Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 56 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn (Finansvæsen)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Finansvæsen.

Kjøbenhavns Kommunes løbende Indtægter
udgjorde 1893 9483600 Kr, 1913—14 35573066 Kr
og 1919—20 103265802 Kr; disse Indtægter
fordeler sig, som nedenstaaende Oversigt viser:

	1893	1913—14	1919—20
Skatter og Afgifter	7022095	21676505	78279760
Bidstrup Gods og Skove	75414	122425	133722
Stadens Jorder og faste Ejendomme	302990	911922	929069
Torve- og Slagtehaller samt Grøntorvet	—	23860	÷ 318124
Gasværker	854799	1171434	52427
Elektricitetsværker	—	3617333	4564767
Justerkamret	7310	—	—
Sporvejene	—	220012	÷ 787497
Renteindtægt	1013250	4550574	9837681
Kørselsafdelingen	—	—	366296
Andre Indtægter	207742	3279001	10207701
Tilsammen	9483600	35573066	103265802

Til denne Oversigt er forsk. at bemærke.
Indtægterne af Stadens Jorder og faste
Ejendomme er steget meget stærkt, bl. a. fordi
Kommunen nu til Afhjælpning af Bolignøden har
opført en Række Beboelsesejendomme. Hvad
Belysningsværkerne angaar, var de i Aarene før
Krigen en vigtig Indtægtskilde for Kommunen,
idet de foruden Forrentning af de deri
anbragte Kapitaler (opførte under Renteindtægt)
gav et betydeligt Overskud. Under og efter
Verdenskrigen har det finansielle Resultat været
stærkt vekslende, saaledes at de et enkelt Aar
(1917—18) endog gav et betydeligt Underskud.
Ogsaa Sporvejenes Udbytte er gaaet op og ned
og har i de sidste Aar udgjort 1875000, 2908000
og 1919—20 altsaa ÷ 787000 Kr. Indtægt af
Kørselsafdelingen optræder første Gang i 1917—18.
Naar Renteindtægten er steget meget stærkt,
skyldes det fl. Aarsager, saaledes den uhyre
Tilvækst af de i kommunale Anlæg (navnlig
Torve- og Slagtehallerne, Belysningsværkerne og
Sporvejene) anbragte Kapitaler, men Summerne
for de enkelte Aar paavirkes ogsaa stærkt af
Kassebeholdningens Størrelse. Endvidere skal
bemærkes, at Stigningen for »Andre Indtægter«,
der i 1918—19 falder sammen med
Budgetgruppen »Forskellige Indtægter«, navnlig skyldes de
stærkt forøgede Statstilskud, der for en
væsentlig Del skriver sig fra senere Love og i 1919—20
udgjorde ikke mindre end 9793000 Kr.

Men Hovedinteressen knytter sig naturligvis
til Skatterne, og derfor skal i en flg. Tabel gives
nærmere Oplysninger om disse, udtrykt i Kr:

Skatter paa faste Ejendomme:	1893	1913—14	1919—20
Arealskat	2189661	4106125	4548763
Grundskat	1027358	1948079	2392748
Brolægningsskat	100569	103590	106516
Skat af Fribolig i off. Bygninger	3960	4594	1809
Bidrag til Brandvæsen	217307	474048	743020
Ejendomsskyld	—	1168815	1622065
Klosetafgift	—	701455	1203580
Tilsammen	3538855	8506706	10618501
Person og Omsætningsskatter:
Indkomstskat	2525756	10808505	44661801
Overordentlig Indkomstskat	—	—	17206683
Skat af Vandforbrug	229839	1027474	2220300
Skat af Brændevinshandel, Udskænkning m. m.	338535	484997	1417861
1/4 % Afgift	54236	107090	487842
Forlystelsesafgift til Kommunen	94039	220084	840115
Hundeafgift	69372	114614	126046
Afgift af Motorvogne	—	1477	11453
Betaling for Borgerskab og Næringsbevilling	120248	184376	372748
Andre Skatter og Afgifter	51215	221182	316409
Tilsammen	3483240	13169799	67661258
I alt	7022095	21676505	78279759

Skattelovgivningen af 15. Maj 1903 rørte kun
lidt ved de kbhvn’ske Ejendomsskatter,
uforandrede forblev saaledes Arealskatter,
Grundskatter og Brolægningsskatter, medens der fra
ny af indførtes en kommunal Ejendomsskyld (se
nærmere under disse Skatter). Ogsaa
Indkomstskatten af 19. Febr 1861, der ikke kendte til
Progression i Ordets egl. Forstand, men havde
Lempelser for de mindre Indtægter, blev
væsentlig uberørt af Loven. En ny Ordning kom,
først ved L. af 18. Apr. 1910, der indførte en
Progression fra 1 til 6 %, der imidlertid er
stærkt forøget ved midlertidige Love, saaledes
at den nu stiger fra 1,5 (af de første 800 Kr) til
25 % af den Del af Indtægten, der overstiger 1
Mill. Kr. Indtægter under 800 Kr er skattefri,
og der fradrages i Skatteindtægten et Beløb paa
100 (senere forhøjet til 300) Kr for hvert Barn
under 15 Aar. Skatteraadet kan bevilge
Nedsættelser under særlige Forhold som Sygdom,
Dødsfald m. m. Maa Skatten forøges ud over
det saaledes beregnede Beløb, sker det med
samme procentvise Forhøjelse for alle
Indtægter, og overskrider denne 20 %, skal der i
Reglen afholdes Valg til
Borgerrepræsentationen.

Skat af Vandforbrug ydes for Vand i
offentlige Bygninger og til Næringsbrug, Vandforbrug
uden for Kbhvn, til Ekstrahaner m. m. — Skat
af Brændevinshandel, Udskænkning m. m. er
paalagt i Henhold til Næringsloven af 29. Decbr
1857 § 72. udvidet ved Beværterloven af 10.
Maj 1912 § 40 til Forhandling og Udskænkning
af alle stærke Drikke. Afgiftens Størrelse
fastsættes af Kommunalbestyrelsen, og det af
Lovgivningen fastsatte Minimumsbeløb deles
ligelig mellem Stat og Kommune, medens
Overskudet herudover tilfalder den sidste.
Kvartprocentafgiften svares ved Overdragelse af faste
Ejendomme og Skibe. Af Afgiften af offentlige
Forestillinger og Fremvisninger afgives 1/3 til
den Kommune, hvorfra Indtægten hidrører.

Iagttager man Forskydningerne for de
enkelte Skattegrupper i foranstaaende Tabel, ser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>