Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirkesogn - Kirkesproget - Kirkestaten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hyppig som Distriktskirker saaledes, at
Beboerne i et territorialt afgrænset Distrikt af K.
særlig henvises til samme. Dette har navnlig fundet
St. i særlig vidtstrakte Sogne (jyske Hedesogne)
ell. i særlig folkerige Sogne i Hovedstaden.
O. D.
Kirkesproget i Danmark er dansk, og
Gudstjeneste og kirkelige Handlinger skal som Regel
i Folkekirkens Kirker forrettes i det danske
Sprog. Islandske, norske og sv. Præster, der af
de ved en Kirke ansatte Præster ell. efter
Opfordring af Sognebeboerne efter de i Loven om
Brugen af Kirkerne indeholdte Regler faar
Kirken overladt til at afholde Gudstjeneste og i
Forbindelse hermed at udføre Daab og forrette
Altergang, kan benytte deres Modersmaal. I
andre Tilfælde kræves Biskoppens Samtykke
til at forrette Gudstjenester og kirkelige
Handlinger i et fremmed Sprog. Ang. Forrettelse af
Gudstjenester og kirkelige Handlinger i det
tyske Sprog i de sønderjydske Landsdele gives
de fornødne Regler ved kgl. Anrd. En foreløbig
Ordning af dette Forhold er truffet ved kgl.
Anrd. af 3. Aug. 1921, der dog skal revideres
inden 1. Septbr 1924. Denne Anrd. overlader det
til Kirkeministeriet efter Indstilling fra
Menighedsrepræsentationerne (Kirkekollegierne ell. i
Menigheder, hvor saadanne ikke findes,
Kirkeforstanderskaberne) og efter indhentede
Erklæringer fra Provsten og Biskop med tilbørligt
Hensyn til Mindretallene at afgøre, i hvilket
Omfang Ønskerne om tyske Gudstjenester m. v.
skal imødekommes. Naar Gudstjenesternes
Antal saaledes er fastsat, sker Fordelingen af
Gudstjeneste paa de enkelte Søndage af
Menighedsrepræsentationerne i Forbindelse med
Provsten, ved hvilken Fordeling det iagttages, at
tyske Gudstjenester i hinanden nærliggende
Kirker saa vidt muligt ikke afholdes paa
samme Søndag. I de Menigheder, hvor der
overhovedet ikke afholdes tyske Gudstjenester, er
der dog Adgang for de Beboere, som ønsker
det, til at faa kirkelige Handlinger og
Konfirmandforberedelse udført paa Tysk. Paa de
Søndage, hvor der afholdes tysk Gudstjeneste, er
der med en enkelt Undtagelse tillige dansk
Gudstjeneste paa en anden Tid af Dagen. De
tyske Gudstjenester har til at begynde med alle
kunnet overdrages til de Præster, der var
ansatte i de sønderjydske Menigheder i den tyske
Tid, og som er genvalgte af Menighederne, og
det har hidtil ikke været nødvendigt at ansætte
særlige Andenpræster til Besørgelse af dem. I
de fire Købstæder Haderslev, Aabenraa,
Sønderborg og Tønder er der ansat saavel en
dansk som en tysk Præst, mellem hvem
Gudstjenesterne er ligelig fordelte, og for hvis Vedk.
det er overladt til Købstadens Beboere selv at
afgøre, til hvis Menighed de vil slutte sig.
Tanken er den, at de Præster, der ansættes i de
sønderjydske Landsdele, fremtidig alle skal være
uddannede ved Kbhvns Univ., og L. om Adgang
til Præsteembeder af 30. Juni 1922 indeholder
derfor den Bestemmelse, at der til Ansættelse i
Præsteembede i de sønderjydske Landsdele,
hvor Gudstjenester skal afholdes baade i dansk
og tysk Sprog, skal kræves fyldestgørende
Kendskab til begge Sprog samt Kendskab
til tysk Aandsliv, og der kan til Uddannelse
i den Henseende af Kirkeministeriet gives
Stipendier til Studieophold i Tyskland for danske
teologiske Kandidater. Naar særlige
Omstændigheder taler derfor, kan der dog ogsaa gives
Mænd med teol. Embedsprøve fra en Læreanstalt
i Tyskland Adgang til Præsteembeder i de
sønderjyske Landsdele, men der kræves da Attest
for, at han i mindst eet Semester har deltaget
i Pastoralseminariets Øvelser og Forelæsninger
samt paa anden Maade har søgt at erhverve
sig Kendskab til dansk Kirkeliv og dansk
Aandsliv, ligesom han skal godtgøre, at han
fuldstændig magter det danske Sprog baade
skriftlig og mundtlig.
O. D.
Kirkestaten (Stato della Chiesa, Stato
Pontificio, Patrimonium Sancti Petri), den
tidligere gejstlige Stat i Italien, der styredes af
Paven, strakte sig før 1859 i et Bælte tværs over
Mellemitalien, begrænset mod Ø. af det
adriatiske, mod V. af det toskanske Hav, mod N.
af Modena, Lombardiet-Venedig og Toscana og
mod S. af Neapel, og havde en Størrelse af c.
41000 km2 med c. 3 Mill. Indb. Desuden hørte
til K. Enklaverne Pontecorvo og Benevento i
Neapel samt indtil 1791 Avignon og Venaissin
i Frankrig. Ved Oprettelsen af Kongeriget
Italien (1860) svandt K. ind til c. 13000 km2 med
c. 700000 Indb., og 1870 indlemmedes ogsaa
dette i Italien.
K. styredes uindskrænket af Paven, der
valgtes af Kardinalerne. En af disse,
Kardinalstatssekretæren, ledede K.’s Anliggender og førte
Forsædet i Ministerraadet og i det siden 1849
oprettede Statsraad, hvori der ogsaa sad
Verdslige. Statsraadet var raadgivende, og baade det
og Statssekretæren valgtes af Paven. Fra 1850
oprettedes en raadgivende Finansconsulta, som
Paven valgte direkte ell. af en Kandidatliste,
opstillet af Provinsraadene. I administrativ
Henseende var K. delt i Comarca di Roma, 6
Legationer og 13 Delegationer. Legationerne
styredes af Kardinaler, Delegationerne af
Prælater. Der herskede et vist Selvstyre gennem
Sogneraad og Provinsraad, paa hvis Valg dog
Regeringen havde en overvejende Indflydelse.
Styrelsen var alt andet end populær og
opretholdtes kun ved Hæren, der bestod af
fremmede Lejetropper. Statsgælden var uhyre, og
hvert Aar var der et stort Underskud.
K.’s Historie. K.’s Territorium og Pavens
Suverænitet er opstaaede lidt efter lidt i
Tidernes Løb. Ingen hævder mere det falske
konstantinske Gavebrev som Grundlag for Pavens
verdslige Magt, og selv Pipin den Lille’s og
Karl den Store’s Gaver var mere Overdragelser
end Afstaaelsen idet de forbeholdt sig
Suveræniteten. Om K. som Stat og Paven som
suveræn Hersker kan der først tales i 16. Aarh.
Ikke engang Navnet »Pave« var fra først af
særegent for Biskoppen i Rom, men en
Hæderstitel for enhver Biskop, hvortil ingen
særlig Forrang knyttede sig; dog hævede
Romerbispen sig snart over sine Ligemænd, ved
at han residerede i Rom, ved sin Stilling som
Apostlen Peter’s foregivne Efterfølger og p.
Gr. a. Italiens hist. Skæbne. I de forvirrede
Tider ved det vestromerske Riges Undergang
blev han de Troendes Forsvarer og Trøst, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
