Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 29 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kiwi ell. Kiwi-Kiwi - Kiwu-Søen - Kiær, Anders Nicolai

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skinnebenet findes en Benbro over
Strækkesenerne. I Bygning staar de nærmest ved de
uddøde Moafugle (Dinornithidæ). — K. er de
mindste af alle Strudse, kun lidt større end en
Høne, har en Beklædning af lange, løse,
nedhængende Fjer af graalig ell. gullig Farve med
Silkeglans; Fjerene tiltager i Længde fra
Halsen bagtil, medens Styrefjer fuldstændig
mangler, og der af Svingfjer kun findes Antydning
i nogle korte, tykke Skafter, der skjules af
Dækfjerene, saa at der udvendig paa Fuglen
ikke ses Spor af Vingen, hvis Skelet ogsaa er
rudimentært. Paa Hovedet findes talrige lange
haarlignende Fjer. Næbbet er langt, spinkelt,
i den nedadbøjede Spids, hvor Næseborene
findes, forsynet med blød Vokshud. Fødderne er
ret lave, men kraftige, Løbet forpaa dækket
med store Hornplader, ligesom de med skarpe
Graveklør forsynede Tæer, af hvilke Bagtaaen
er lille og næppe rører Jorden. De to Køn
ligner hinanden. — K. bebor Ny-Zeeland, lever i
Krat og Sumpe, er Natdyr, der om Dagen
opholder sig i Jordhuller ell. mellem Trærødder,
om Natten færdes lydløst og behændig i
hurtigt Løb; under dette holdes Krop og Hals
vandrette. Angribes en K., hugger den fra sig
med sine skarpe Kløer. Føden bestaar i Frø,
Biller og især Orme, som den med det lange
Næb drager op af blod Jord. K. lever parvis
og lægger i skrabede Fordybninger, udforede
med Blade, to overordentlig store,
smudsighvide Æg, der skiftevis ruges af Han og Hun.
1813 bragtes det første Skind af en K. til
Europa, men endog dets Eksistens blev betvivlet,
da det først efter 22 Aars Forløb lykkedes at
skaffe endnu et Skind. Senere er mange bragte
til Veje, og levende K. i ret stort Tal førte til
Europa; deres Levevis kendes ogsaa bedst fra
Iagttagelse i zoologiske Haver. Utvivlsomt
nærmer K. sig deres Undergang; fra de dyrkede
Egne af Ny-Zeeland er de forsvundne, medens
de tidligere er fundne der i saa stor Mængde,
at Rejsende har levet af Kødet af K., som de
Indfødte om Natten ved Fakkelskin fangede
ved Hjælp af Hunde. (Litt.: Owen i Proc.
Zool. Soc., 1838, 1842, 1846, i Trans. Zool Soc.,
1841, 1842, 1870 [London]; T. J. Parker, Ibid
[1895] i Philos. Transact., 1891, 1892, 1893
[London]; W. Rothschild i The Ibis, 1893
(London]).
O. H.

Kiwi (Apteryx australis).

Kiwu-Søen, Indsø i Centralafrika i den
nordøstlige Del af Kongostaten, ligger 1490 m
o. H., opdagedes 1894 af Götzen. K. udgør en
Del af den centralafrikanske Gravsænkning og
har vistnok tidligere staaet i Forbindelse med
den nordligere Albert Edward-Sø, men har nu
Afløb mod S. til Tanganjika-Søen. Bredderne
skal være høje og stærkt vulkanske, navnlig
mod N. Søen er meget dyb og huser derfor
hverken Krokodiller eller Flodheste.
C. A.

Kiær [Kæ.r], Anders Nicolai, norsk
Statistiker, f. 15. Septbr 1838 i Drammen, d. 16.
Apr. 1919, blev Cand. jur. 1860 og 1861 ansat i
Indredepartementets statistiske Kontor, det
saakaldte Tabelkontor, hvis Chef han blev 1867.
Efter at det statistiske Kontor 1876 var udskilt
som selvstændigt Institut, »Det Statistiske
Centralbyraa«, var K. dettes Direktør indtil 1913.
K.’s Virksomhed har væsentligst været knyttet
til Centralbureauet, og under hans Styrelse af
dette har norsk Statistik udviklet sig til at
omfatte alle Sider af det økonomiske og
sociale Liv. Den officielle Statistik voksede under
K.’s Ledelse ikke blot i Omfang, men ogsaa i
Kvalitet; dette viser sig ikke blot i Tabellernes
Udarbejdelse, men ogsaa i Publikationernes
Indledninger, hvor Hovedlinierne i
Undersøgelsernes Resultater droges klart frem, ikke mindst
inden for Befolkningsstatistikken.

K. interesserede sig stærkt for det
internationale statistiske Arbejde og deltog fra 1860’erne
i en lang Række internationale statistiske
Møder og har paa dette Omraade tillige udfoldet
en betydelig Produktion. Kendt er hans
Værker vedrørende den internationale Skibsfart,
der udarbejdedes efter Opfordring fra den
internationale Kongres i Haag 1869. Han deltog
i Grundlæggelsen af det i London 1885 stiftede
Institut international de Statistique, hvis
Hovedsæde er i Rom. Paa K.’s Initiativ mødtes
Cheferne for de tre skandinaviske Landes
statistiske Centralbureauer 1889, og det dermed
paabegyndte intime Samarbejde i den skandinaviske
Statistik er siden stadig fortsat med bl. a. det
Formaal at fremme større Ensartethed i disse
Landes officielle statistiske Publikationer. Inden
for sit eget Land tog K. 1883 Del i Dannelsen af
den norske statsøkonomiske Forening, hvis
Organ, »Statsøkonomisk Tidsskrift« (1887 ff.), han
redigerede i en Aarrække. Ogsaa det
social-filantropiske Arbejde havde K.’s Interesse, og han
medvirkede her ved Stiftelsen af »Foreningen til
Søndagens rette Brug« og af »Christiania
Forening til Fremme af Sædelighed«.

Foruden vægtige Bidrag i den officielle
Statistiks Publikationer har K. udg. en Række
Værker af økonomisk og statistisk Indhold. En
Del af de vigtigste er: Statistique internationale.
Navigation maritime, I—IV (1876—92), »Bidrag
til Belysning af Skibsfartens økonomiske
Forhold« (1877), »International Skibsfartsstatistik.
Tabeller vedk. Handelsflaaderne i Aarene
1850—86« (1887), »Dødeligheden i de første
Leveaar« (1872), »Om Seddelbanker« (med særligt
Hensyn til de skandinaviske Seddelbanker)
(1877), »Smaalenenes Amt« i »Norges Land og
Folk«, Bd I (1885), »Livs- og Dødstabeller for
det norske Folk« (1888, ogsaa paa Tysk),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>