Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kiss, Josef - Kisselev, Nikolaj - Kisser - Kisseus - Kissingen - Kissling, Richard - Kissoide - Kissybion - Kiste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tidende »A hét« (»Ugen«). En illustreret
Pragtudgave af hans Digte udkom 1901.
(C. A. N.). K. S.
Kisselev [kise’£åf|, Nikolaj, russ.
Diplomat (1800—69), af gammel Adelsæt, blev
tidlig Legationssekretær i Berlin og
forflyttedes 1829 til Paris, hvor han 1842
blev virkelig Sendemand indtil
Krim-Krigens Udbrud 1854. Derefter blev han 1856
Sendemand i Rom ved Pavehoffet, men
forflyttedes 1864 til Firenze, efter at han havde
ægtet Enkefyrstinde Torlonia. — Hans ældre
Broder, Paul K., f. 1788, d. 24. Novbr 1872 i
Paris, indtraadte 1806 i Hæren og tog hæderlig
Del i Krigene 1807 og 1812 samt var Adjutant
hos Kejser Alexander I 1814—15. Han blev
1819 Stabschef ved Fyrst Wittgenstein’s
Hærkorps og indførte som saadan mange
Forbedringer i den milit. Forvaltning, medens han
strengt straffede alskens Misbrug. 1828
udarbejdede han sammen med Diebitsch Planen for
Felttoget mod Tyrkiet og udmærkede sig flere
Gange under Krigen. Han var derefter
1829—34 Guvernør i Moldau og Valakiet, indførte
en hidtil ukendt Orden i Forvaltningen og
Skatteopkrævningen og fastsatte Grundlaget for
disse Landes fremtidige Styrelse, men søgte
ogsaa saa vidt muligt at knytte dem til
Rusland. Til Løn blev han Medlem af Rigsraadet
og 1838—56 Minister for Domænerne; han
indlagde sig som saadan store Fortjenester, især
ved at fremme de 18 Mill. Kronbønders
aandelige og timelige Udvikling. 1839 blev han
ophøjet til Greve og var 1856—62 Sendemand i
Paris; forblev efter sin Afgang boende her
indtil sin Død.
E. E.
Kisser, Ø i det ind. Archipel, NØ. f. Timor,
har et Areal af 154 km2 med 6—7000 Indb.,
hvoraf mange Mestizer, der stammer fra det
ostindiske Kompagnis Soldater. De er Kristne,
men taler Malajisk. Hovedstad er Delftshafen.
M. V.
Kisseus [gr. -’sæ^us] var efter græske Sagn
Konge i Thrakien; med sin Hustru Telekleia
havde han Datteren Hekabe, der ved
Ægteskabet med Priamos blev Troja’s Dronning.
H. A. K.
Kissingen [’keseŋən], By og kendt Badested i
Bayern (Regeringskreds Unterfranken), 200 m
o. H. ved Saale, i en Bjergdal, Station paa den
bayerske Statsbanes Sidelinier Schweinfurt—K.
og Meiningen—K. Byen har c. 5000 Indb., men
Badestedet besøges aarlig af over 25000
Kurgæster. Der findes 3 kolde Kilder (10—11°):
Rakoczy, Pandur og Maxbrunnen, af hvilke de
2 første er rige Kogsaltkilder (i 1000 Dele resp.
5,8 og 5,2), den sidste svagere (2,3). Endvidere
findes 2 varmere Kilder, den ene tæt ved K.,
Sool- ell. Salinensprudel paa 18 med 10,5
Klornatrium; i 1000 Dele, og længere fra K.
Schönbornsprudel, 19,2 med 9,2 Klornatrium. De
sidstnævnte er borede Kilder, resp. 108 og 584
m dybe. Disse to Kilder er rige paa Kulsyre,
benyttes især til Bade, medens de to første
benyttes til Drikke, enten uforandrede ell. let
opvarmede ell. blandede med Mælk ell. Valle.
Maxbrunnen bruges mest til Indledningskur.
Vandene forsendes ogsaa. Af andre Kurmidler
benyttes Moorbade og Fango, Elektroterapi,
Massage og Sygegymnastik. Der findes fl.
Sanatorier, Sygehuse og Børnehospitaler. K.
søges især for lette, kroniske Mave- og
Tarmkatarrer, kroniske Katarrer i
Aandedrætsorganene (Indaanding af Luften i de nærliggende
Saliner, Saltværker), Katarrer i Livmoderen,
reumatiske og artritiske Led- og Muskellidelser
samt Kirtelsyge. Pandur og Maxbrunnen var
allerede kendt i 16. Aarh. Rakoczy-Kilden
opdagedes 1737; 1842 lod Ludvig I opføre en
prægtig, meget kostbar Støbejernspavillon over den
og Pandur-Kilden. 1866 blev Bayrerne under
Goeben slaaede ved K. af Preusserne under
Wrangel. 1874 udførte Bødkersvenden
Kullmann i K. et Attentat paa Bismarck, der aarlig
brugte Kur her; til Minde om Attentatet er
der rejst et Monument i K.
(Lp. M.). E. F.
Kissling [’kesleŋ], Richard, schweizisk
Billedhugger, f. 1848. Han uddannedes i Rom.
Han har udført mange betydelige og skønne
Monumentalarbejder. Hans berømteste Værk er
Mindesmærket for Wilhelm Tell, afsløret 1895 i
Altdorf.
A. Hk.
Kissoide (mat.), en Kurve, udtænkt af
Diokkles (vistnok 2. Aarh. f. Kr.) for at bruges til
Konstruktion af to
Mellemproportionaler, hvortil
Problemet om Terningens
Fordobling (se deliske
Problem) var ført tilbage.
Den kan defineres saaledes:
Paa en fast Diameter, AB,
i en Cirkel bevæger to
Punkter C og D sig saaledes, at de
stadig ligger lige langt fra
Centrum; idet Cirklens
Skæringspunkter med de
vinkelrette paa Diameteren i C
og D (oprejste til samme
Side) kaldes E og F, vil
Skæringspunktet P mellem
BE og DF beskrive K.
DF og DB er stadig to Mellemproportionaler
til AD og DP, thi FD2=AD · DB, og da <
SBP=90°, er tillige BD2=DP · DS=DP · DF,
altsaa AD/DF = DF/DB = DB/DP. Har man tegnet
en K. og skal konstruere to
Mellemproportionaler mellem to givne Længder, a og b,
bestemmer man et Punkt P paa K., saaledes at
PD/DA = b/a; da MB/AB = PD/AD og altsaa MB = b/a.
AB, kan man tegne Linien AM, der skærer K.
i P. Paa en Figur ligedannet med den
konstruerede i Forholdet a/AD = b/PD vil de til
DF og DB svarende Længder være de søgte
Mellemproportionaler.
Chr. C.
 |
| Kissoide. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
