Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 57 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn (Finansvæsen) - Kjøbenhavn (Handel og Samfærdsel)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

man, at allerede før Verdenskrigen ligger
Stigningens Tyngdepunkt i Indkomstskatten, hvis
Udbytte er steget langt hurtigere end
Ejendomsskatterne, og dette gør sig i endnu højere
Grad gældende i Tidsrummet 1913—14 til
1919—20, i hvilket Ejendomsskatterne kun er
steget omtr. 25 %, Indkomstskatten derimod med
313 ell., hvis den overordentlige Indkomstskat
medtages, endog med 472 %. Der er derfor
planlagt en Reform af Ejendomsskatterne, der
skulde bringe mere i Kassen og derved være i
Stand til at tilvejebringe en bedre Fordeling
af Skattebyrden mellem de to vigtigste
Skattegrupper, og der har været nedsat en
kommunal Kommission, hvis Flertal har foreslaaet, og
Borgerrepræsentationen vedtaget, at de
bestaaende Ejendomsskatter forenes i en
»Gammelskat«, at der desuden som ny Skatter udskrives
en Skat, der udgør de 1 1/2 % af Grundenes
Værdi samt en Værdistigningsskat paa
Grundlag af periodiske Vurderinger. Dette Forslag
er (Oktbr 1921) fremsendt til Regeringen.

Om K.’s løbende Udgifter i 1919—20
indeholdes Oplysninger i nedenstaaende Tabel:

Administrationen	3661275
Pensioner og Understøttelser	2117153
Fattigvæsenet	7088037
Alderdomsunderstøttelser	7024877
Enkebørnsunderstøttelse	466011
Hospitalsvæsenet	14066486
Sindssygevæsenet	3267815
Sundhedsvæsenet	741600
Skolevæsenet	14231040
Politivæsenet	6871931
Vej- og Kloakanlæggene	8935921
Vandforsyning	2567930
Brandvæsenet	1902736
Stadens faste Bidrag	35780
Forskellige Udgifter	12364473
Forrentning af Stadens Gæld	14564795
Afskrivningskonto	2386779
I alt	102294639

Til Sammenligning tjener, at i Femaaret
før Verdenskrigen (1909—10 til 1913—14)
udgjorde de gennemsnitlige aarlige Udgifter følgende
Beløb i Kr: Administrationen 1555715, Pensioner
og Understøttelser 980538, Fattigvæsen 3057566,
Alderdomsunderstøttelse 2919822,
Enkebørnsunderstøttelse 8540, Hospitalsvæsen 2731416,
Sindssygevæsen 503357, Sundhedsvæsen 471607,
Skolevæsen 5079535, Politivæsen 2471038, Vej- og
Kloakanlæg 3249060, Vandforsyning 714687,
Brandvæsen 717277, Stadens faste Bidrag 44047,
Forskellige Udgifter 937173, Forrentning af
Stadens Gæld 6764950, Afskrivning 962230.
Udgifterne er steget meget stærkt for alle Poster,
mest for Hospital- og Sindssygevæsenet.

Om K.’s Kommunes Status pr. 31. Marts 1920
gives følgende Oplysninger: Aktiverne udgør
495379119 Kr, Passiverne 433974112 Kr, hvorhos
der er henlagt til ekstraordinære Afskrivninger
efter Kommunalbestyrelsens nærmere
Bestemmelse 10391295 Kr, saaledes at der som
beholden Formue bliver tilbage 46727271 Kr foruden
et Driftsoverskud at overføre, stort 3286441 Kr.

Blandt Aktiverne nævner vi: Faste
Ejendomme 220211982 Kr, nemlig Ejendomme, der
tjener tjener alm. kommunale Formaal 77753532
Kr, Ejendomme af alm. økonomisk Bet. 86788506
Kr, Belysningsvæsenets Ejendomme 55210134 Kr,
Andre Ejendomme 459810 Kr, endvidere
Sporvejene 26619322 Kr, Diverse Anlæg 14172413 Kr,
Panteobligationer 22112861 Kr,
Varebeholdninger og Driftskapitaler 18571182 Kr. Blandt
Passiverne nævner vi Stadens Laan 332829522 Kr
og Prioritetsgæld 19778344 Kr.

I Indtægter og Udgifter for 1919—20 er ikke
indbefattet Dyrtidsregnskabet, der balancerer
med 50409796 Kr og er nøje bestemt ved de
ved Verdenskrigen skabte særlige Forhold.
Indtægterne bestaar i Statstilskud til en Række af
de herhenhørende Udgifter, tilsammen 16623547
Kr, Resten Tillægsskatter. Af Udgifterne, der
til Dels afholdes i Henhold til særlige Love, er
de betydeligste Nedsættelse af
Brændselspriserne c. 8687000 Kr, Forhøjelse af
Alderdomsunderstøttelsen c. 6388000 Kr og forsk.
ekstraordinære Arbejdsløshedsunderstøttelser 4396000
Kr og Dyrtidstillæg til Kommunens
Tjenestemænd 11600000 Kr.
C. T.

Handel og Samfærdsel.

Den Flække, der danner Oprindelsen til
Staden K., synes at skylde Sildefiskeriet i Sundet
sin Opkomst, idet den Havn, som Sejlløbet
mellem Sjælland, Amager og de forsk.
Smaaholme danner, blev Tilflugtssted og
Markedsplads for de fra mange Steder kommende
Fartøjer, der deltog i Fiskerierne. Under
Høstfiskeriet afholdtes i K. et Aarsmarked,
hvortil Varer blev ført fra Ind- og Udland, og
som gav Byen sit Præg Aaret rundt, idet
Boderne hertil, der laa omkr. Gammeltorv,
kom til at danne Gader og Kvarterer af Byen.
Tilstrømningen af Fremmede fik til Følge, at
Handelen kom i udenlandske Købmænds
Hænder, og disse dannede efterhaanden som en
selvstændig Stat inden for Byen: Det tyske
Kompagni, hvis Vedtægter er af 1382. Den
kbhvn’ske indfødte Handel har opr. kun været
ringe og indskrænket sig til Detailhandel, der
søgtes Borgerne forbeholdt (bl. a. i Jacob
Erlandsen’s Stadsret, 1254), men under de første
Oldenborgere ses den at have taget
Konkurrencen op med den fremmede Handel og bryde
dennes Enemagt. Christian II nærede
vidtgaaende Planer om K. som Stapelplads;
Øresundstoldens Oppebørsel henlagdes hertil, og
Underhandlinger førtes med store Købmænd
her og andetsteds om mod Privilegier at
henlægge deres Handel hertil, alt under stærk
Modstand især fra Lybekkernes Side. Af
Planerne kom der kun lidt ud som Følge af
Kongens Fald. Dog var der under Hans og
Christian II begyndt en tiltagende Handel
med Hollændere, Skotter og Englændere,
hvorved Tyskerne trængtes tilbage. De indfødte
Købmænd havde 1447 faaet deres eget
Handelsgilde, Det danske Kompagni (hvis Gaard
har givet Navn til Kompagnistræde), hvis Bet.,
skønt det nærmest havde selskabelige
Formaal, var stigende, medens det gamle Tyske
Kompagni sygnede hen og ved Reformationen
helt ophørte. Kjøbenhavnske Handelshuse
sender c. 1500 lejlighedsvis egne Skibe ud
paa Østersøen og Nordsøen, ja til Frankrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>