Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirkekommissioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det skulde være at behandle et af Regeringen
udarbejdet Forslag til den fundamentale
Ordning af Kirkens Anliggender, der ansaas
fornøden p. Gr. a. de stedfundne politiske
Forandringer (jfr. Kultusmin. Cirk. 9. Maj og 7.
Oktbr 1848). Sammenkaldelsen af en saadan
Forsamling blev dog igen opgiven, og
Regeringen nøjedes med i St. herfor 17. Decbr 1853
at nedsætte den første K. — 18 Medlemmer —
med den Opgave at tage under Overvejelse,
hvilke Forandringer i Landets Love og
Indretninger der, den ved Grundloven hjemlede
Religionsfrihed uforkrænket, kunde findes tjenlige
til at befæste Folkekirken og fremme dens
velgørende Virksomhed. Kommissionen
udarbejdede ogsaa et Forslag til Lov om en
Kirkeforfatning, der dog ikke nød Fremme. Derimod
skyldes bl. a. Sognebaandsløsningsloven af 4. Apr.
1855 denne Kommissions Forarbejder, ligesom
den ogsaa gav Stødet til Autorisationen af
Roskilde Konvents Salmebog. Den anden store K.
— 23 Medlemmer — nedsattes 18. Juni 1868
med den Opgave at underkaste de kirkelige
Forhold en omhyggelig Overvejelse. Ogsaa
denne Kommission udarbejdede foruden et Forslag
til en Kirkeforfatning en Række vigtige Forslag
paa andre kirkelige Omraader, saaledes
Forslag til Præstelønnings- og Præstevalglove,
Fraskiltes Vielse, borgerligt Ægteskab m. v.
Endvidere nedsattes 5. Juli 1859 en Kommission til
at tage Spørgsmaalet om Fraskiltes Vielse under
nærmere Drøftelse. Som Kommissioner fra den
nyere Tid med mere begrænsede Opgaver skal
nævnes Kommission af 18. Novbr 1890 til
Overvejelse af de kirkelige Forhold i Kbhvn og i
Frederiksberg Sogn, Kommission af 20. Novbr
1891 om forandrede Bestemmelser ang.
Naadensaar i Præstekald, Kommission af 8. Jan. 1892
til at foretage en revideret Overs. af Ny Test.,
Kommission af 21. Jan. s. A. ang. en forbedret
Ordning af Præsteembeders Bygningsvæsen og
Kommission af 31. Oktbr 1896 ang.
Stiftsmidlernes Administrationsforhold m. v. Foruden andre
mindre Kommissioner med mere specielle
Opgaver (navnlig Ordningen af
Præstelønningsvæsenet) har der i den nyeste Tid to Gange
været nedsat kirkelige Udvalg med mere alm.
Opgaver (se Kirkeligt Udvalg).
O. D.
I Norge rettede Stortinget 1851 en
Anmodning til Regeringen om at tage Kirkens Stilling
og Forfatning under Overvejelse, foranlediget
ved forsk. til Stortinget fra Præster og
Lægfolk indkomne Andragender.
Kirkedepartementet fandt dog, at Tiden endnu ikke var
kommen til gennemgribende Forslag ell.
Foranstaltninger (kgl. Resol. 27. Novbr 1851). I de flg.
Aar vedblev den kirkelige Bevægelse at skyde
stærk Fart, fl. Møder afholdtes af Gejstlige og
Lægfolk, og til Regeringen indkom fl.
Andragender om Sammenkaldelse af en alm. Synode.
1859 nedsatte saa Regeringen (kgl. Resol. 27.
Jan.) en K. (Formand, Biskop Arup) paa 9
Medlemmer til Drøftelse af de vigtigste paa
Bane bragte kirkelige Spørgsmaal. Den sad
sammen i 10 Aar og havde, da den afsluttede
sine Arbejder 1870, udarbejdet en Rk. af
Lovudkast med Motiver om Ægteskabslovgivningen,
Dissenterlovgivningen, Konfirmationen,
Menighedsraad, Udvidelse af de gejstlige Retters
Virksomhed, Medhjælpere, Selvmorderes
Begravelse og om Kirkeforfatningen (Kria 1868),
foruden 3 Forslag til Grundlovsforandringer og
6 Forslag til ny rituelle Bestemmelser (om
Præsteeden, om Skriftemaal og Afløsning, om
Trosbekendelsens Form i Lærebøgerne og ved
Daaben, m. m.). I sit Udkast til Lov om
Kirkeforfatningen var K. gaaet ud fra, at næsten
alle de Genstande, hvorover den havde afgivet
Betænkning, burde, før den endelige Afgørelse,
drøftes af et valgt Kirkemøde, saaledes
sammensat, at det kunde siges at repræsentere
Kirken. For Stortinget 1868—69 fremsatte
derpaa Regeringen Forslag om Bevilling til et
Kirkemøde, organiseret efter Lovudkastet og
bestaaende af 2 teologiske Professorer, 20
gejstlige og 22 Lægmænd. Flertallet i Stortingets
Kirkekomité sluttede sig ogsaa under Ledelse
af O. Irgens til Regeringens Forslag; men efter
fl. Dages Forhandlinger i Stortinget blev
enhver Bevilling med overvejende Majoritet
nægtet. Den kølige Holdning, som karakteriserede
den daværende Kirkestyrelse (Statsraad
Riddervold), gav heller ikke K.’s Arbejde megen
Støtte. En enkelt af de mange af K.
foreslaaede Forandringer, i Ritualets gl. Form for
Præsteeden, blev vedtagen ved kgl. Resol. 25.
Oktbr 1870. Ændringer i Dissenterloven blev
senere drøftede af en ny Kommission af 29.
Novbr 1879 og gennemførte af Stortinget ved
L. 27. Juni 1891. Under Statsraad Jakob
Sverdrup’s Styrelse af Kirkedepartementet blev
1887 en ny Højmesseliturgi og en Forandring
i Skriftemaalsordningen indførte og ved kgl.
Resol. 14. Febr 1889 en ny Alterbog. 1907 fik
Arbejdet for Kirkens Selvstyre ny Fart, særlig
p. Gr. a. den ved Univ. fremtrædende liberale
Teologi. Paa det frivillige kirkelige Landsmøde
1906 blev der nedsat en »Organisationskomité«,
som ved Slutn. af 1907 fremlagde fl. Lov- og
Grundlovsforslag, som tog Sigte paa
Statskirkens Overgang til en »fri Folkekirke«. Da
disse Forslag fandt en næsten enstemmig
Tilslutning paa det flg. Aars Stiftsmøder, og da der
endog Novbr 1907 var stiftet et politisk
»Kirkeparti« til disse Reformers Fremme, fandt
Statsmagterne, at Tiden var inde til at nedsætte en
ny Kirkekommission (»Kirkekommissionen af
1908«), hvis Formand (Sognepræst Thv.
Klaveness) og Flertal var imod den fri Folkekirke,
men for øvrigt var Kommissionen enig om fl.
vigtige Reformer, som ogsaa senere er
gennemførte, saaledes et nyt Visitationsreglement
(gennemført 1910), en ny Konfirmationsordning
(gennemført 1911 og 1912), Forslag til Lov om
tvungent borgerligt Ægteskab (foreslaaet af
Regeringen 1911, men forkastet ved en
Folkeafstemning; atter optaget af Stortingets
Justitskomité 1917, men Ægteskabsloven af 1918
indfører valgfri kirkelig ell. borgerlig
Ægteskabsstiftelse). I Forfatningsspørgsmaal delte
Kommissionen sig i et Flertal, som foreslog en
Lov om Menighedsraad og Menighedsmøder, og
et Mindretal, som principalt foreslog
Statskirkens Overgang til fri Folkekirke og subsidiært
Statskirkens Organisation »til Tops«, men kun
med raadgivende Myndighed. Derimod var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
