Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn (Alm. Beskrivelse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omnibustrafikken, der er tiltaget ganske
overordentlig i de senere Aar. Gennem alle Byens
Hovedbaarer gaar der Ruter, som forgrener sig ud
i Forstæderne og Omegnen. Sporvejenes
Længde i K. og Frederiksberg er c. 150 km mod c.
47 km 1895 og 9 km 1866. og Tallet paa
Passagerer over 180 Mill. mod 23 1895 og 2 1/3 1866.
Alle Linierne er elektriske siden omtr. 1900. I
mindre Omfang bruges Motoromnibusser, men
ogsaa disse kommer i Anvendelse, særlig af
mindre Selskaber i Byens Periferi. Af
Motordrosker findes over 400; i alt findes i K. 1922
c. 6000 Automobiler og 2600 Motorcykler. —
Af Pengeinstitutter til Fremme for
Handel og Omsætning nævnes af Banker:
Nationalbanken (oprettet 1818) med en
Aktiekapital af 27 Mill. Kr., Privatbanken (oprettet 1857,
Aktiekapital 60 Mill. Kr.), Den danske
Landmandsbank (oprettet 1871, Aktiekapital 100 Mill.
Kr.), Handelsbanken (oprettet 1873.
Aktiekapital 50 Mill. Kr.), Kbhvn’s private Laanebank
(oprettet 1854, Aktiekapital 12 Mill. Kr),
Haandværkerbanken ell. Kreditforeningen for
Haandværkere og Industridrivende (oprettet 1867,
Aktiekapital 6 Mill. Kr), Kbhvn’s Diskonto- og
Revisionsbank (oprettet 1895, Aktiekapital 48 Mill.
Kr), Hypotekbanken (oprettet ved Lov af 6.
Apr. 1906, udstyret af Staten med et Grundfond
paa 20 Mill. Kr), Den danske Andelsbank
(oprettet 1914, Aktiekapital godt 13 Mill. Kr); de
øvrige Banker, der er oprettet siden 1915, er alle
mindre (se i øvrigt Bank). Af
Kreditforeninger og Hypotekforeninger: Kreditkassen
for Husejere (oprettet 1797), Kreditforeningen
af Grundejere i K. og Omegn (oprettet 1882),
Kreditforeningen af Grundejere i de danske
Østifter (oprettet 1851), Den danske
Landmandsbanks Hypotekafdeling, Diskonto- og
Revisionsbankens Hypotekafdeling m. m. Af
Sparekasser: Sparekassen for K. og Omegn
(oprettet 1820, Sparernes Tilgodehavende Marts
1919: 133,4 Mill. Kr), Bikubens Sparekasse
(oprettet 1857, Sparernes Tilgodehavende 95,7 Mill.
Kr), Den sjællandske Bondestands Sparekasse
(1856, Sparernes Tilgodehavende 80,5 Mill. Kr)
m. m. Desuden har Landmandsbanken
(Tilgodehavende c. 200 Mill. Kr) og Arbejderbanken
(Tilgodehavende 34,3 Mill. Kr)
Sparekasseafdelinger. Af Forsikringsforeninger:
Statsanstalten for Livsforsikring (oprettet 1871),
hvis Formue 1919 var 162,8 Mill. Kr, og som
havde en Forsikringssum paa 266,3 Mill. Kr. 7
andre Forsikringsselskaber (bl. a. »Hafnia«,
oprettet 1872, »Danmark« 1861, Dansk
Folkeforsikring, »Skjold« 1884) havde 1919 en Formue
paa 122,5 Mill. Kr og en Forsikringssum paa 613
Mill. Kr; endvidere findes endnu 5
indenlandske, gensidige Selskaber med en Formue paa
51,4 Mill. Kr og en Forsikringssum paa 336,9
Mill. Kr; endelig har 16 udenlandske
Selskaber Ret til at drive Livsforsikringsvirksomhed
her i Landet; disse Selskaber har en
Forsikringssum paa 80,9 Mill. Kr. — K.’s
Brandforsikring med en Risiko 1920 paa 957
Mill. Kr, Købstædernes almindelige
Brandforsikring (Risiko 1953 Mill. Kr), Den almindelige
Brandforsikring for Landbygninger (Risiko 5273
Mill. Kr, hvoraf 1056 Mill. Kr faldt paa K.’s
Forstæder), Østifternes Brandforsikring (Risiko
961 Mill. Kr, hvoraf 108 Mill. Kr faldt paa K.’s
Forstæder), Forsikringsselskabet »Danmark« (1861),
hvis Risiko var over 2 Milliarder Kr, Det kgl.
oktr. alm. Brandassurancekompagni for Varer
og Effekter (1798), Ny danske
Brandforsikringsselskab af 1864. Af
Søforsikringsforeninger nævnes: Det kgl. oktr.
Søassurancekompagni i K. (oprettet 1726), De private
Assurandører (oprettet 1786), De private
Reassurandører (oprettet 1883), Den kbhvn’ske
Søassuranceforening (limiteret, oprettet 1852) og Fjerde
Søforsikringsselskab (limiteret, oprettet 1863),
Danske Lloyd (oprettet 1899). Af andre større
Institutioner til Fremme af Handel og
Kommunikationer nævnes endvidere: Det store
nordiske Telegrafselskab (oprettet
1869, Aktiekapital 27 Mill. Kr), Det
forenede Dampskibsselskab (oprettet 1866,
Kapital 30 Mill. Kr; Selskabet ejede 1921 112
Dampskibe, 2 Dieselmotorskibe og mange
mindre Fartøjer), Østasiatisk Kompagni
(stiftet 1897, Aktiekapital 50 Mill. Kr), K.’s
Telefonselskab med over 90000 Apparater
og c. 200 Mill. aarlige Samtaler.
Kommunale Institutioner m. m.
(om K.’s Kommunalforfatning og Finansvæsen,
se de særlige Afsnit). — Det officielle
Fattigvæsen, der tidligere sorterede under en kgl.
Direktion, er fra 1. Jan. 1858 underlagt
Kommunens Bestyrelse (Magistratens 3. Afdeling).
Fattigforsørgelsen falder i to Afdelinger:
Forsørgelsen i Stiftelser, som er nævnt ovf., og
Forsørgelsen i Byen (Hjælp i Penge, Brød, Brænde,
Sygehjælp o. s. v.). Med Hensyn til den sidste
er Byen siden 1893 delt i 3 Kredse, hver med
en lønnet Kredsinspektør, endvidere findes 13
Distriktsforstandere og 26 Kommunelæger (se i
øvrigt Fattigvæsen, S. 802). Bestyrelsen af
Alderdomsunderstøttelse (L. af 9. Apr. 1891) er
for K.’s Vedkommende ligeledes henlagt under
Kommunen (se Alderdomsforsikring
S. 438). For det mosaiske Trossamfund og for
fr.-reform. Menighed i K. gælder særlige Regler.
De hygiejniske Forhold varetages af en
Sundhedskommission, bestaaende af
Politidirektøren som Formand, Borgmesteren for 4.
Afdeling, Stadslægen og to af
Borgerrepræsentationens Medlemmer; Kommunens
Lægepersonale bestaar af 4 Kredslæger og 3
Veterinærlæger; Byens hygiejniske Kvarterer er fordelt
mellem Kredslægerne; under
Sundhedskommissionen sorterer et Kontor for Boligtilsyn. —
Af andre kommunale Institutioner skal omtales
flg.: Byen forsynedes i den ældste Tid med
Vand fra sine Brønde, senere fra Søerne i
Omegnen, navnlig de 3 nævnte Søer: Skt Jørgens,
Peblinge og Sortedams Sø. Først 1859 aabnedes
det nuv. Vandværk, der faar sit Vand fra
en Mængde artesiske. indtil 50 m dybe Brønde
i Byens Omegn. I Beg. benyttedes Damhussøen
og Skt Jørgens Sø som Reservoirer; men da
dette første Anlæg snart viste sig
utilstrækkeligt, inddroges fra 1873 Søndersø i Systemet,
og da denne Udvidelse heller ikke var nok,
foretoges fra 1886 talrige Boringer i hele Omegnen,
især langs Harrestrupaadalen og langs Lille
Vejleaadalen, saaledes at Staden nu har rigelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
