhold. Af
K. U.’s 37 Medlemmer var 4 valgte af
Kultusministeren, 4 Biskopper (Sjælland’s Biskop og
3 andre, valgte af samtlige Biskopper), 8
Præster, valgte af Præsterne i og uden for Kbhvn,
18 Lægmænd (3 fra Kbhvn, 7 fra Østifterne og
8 fra Jylland), valgte ved middelbare Valg af
Menighedsraadene, 1 fra Færøerne (valgt af
Lagtinget og Øens Sognepræster), 1 Medlem af
det teologiske Fakultet og 1 jur. Prof., udset
dertil af vedkommende Fakultet. Til Formand
for K. U. udnævnte Ministeren Sjælland’s
Biskop, Dr. phil. og theol. T. Skat Rørdam. Iflg.
Loven skulde Udvalget sammenkaldes første
Gang i Foraaret 1904 og Betænkning ang.
Ordningen af Folkekirkens Forfatning være
afgiven inden 1. Apr. 1907. Udvalget kunde dog,
naar dertil maatte findes Anledning; og Bevilling
i gaves dertil paa Finansloven, sammenkaldes
indtil 1. Jan. 1910, medmindre en Lov om
Folkekirkens Forfatning forinden var udkommen. I
H. hertil sammenkaldtes Udvalget første Gang
ved Min. Skr. 19. Maj 1904 og holdt sit første
Møde i Helligaandshuset i Kbhvn 31. s. M.
Udkast til Lov om Folkekirkens Forfatning
vedtoges endelig af Udvalget i dettes 5. Samling
31. Oktbr 1906 med 24 Stemmer mod 9 (2 stemte
ikke og 1 var fraværende), og i samme Samling

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0957.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free