Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forfølger undertiden som dens mindre
Slægtninge de større Maager og tvinger dem til at
afgive deres Bytte, fisker dog ogsaa selv, røver
fra Fuglefjelde Æg og Unger, ja angriber
undertiden voksne Søfugle, som den dræber med
Hug af sit kraftige Næb, men tager ogsaa til
Takke med Aadsler. I Apr. kommer den til
Ynglestederne, og i Juli lægger den ellers
uselskabelige Fugl kolonivis sine Æg paa
Fjeldsletter i det nøgne Sand ell. i en Rede af Mos.
De to Æg er 70 mm lange, 50 mm brede,
smudsig grønne med brune Pletter; med
grænseløs Dumdristighed forsvarer Forældrene Æg
og Unger, angriber Mennesker og Dyr, der
kommer i Nærheden. Han og Hun ruger
skiftevis i 4 Uger; naar Ungerne i Aug. er udvoksne,
sværmer de i nogen Tid omkr. Ynglepladsen
for i Septbr at søge ud til det aabne Hav.
Stor-K. er en Fugl, der er truet med
Undergang. Paa Island yngler endnu nogle Hundrede
Par, paa Shetlands-Øerne findes nu kun to
mindre Kolonier, der ved Privatmænds
Foranstaltning fredes strengt. Paa Færøerne var den
tidligere overordentlig talrig, skal have ynglet
i Tusindvis; endnu i Beg. af 19. Aarh. kunde
en enkelt Rejsende skyde 40 og se flere
Hundrede; Tallet aftog saa stærkt, at næppe 20
Par ynglede spredt paa Øerne. Grunden til
denne stærke Aftagen var navnlig, foruden at
Ungerne brugtes til Føde, den, at Stor-K.
tidligere efterstræbtes stærkt, idet dens Næb ved
Erlæggelse af »Næbbetold« regnedes lig med et
Ravnenæb; man antog nemlig, vistnok med
Urette, at Stor-K. anfaldt og dræbte Lam. Ved
L. er fra 1. Marts 1898 nu Stor-K., dens Æg
og Unger fuldstændig fredede, hvorefter den
er tiltaget stærkt, saa at man kan haabe at
bevare denne ejendommelige Fugl, der ikke
har nogen nærstaaende Slægtning paa den
nordlige Halvkugle, medens der i den sydlige
Halvkugles koldere Egne er truffet 2 meget
nærstaaende Arter, undertiden sammen med
Stor-K. opfattede som; en egen Slægt
(Megalestris) inden for K.
Mellem-K. (norsk: Bredhalet Jo)
(Lestris pomatorhina Temm.) er betydelig
mindre end foregaaende, noget større end
Stormmaagen. Oversiden er mørkebrun med gule
Fjer i Nakken; Siderne af Halsen og hele
Undersiden hvide med et mørkt Baand over Kroen
og mørk Farve paa Bugens nederste Del.
Næbbet er sort, Fødderne rødsorte. De to
midterste Halefjer rager c. 80 mm ud over de andre,
er stillede paa Højkant og har flossede Faner.
De unge Fugle mangler de forlængede
Halefjer, er mørkere paa Undersiden og har
rustgule Pletter paa Fjerene. Mellem-K. er en
arktisk Fugl, yngler i Nordgrønland, Labrador og
Nordsibirien, færdes uden for Yngletiden paa
Oceanet, endog ned paa den sydlige Halvkugle.
I Danmark er den ikke sjælden truffet; i
Norge ses den ofte ved Kysten, undertiden inde
i Landet, ofte i Flokke. I Levevis ligner den
Stor-K.
K. (Struntjæger, norsk: Tyvjo) (Lestris
parasitica L.), betydelig mindre end de
foregaaende, kendelig fra dem ved de forlængede,
stærkt tilspidsede to midterste Halefjer, der
rager c. 80 mm uden for de andre. Kroppen er
noget større end en Dues. K. findes i to Former,
en mørk og en lys, hvilken sidste er sortebrun
paa Oversiden, paa Styrefjer og Svingfjer,
lysere brun paa Underhaledækfjer, nederste Del
af Bugen og Kroppens Sider. Undersiden er i
øvrigt hvid, en Ring om Halsen gullig, i
Nakken findes straagule Længdestriber. Den mørke
Form har i St f. den lyse Farve paa
Undersiden en mørkt askegraa. Mellemformer er i
øvrigt ikke sjældne; meget hyppig findes hos
den lyse Forbrystet og Forhalsen lyst
graabrune. Svingfjerene har hos den mørke Form
mørke, hos den lyse hvide Skafter. Næbbet er
hornfarvet, Fødderne sorte. Dunungen er
brunsort, den unge Fugl altid mørk, dog med
nogen Forskel. — K. er vidt udbredt i det
nordlige kolde Bælte, yngler i Grønland, paa
Færøerne, Island, Spitsbergen og det arktiske
Amerika, i Sverige og alm. i Norge, langs
Vestkysten helt ned til den sydligste Del, dog
hyppigst N. paa. Som Strejffugl er den truffet saa
langt mod S. som ved Australien og Afrikas
Sydspids, ses ikke sjælden i Danmark, navnlig
om Efteraaret, dog ogsaa Midsommers, og
enkeltvis har den ynglet her, gør det maaske
endnu. I Egenskaber ligner K. sine Slægtninge,
staar i ingen Henseender tilbage for dem; hos
ingen af de andre er Evnen til at jage Byttet
fra andre Fugle saa fremtrædende som hos
den; med sin overlegne Flyveevne forfølger den
de mindre Maager og Terner, der flygter for
den, indtil de skrigende maa af med deres
allerede nedsunkne Bytte; ofte lader de under
Forfølgelsen Skarnet falde, hvorfor det er en
alm. Tro, at K. spiser dette; selv fisker den
ogsaa, fanger Krebsdyr og spiser Bær.
Stemmen er et hæst i—o (hvoraf det norske Navn).
K. færdes ofte i Selskab med andre af samme
Art; i Apr.—Maj kommer den til
Ynglepladserne, der vælges paa sumpede Steder nær
 |
| Fig. 2. Kjove (Lestris parasitica). Nederst gammel Fugl af den lyse Form, i Midten gammel Fugl af den mørke Form, øverst ung Fugl. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
