Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjellén, Johan Rudolf - Kjellerup - Kjellin's elektriske Ovn - Kjellman, Frans Reinhold - Kjelvik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
europæiske Staters indbyrdes hist. Forhold af
deres geografiske Beliggenhed. — K. har ogsaa
paa Folkemøder og i Rigsdagen, gennem
Brochurer, Tidsskrifts- og Avisartikler taget
levende Del i Samtidens politiske Strid. I det
svensk-norske Unionsspørgsmaal indtog han i
Tilslutning til den Alin’ske Retning en mod de
narske Fordringer skarpt afvisende Holdning.
Han har senere virket for en i det
hovedsagelige konservativ Idépolitik, som han selv har
givet Navnet nationaldemokratisk, med skarp
Front mod Socialdemokratiet, og hvis Program
han har formuleret med Ordene: »att värna
nationaliteten och höja nationalkänslan genom
stärkande av folkets ekonomiska grund«. De
Idéer, som hyldes af det »unghöger«, til hvis
Fører han kan regnes, er til en vis Grad bleven
accepteret af Rigsdagens nuværende
Højreparti. Sine politiske Artikler har K. samlet i
»Nationell samling« (1906) Og »Politiska essayer«
I—III (1914—15). Under Verdenskrigen indtog
han en udpræget tyskvenlig Holdning og udgav
»Världskrigets politiska problem« (1915). De
udenrigspolitiske Artikler, som han forfattede
for »unghögerns« Organ »Det nya Sverige«
findes samlede i »Världspolitiken 1911—1919«
(1920).
G. C.
Kjellerup (1490: Kelderop), stærkt
voksende Stationsby i Midtjylland, Hørup Sogn,
Lysgaard Herred, Viborg Amt, 16 km NV.
f. Silkeborg, og 18 km S. f. Viborg, havde 1. Febr
1921 201 Gaarde og Huse og 1415 Indb. (1901:
966). Byen har Ting- og Arresthus (opført 1839,
ombygget 1859), med Tingsted for Retskredsen
Lysgaard samt en Del af Hovlbjerg Herred,
Missionshus, Skole, Mellem- og Realskole,
teknisk Skole, Amtssygehus, Kredslægebolig,
Apotek, Sparekasse for Lysgaard m. fl. Herreder
(oprettet 1866), Afdeling af Viborg Bank,
Elektricitetsværk, offentligt Slagtehus, Kro,
Gæstgiveri, Købmandsforretninger, mange
Haandværkere og fl. industrielle Anlæg som
Maskinværksted, Savværk, Mølle, Andelsmejeri,
Bryggeri m. m. samt Markedsplads,
Jernbanestation paa den 1912 aabnede K.—Rødkjærsbro
Bane, Telegrafstation og Postkontor; tillige er den
Valgsted for Amtets 3. Folketingskreds og
Sessionssted. Paa Markedspladsen foran Tinghuset
staar Mindestøtter for Folketingsmand Niels
Andersen (rejst 1894) og Politikeren, den
mangeaarige Herredsfoged i K., senere Kammerherre
Christoffer Krabbe (rejst 1910, Bronzebuste af
Bundgaard).
H. W.
Kjellin’s [t∫æ’£i.ns] elektriske Ovn til
Staalfremstilling har en ringformet Rende til
Raamaterialet, og i dette induceres en elektrisk
Strøm, der smelter det. Opfindelsen skyldes
den sv. Ingeniør F. A. Kjellin, f. 1872. Se i
øvrigt elektriske Ovne, S. 943—44.
E. Su.
Kjellman [’t∫ælman], Frans Reinhold,
sv. Botaniker, f. 4. Novbr 1846 paa Torsö i
Skaraborgs Len, d. 22. Apr. 1907. K. blev
Student 1868, tog 1872 Doktorgraden for sine:
»Bidrag til kännedomen om Skandinaviens
Ectocarpeer och Tilopterider« (1872). 1871—78 var
han Amanuensis ved Upsalas bot. Have. Han
deltog i Nordenskiöld’s Polarekspedition
1872—73 til Spitsbergen, 1875 i Nordenskiöld’s
Ekspedition til Novaja Semlja og Sibirien og fulgte
1876 med Polarekspeditionen til Finmarken;
fra disse Rejser udgav han en Række bot. Afh.,
hovedsagelig Vedrørende Havalger. Under sine
Studier af de arktiske Haves Algevegetation
var K. blevet opmærksom paa, at der findes
udprægede, af de ydre Forhold betingede
Algesamfund; nærmere har han udviklet disse
Synspunkter i: »Ueber Algenregionen und
Algenformationen im östlichen Skagerak« (i »Bihang
till Sv. Vet. Akad. Handl.«, 5. Bd 1878), som har
dennet Grundlaget for alle senere
Undersøgelser i denne Retning. 1878—80 deltog K. i
Nordenskiöld’s berømte Vega-Ekspedition, og de
rige Samlinger, som hjembragtes af
Fanerogamer og især af Havalger, bearbejdede han i de
flg. Aar i talrige Afh. i »Vega-Expeditionens
vetenskapliga iakttagelser« (Bd 1—4, 1882—85),
hvoraf det vigtigste Arbejde er »Norra
Ishafvets algflora«. Om sine økologiske Studier paa
denne Rejse redegjorde han i »Ur
polarväxternas lif« (i Nordenskiöld’s »Studier och
forskningar«, 1884). 1883 blev han ekstraord. Prof. i
Botanik i Upsala, 1899 ord. Prof., og udfoldede,
foruden et stort Arbejde for Undervisningen,
ogsaa en rastløs Forfattervirksomhed, især paa
Ssltvandsalgologiens Omraade. De vigtigste af
hans Arbejder fra den senere Tid er: »Om
Beringshafvets algflora« (»Sv. Vet. Akad. Handl.«,
23. Bd 1889), »Handbok i Skandinaviens
hafsalgflora«, I (1890), Phæophyceæ og
Dictyotaceæ (i Engler og Prantl’s »Die natürlichen
Pflanzenfamilien«, 1891—96), »Studier öfver
Chlorophycésläktet Acrosiphonia« (»Bihang till
Vet. Akad. Handl.«, 18. Bd 1893), »Zur
Organographie und Systematik der Aegragropilen« (i
Nova Act. Soc. Sc. Ups., 1898), »Om
Floridesläktet Galaxaura« (»K. S. Vet. Akad. Handl.«,
33. Bd, 1900) og »Om främmade alger
ilanddrifna vid Sveriges västkust« (»Ark. f.
Botanik«, 5. Bd, 1906). K.’s Arbejder udmærker sig
i Alm. ved en høj Grad af Omhyggelighed i
Undersøgelserne og Nøjagtighed i
Fremstillingen; han maa anses som en af 20. Aarh.’s
betydeligste Saltvandsalgologer. I Anledning af
hans 60-aarige Fødselsdag 1906 udgav hans
Elever et smukt Festskrift: »Botaniska studier
tillagnada F. R. K.«
C. H. O.
Kjelvik [Kælvi.k], Herred, Hammerfest
Sorenskriveri, Finmark Fylke, (1920) 3134
Indb., indbefatter den østre Del af Magerøen
og den ydre Del af Porsangerfjordens begge
Sider. Saavel Magerøen som Fastlandet har
den samme Formation, et fladt øvre Plateau
med bratte, stejle Styrtninger ned mod Havet
og Fjorden (Honningsvaagfjeld paa Magerøen
389 m, Sinkelvikfjeld paa Fastlandet 569 m).
Kun hvor en liden Bæk har skaaret sig ned,
findes der hist og her lidt Birkekrat; for
øvrigt er Landet kun dækket med Lav og Pors.
Kysten er paa Magerøen meget udtunget og
danner mange mindre Vaage, saaledes
Skarsvaag, nordligst straks Ø. f. Nordkap. S. f.
denne paa Øens Østside den brede Kamøfjord og
paa Øens Sydside K., nordre og søndre
Honningsvaag og Sarnespollen. Paa Fastlandet
gaar kun enkelte mindre Bugter ind paa
Vestsiden, hvoriblandt sydligst Repvaag, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
