Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjelvik - Kjelzy - Kjendelse - Kjerringøy - Kjerschow - Kjertelmund - Kjerteminde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Østsiden af Porsangerfjorden er næsten uden
Indskæringer. K.’s — og tillige Europas —
nordligste Punkt er Magerøens nordligste
Forbjerg, det kendte Nordkap (71° 10′ 40″ n. Br.),
som 295 m højt hæver sig næsten lodret op af
Ishavet. Til Toppen fører en Sti fra Honnviken
paa den østre Side, hvor Turistskibene gerne
ankrer op. Kun Kysten har Boliger, fl. St. er
Bebyggelsen tæt, saaledes i den kedelformede
Kjelvik, hvor Kirken tidligere stod. I
Repsvaag ved Porsangerfjordens Vestside, nordre
Honningvaag og søndre Honningvaag er der
større Handelssteder. Omkr. paa de øvre
Fjeldplateauer strejfer Lapper med store Hjorder
af tamme Rensdyr. Fiskeri er næsten
Befolkningens udelukkende Næringsvej; der findes
dog et Par Hundrede Køer og nogle Hundrede
Faar, som græsser paa de forholdsvis gode
Havnegange nede ved Kysten. K. staar i
Dampskibsforbindelse med Hammerfest. Herredets
Areal er c. 150,24 km2. Antagen Formue 1919
5305600 Kr og Indtægt 2554200 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Kjelzy [’kjeljtsi], d. s. s. Kielce.
Kjendelse (norsk), d. s. s. Kendelse.
Kjerringøy [Kæreŋö* i], Herred, Salten
Sorenskriveri, Nordland Fylke, (1920) 802
Indb., ligger mellem Foldenfjord og Bodø og
begrænses i V. af Vestfjorden. Det omfatter K.
Præstegæld, Det er et af alpeformede Fjelde
og dybe Fjorde gennemfaret Distrikt, fl. af
Fjeldene har lige til den senere Tid været
anset for ubestigelige. Man mærker sig de spidse
Tinder, Nordfjordtind (1090 m), Strandtind og
Sjunktind (1078 m), samt den svære
Sjunkhatten. Mistenfjord og Sjunkfjord med sine
Forgreninger opdeler Herredet i fl. ved svære
Fjelde fra hinanden helt adskilte Dele. Fjeldene er
nøgne, kun i de indre Jordbunde findes lidt
Birkeskov, Græsgangene er gode, Sætre findes
ikke. Kvægdriften staar ikke højt, Jordbrug og
Fiskeri er de vigtigste Næringsveje. I
Fjordbunden holder nogle Lappefamilier til, som
driver Renavl. Bebyggelsen er væsentlig samlet
om Kjerringøykirke, paa Fjær og ved
Sjunkan, Af Veje findes kun nogle korte Stumper,
ellers foregaar Kommunikationen pr Baad; ved
Lokalbaad staar K. 2 Gange ugentlig i
Forbindelse med Bodø. Klimaet er barskt. Paa K.
var tidligere et af de større typiske
Nordlandsske Handelssteder. Antagen Formue 1919 512786
Kr. Indtægt 200836 Kr. Herredets Areal er 174,2
km2, heraf er 11 km2 Øer, 3 km2 er dyrket
Mark, 20 km2 Skov, 8 km2 Indsøer, Resten er
Udmark og Snaufjeld. (Litt.: »Norges Land og
Folk«: A. Helland, »Nordlands Amt« [Kria
1907]).
M. H.
Kjerschow [’Kærskä^u], Peder, norsk jur.
Embedsmand, f. 5. Juni 1857 i Tromsø, blev
Cand. jur. 1880 og virkede derefter som
Stiftsfuldmægtig, Overretssagfører og
Højesteretsadvokat i Tromsø 1880—91; 1889 blev han
herunder konstitueret som Stiftamtmand, 1891 som
Lagmand i Haalogaland Lagdømme. K. deltog
tillige i Byens kommunale Liv og var dens
Ordfører 1891. I Tromsø Arbejderforening var
han Formand 1886—91. Han var derefter
konstitueret som Statsadvokat i Trondhjem
Lagsogn 1891—1913, som Statsadvokat i
Hedemarkens og Kristians Lagsogn 1894, som Assessor
i Kria Byret 1894—95, som Statsadvokat i Oslo
Lagsogn 1896—1901, da han modtog fast
Udnævnelse i det sidstnævnte Embede. 1897—1902
var han tillige konstitueret som Lagmand i
Eidsiva og Frostatings Lagdømme, det sidste
Aar fast udnævnt. 1905—11 var K.
ekstraordinær Assessor i Højesteret, tillige konstitueret
Rigsadvokat 1905—08, Lagmand i Borgarting og
Agder Lagdømme 1909—11, da han udnævntes
til Rigsadvokat. K. har været Medlem af
Lappe-Kommissionen af 1897, tilkaldt Sagkyndig ved
Forhandlingerne mellem Norge og Sverige i
Karlstad 1905, Medlem af
Renbejtekommissionen 1907—09, sagkyndig Leder af det norske
Parti i Renbejtevoldgiftssagen mellem Norge og
Sverige 1909—13, Medlem af den norske
Delegation ved Renbejteforhandlingerne med
Sverige 1913—18 og norsk Delegeret ved
Forhandlingerne mellem Norge og Finland 1920—21.
Han har udg. »Lov ang. Forbrydelser af 20.
Aug. 1842« (1896) og »Lov om
Rettergangsmaaden i Straffesager af 1. Juli 1887« (1897 og
1904). Med en fremragende Dygtighed som
Jurist, særlig paa Strafferetsplejens Omraade,
forener K. et fordomsfrit Syn paa de sociale
Samfundsforhold; Medlem af Kommissionen til
Revision af Straffeloven.
Wt. K.
Kjertelmund, norsk Benævnelse for
Androsace septentrionale (se Androsace).
Kjerteminde, Købstad paa Fyn, Odense
Herred, ligger under 55° 26′ 58″ n. Br. og
1° 55′ 3″ v. L. f. Kbhvn — 10° 39′ 37″ ø. L. f.
Grw. (Kirketaarnet) paa Øens Nordøstkyst ved
K. Bugt og den nordlige Side af Indløbet til
K. Fjord, der fører videre ind til Kjertinge
Nor. Den havde 1. Febr 1921 550 Huse og 3068
Indb. (1801: 1045, 1860: 2148, 1880: 2488, 1901:
2552). Den lavtliggende By (ved Kirken er der
2,9 m, ved Gasværket V. f. Byen 4,2 m) ligger
i smukke Omgivelser,
idet den mod V. og
N. omgives af et af
temmelig høje Bakker
opfyldt Terrain og i
øvrigt er lejret ved
Bugten og Fjorden.
Over Indløbet til
Fjorden fører to Broer,
den c. 74 m lange
Langebro og en
Jernbanebro, c. 50 m.
Byen ligger c. 18
km ØNØ. f. Odense
og omtrent lige saa langt NNV. f. Nyborg.
Hovedaaren er Langegade, der mod N.
udmunder i Landevejen til Hindsholm og mod S.
fører til Langebro og Landevejene til Odense og
Nyborg. Byen er net bygget, men Husene er for
en stor Del uanselige og mange kun i eet
Stokværk. Enkelte Bindingsværksbygninger fra 17.
og 18. Aarh. er endnu bevarede. Siden 1900 er
S. f. Byen opstaaet et nyt Kvarter (»Feden«),
mest Villabebyggelse. Af offentlige Bygninger
nævnes den til Skt Laurentius indviede Kirke
fra Slutn. af 15. Aarh., en 1868 opført
Valgmenighedskirke (»Emauskirken«), det ny, 1911
 |
| Kjerteminde Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
