Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kiær, Anders Nicolai - Kiær, Frantz Casper - Kiær, Johan Aschehoug - Kiær, Hans Jürgen - Kiærskou, Frederik Christian Jacobsen - Kiærskou, Hjalmar Frederik Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Oversigt over de vigtigste Resultater af de
statistiske Tabeller vedk. Folkemængdens Bevægelse
1866—85« (1890), »Indtægts- og Formueforhold i
Norge« 1892—93), »Den repræsentative
Undersøgelsesmetode« (1897), Oversigt over
Resultaterne af social-statistiske Undersøgelser
foretaget af »Den parlamentariske
Arbejderkommission« (1898—99, ogsaa i fr. Resumé), »Ny Bidrag
til Belysning af Frugtbarhedsforholdene inden
for Ægteskabet i Norge« (1902), »Statistische
Beiträge zur Beleuchtung der ehelichen
Fruchtbarkeit« (1903—05), »Indtægtsforhold« (til Brug
for Folkeforsikringskomiteen, 1907—10),
»Indtægts- og Formueforhold efter Skatteligningerne
for 1913—14« (til Brug for
Folkeforsikringsberegningerne, 1917).
Sv. N.
Kiær [Kæ.r], Frantz Casper, norsk
Læge, f. i Drammen 13. Juli 1835, d. i Kria 27.
Juni 1893. K. blev cand. med. 1863 og nedsatte
sig 1864 i Kria, hvor han samtidig arbejdede i
Medicinalkontoret, hvor han 1876 blev
Fuldmægtig. Det var i denne Stilling, han kunde
udarbejde sit store Værk »Norges Læger i 19.
Aarh.« (1873), der udkom i 2. Udg. 1887—90.
K. var 1868—81 Overlæge ved
Diakonisseanstalten. Som Forf. er han tillige kendt som
Bryolog (Genera muscorum Macrohymenium et
Rhegmatodon revisa specieque nova aucta
[1882]; »Christianias Mosser« [1884]). Desuden
udgav han Prof. Chr. Smith’s Dagbog paa
Rejsen til de Canariske Øer 1815 (1889).
J. S. J.
Kiær [Kæ.r], Johan Aschehoug, norsk
Palæontolog, f. i Drammen 11. Oktbr 1869,
Student 1888. Efter at have studeret Zoologi gik
han over til Palæontologien og studerede i
omtr. tre Aar under Prof. Zittel i München,
hvor han tog Doktorgraden paa Afhandlingen
»Faunistische Übersicht der Etage 5 des
norwegischen Silursystems« (Kria Vid. Selsk. Skr
1897). Efter sin Hjemkomst fra Tyskland
udgav han »Die Korallenfaunen der Etage 5 des
norweg. Silursystems. I, Heliolitidæ (i
»Palæontographica« Bd 46) med en supplerende Afh.
Efter disse rent palæontologiske Arbejder
begyndte han 1901 et omfattende Studium af
Oversilurens Lagfølge. De norske fossilførende
kambriske og undersiluriske Formationer i
Kristianiastrøget var tidligere i deres
Hovedtræk udredede af Brøgger; nu blev det K.’s
Opgave at skaffe Klarhed over Oversiluren, et
Foretagende, som frembød særskilte
Vanskeligheder p. Gr. a., at dens Lagfølge er udviklet
med forsk. Bjergarter i de forsk. Distrikter.
Sine Resultater har K. nedlagt i et omfangsrigt
Værk »Das Obersilur im Kristianiagebiete«
(Kria Vid. Selsk. Skr 1906), der blev belønnet
med Nansenprisen for 1906. 1909 oprettedes
ved Univ. en Professorpost for Palæontologi
og hist. Geologi, i hvilken K. blev ansat. 1916
udg. han et Arbejde over »Holmia-Faunaen«
ved Tømten, en Lokalitet for undre Cambrium.
I den senere Tid har han ogsaa interesseret
sig for Devonformationen. Han opdagede en
Fauna tilhørende denne paa Ringerike. Bl. de
der fundne Dyrelevninger var Resterne af en
Kæmpekrebs. Om devoniske Fiskelevninger fra
Ellesmere Land har han skrevet en Afh., og
han har givet foreløbige Meddelelser om
Spitsbergens devoniske Fisk.
H. R.
Kiær [Kæ.r], Hans Jürgen, norsk
Astronom og Forretningsmand, f. 5. Febr 1862 i
Drammen, d. 2. Apr. 1896 smst. Efter at have
studeret Matematik og Astronomi i Kria,
Cambridge, Leipzig, München, Wien og Paris tog
han 1890 Doktorgraden med Afh.: »Studier over
Aarsagerne til Kometernes Haledannelse« (1890)
og blev 1891 Universitetsstipendiat i Astronomi;
men allerede 1892 opgav K. denne Stilling, fordi
han i Drammen havde grundet et
Skibsrederfirma, som han arbejdede op til et af Byens
betydeligste. I sine sidste Aar stiftede han
Dampskibsassuranceforeningen »Vidar«.
J. Fr. S.
Kiærskou [’kærsko^u], Frederik
Christian Jacobsen, dansk Landskabsmaler, f.
i Kbhvn 26. Marts 1805, d. smst. 6. Juni 1891.
Samtidig med at K. blev udlært i Haandværket
og arbejdede som Dekoratør, gennemgik han
Kunstakademiet, studerede under Eckersberg
og J. L. Lund og malede efter Naturstudier
Landskabsbilleder, som han udstillede fra 1826;
1831 solgte han første Gang et Maleri til den
kgl. Samling, men levede for øvrigt længe i
smaa Kaar og opnaaede først 1840 ved privat
Hjælp at kunne komme udenlands. I et Par
Aar opholdt han sig nu i Tyskland, mest i
München, af hvis Kunstskole han modtog en
Paavirkning, som det aldrig lykkedes ham at
frigøre sig for; efter sin Hjemkomst vandt han
Publikum for sig ved sin net arrangerede
Komposition og pyntelige Udførelse. Et Par
Ungdomsarbejder og et større Arbejde ejes af
Nationalgaleriet i Kbhvn, og Kunstforeningen
har købt over en Snes af hans Billeder. Han
havde en ret fornem Køberkreds. Fra 1865 til
sin Død var han Inspektør og Konservator ved
den Moltke’ske Malerisamling. K. var en
særdeles produktiv Kunstner, og meget af, hvad
han har udført, især i sine sidste Aar, bærer
stærkt Præg af at være blevet til med hurtigt
og prisbilligt Salg for Øje; selv i sine bedste
Arbejder er han konventionel i Farven og spids
i Foredraget, og i sine senere Aar arbejdede
han i høj Grad paa en Rutine, der havde
mistet al Forbindelse med ægte Naturfølelse.
(S. M.). P. J.
Kiærskou [’kærsko^u], Hjalmar
Frederik Christian, dansk Botaniker, ovenn.’s
Søn, f. 6. Aug. 1835 i Kbhvn, d. 18. Marts 1900
K. blev Student 1855, Cand. mag. i Botanik
1862 og deltog 1864 som værnepligtig Løjtnant i
Krigen. Fra 1861 var K. Assistent ved Botanisk
Haves Museum, fra 1883 dets Inspektør;
tillige en Aarrække (fra 1875) Bibliotekar ved
Havens Bibliotek. 1876—83 var han botanisk
Medarbejder ved Stein’s Laboratorium. Fra
1866 var K. Lærer i Botanik ved Rosenborg
Gartnerlæreanstalt og andre Steder, og fra 1882
tillige Medlem af Eksamenskommissionen for
den almindelige Forberedelseseksamen. Fra
samme Aar Docent i Botanik ved
Polyteknisk Læreanstalt. 1869—93 Redaktør af
»Botanisk Tidsskrift«. Han har foretaget
to Studierejser, 1885 til Tyskland og
Østerrig, 1888 til London og Haven ved Kew.
Hans specielle Studium har fortrinsvis været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>