Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirsebærtræ - Kirsebæræter - Kirshatsch - Kirsey - Kirsher - Kirsten (dansk Kvindenavn) - Kirsten (Kong Valdemar's Søster) - Kirsten Pils Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dumort. tilberedes Marachino (s. d.). Af Frøene
kan presses Olie, der benyttes til
Bittermandelvand. Weichseltræ (C. mahaleb L.) er et
Træ ell. en Busk med ægdannede ell. noget
tilspidsede, glatte og krummede Blade, smaa,
vellugtende Blomster i Halvskærm og smaa,
blaasorte Fragter af en bitter Smag. Det stammer
fra Orienten og er desuden udbredt i Syd- og
Sydvesteuropa. De lige Grene, hvis Bark har en
ejendommelig Duft af Kumarin, anvendes til
Piberør, Stokke m. m. (se Weichseltræ) og
Frugtsaften til Farvning. I danske og norske
Haver plantes det som Prydtræ. Meget nær
beslægtede med K., men ogsaa regnede til en
egen Underslægt, Padus Tournef., er flg. 2
Arter. Hæg, Hægebærtræ, Drosselbær,
norsk Heg (C. padus [L.] DC.) er et mindre,
smukt Træ med fint savtakkede, næsten glatte
Blade og som oftest med 2 Kirtler paa
Bladstilkene; det er let kendeligt fra andre K.-Arter
ved de hængende Klaser af smaa, gulhvide
Blomster, der først udvikles efter Løvspring.
Frugterne er smaa og sorte og har en
sammensnerpende Smag. Hæg vokser hist og her i
Skove i Danmark og er alm. i Norge, hvor det
gaar op til Birkebæltet. Laurbær-K. (C.
laurocerasus Lois.) er en stedsegrøn, 2—6 m
høj Busk med store, læderagtige, blanke og
elliptiske Blade og hængende Klaser af smaa,
hvide og duftende Blomster. Det stammer fra
Lilleasien og Balkan-Halvøen og dyrkes alm.
omkr. i Europa, ogsaa i Danmark og Norge,
dels som Havebusk, dels fordi det af
Bladene destillerede Kirsebærlaurbærvand,
som indeholder Bittermandelolie og Blaasyre,
kan anvendes som Bittermandelvand.
A. M.
De for Frugternes Skyld i Frugthaven
dyrkede K. deles i søde K. og sure K. Af Sorter
kan særlig anbefales: I Søde: Tidlig
Matkirsebær, modnes midt ell.. sidtet i Juli, meget
frugtbar. Sort og hvid sp. K. modnes først i Aug.
Late Duke sidst i Aug. lidt ringere i Kvalitet
end de to foreg. II Sure: Ostheimer, sidst i
Juli, udmærket til Syltning, ligeledes
Skyggemorel (Morello) og Alm. Syltekirsebær.
K. skal helst have en muldrig Jord, fri for
Grundvand, og er Jorden svær, maa de være
forædlede paa Cerasus mahaleb; de taaler ikke frisk
Gødning. K. formeres ved Okulation med sovende
Øje, søde K. paa Prunus avium, sure paa P. acida.
Bindet om Forædlingsstedet maa løsnes meget
tidlig, ofte før Sammenvoksningen har fundet
Sted, idet Grundstammerne vokser meget i
Tykkelse. K. taaler ikke godt Beskæring, og de
tiltrækkes derfor i Alm. i naturlig Størrelse og
Form og gives da en Afstand fra 5—6 m. Man
kan ogsaa dyrke K. i Espalierform, hvortil da
Vifteformen altid foretrækkes; det er særlig det
tidlige Majkirsebær, som benyttes hertil; til
Beklædning af Nordmure kan sure Kirsebær
bruges. Beskæringen indskrænkes i Reglen til
Udtynding, som foretages saa tidlig om Sommeren,
at Saaret kan være lægt inden Vinteren. Paa
Espsliertræer kan man fremhjælpe
Frugtbarheden ved en skaansom Behandling af
Fragtgrenene; skyder Frugtsporen fra sin Endeknop
et langleddet Skud, knibes dette over det 4.—6.
Blad; Ledegrene med spredte Blomsterknopper
skæres ved Vinterbeskæringen ned til 1—2
Knopper over den øverste Blomsterknop, og det
fremkomne Endeskud knibes derefter om
Sommeren over 4.—6. Blad.
L. H.
Kirsebæræter er en Frugtæter, der f. Eks.
kan fremstilles ved til 100 cm3 Alkohol at sætte
en Blanding af 5 cm3 Amylacetat, 5 cm3
Ætylbenzoat, 1 cm3 Persicoolie, 1 cm3 af en kold
mættet Opløsning af Benzoesyre i Alkohol og 3
cm3 Glycerin.
K. M.
Kirshatsch [kir’зat∫], By i Storrusland,
Guv. Vladimir, har c. 3000 Indb., Fabrikation af
Silke- og Bomuldstøjer samt Messingvarer.
G. Ht.
Kirsey [’kə.zi], se Kersej.
Kirsher [-’sje.r], By i Lilleasien i
Vilajetet Angora, har en Befolkning paa c. 3000 Indb.
Byen ligger omgiven af smukke Haver, har
Tæppevæveri og en pragtfuld Højskole, der dog
er stærkt forfalden.
M. V.
Kirsten, dansk Kvindenavn, omdannet af
Kelgennavnet Kristina; hyppigt i Middelalderen,
hvor »liden K.« i Folkeviserne bliver en
staaende Betegnelse for den elskende Jomfru (se
ndf.). Navnet er bevaret, især i Almuen, ned
igennem Tiden og nu atter hyppigt.
(A. O.). G. K-n.
Kirsten. K. (»liden K.«) er i en bekendt
Folkevise Navnet paa Kong Valdemar’s (ɔ:
Valdemar I’s) Søster. Visen skildrer, hvorledes
Dronning Sofia’s Broder Buris forfører K.;
Valdemar kommer hjem fra Leding samme
Dag, som K. føder Barn, og Dronningen røber
hendes Tilstand for Kongen, der pisker hende
til Døde; hun begraves ved Vestervig Kloster.
Visens Personer kan ikke være Valdemar’s
Søster Kristine, der var langt ældre end han,
og den bekendte Kongeætling Buris; de maa
derimod iflg. de nyeste Undersøgelser antages
at være K. Stigsdatter, Kong Valdemar’s
Søsterdatter, og Dronning Sofie’s Halvbroder
Burisleif. Ved Vestervig Kirke findes en
ejendommelig Gravsten fra Slutn. af 12. Aarh. med en
mærkelig Indskrift, som iflg. den ikke
utroværdige Overlevering dækker over »Buris’ og
liden K.’s« Grav. (Litt.: Sv. Grundtvig,
»Danmarks gl. Folkeviser« III; Sofus
Larsen, i »Aarbog for nordisk Oldkyndighed«
[1897]).
J. O.
Kirsten Pils Kilde, en naturlig Kilde i
Dyrehaven, der springer frem af Brinken under
Vejen fra Klampenborg til Fortunen, hører ikke
til Danmarks gl. hellige Kilder. Den har ikke
været alm. kendt før 1583 og skylder en ukendt
Datter af Folket sit Navn. Men første Gang den
omtales i Litt., er det under Navnet:
Brinckman’s Kilde. B. var fra 1710 Danser ved den
fr. Hoftrup. Paa en af sine Udflugter til den
dengang endnu af Københavnere lidet kendte
Dyrehave, en skønne Dag 1730—32, er han
stødt paa den smukke Skovkilde. Han fandt saa
stort Behag i den, at han tog sig paa med ikke
ringe Arbejde og ved Hjælp af sin Husfælle,
Parykmager Greve, at rense den op og sætte ell,
indramme den med Sten. Kildestraalen lod han
opfange af en Stenkumme i Form af en
Muslingeskal, der var forsynet med hans Navn og
Aarstal, og over dens Udspring anbragte han
en Sten med flg. Indskrift:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
