Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Kjøbenhavn (Handel og Samfærdsel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
| 1920 | 1910 | 1900 | 1880 |
Antal afgaaede Alm. Trafik | 3776 | 2770 | 2084 | 632 |
og ank. Rejsende Lokal Trafik[1] | 2100 | 1900 | 2375 | 1215 |
(1000’er) |
Godsmængde (Mill. kg) | ankommet | 1344,2 | 835,7 | 786,5 | 214,3 |
afgaaet | 1039,8 | 976,7 | 647,5 | 128,6 |
Den forholdsvis stærke Stigning i den
afgaaede Godsmængde skyldes Frihavnen. Naar
Lokal-Trafikkens Antal Rejsende længe har
været stagnerende, skyldes det, at
Sporvognene har optaget en Del af denne Trafik. De
første Omnibuslinier fik K. i 1840’erne, de
første egl. Sporvejslinier oprettedes 1866, og siden
har Linienettet været i stadig Udvikling.
Overgangen til elektrisk Drift skete i Aarene omkr.
1900, da tillige alle de bestaaende Selskaber
samledes i to: De kjøbenhavnske Sporveje og
Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets A/S.
I Koncessionerne til disse Selskaber var der
givet Kommunen Ret til en senere Overtagelse
af Sporvejene, og i Henh. hertil overtog K.’s
Kommune de kjøbenhavnske Sporveje 1917 og
overtog 1920 tillige Driften af de
frederiksbergske. Kun Linierne fra Hellerup til Ordrup og
Klampenborg var herefter under privat Drift.
De kjøbenhavnske og frederiksbergske
Sporvejes samlede Længde var ved 1880 c. 30 km,
1900 c. 65 km, 1910 72 km, 1920 c. 80 km.
Antallet af Passagerer var i de samme Aar henh.
10, 50, 89 og 182 Mill.
Om K.’s Havn, se denne Art.
Om Trafikken paa Havnen skal
meddeles flg. Oversigt over den ind- og udsejlede
Godsmængde:
| Indgaaet | Udgaaet |
(1000 Reg.-Tons) | Indland | Udland | Indland | Udland |
1860 | 100 | 240 | 47 | 37 |
1870 | 133 | 381 | 105 | 107 |
1880 | 147 | 712 | 152 | 223 |
1890 | 165 | 1102 | 244 | 278 |
1900 | 237 | 1400 | 284 | 398 |
1910 | 257 | 1585 | 359 | 643 |
1915 | 349 | 1651 | 687 | 651 |
1920 | 320 | 1441 | 477 | 401 |
I Farten paa Udlandet er der — som Følge
af den foran omtalte Forskel i K.’s Bet. som
Ind- og Udførselshavn — en meget betydelig
Forskel paa den ind- og udgaaende
Godsmængde, og da det udgaaende Gods for en
stor Del føres med Rutebaadene
(Eksportbaadene til England, faste Ruter paa svenske og
norske Havne o. s. v.), maa Trampdampere
som Regel gaa i Ballast herfra, et Forhold, der
i nogen Grad fordyrer Farten paa K., og som
ofte er debatteret. I jo højere Grad K. bliver
Stabelplads og Omladningssted f. Eks. for
Trafikken paa Østersøen, vil Forholdet kunne
udjævnes noget. Antallet af ind- og udgaaende
Skibe var 1920 12600, hvoraf 6700 Sejl- og 5900
Dampskibe med henh. 485000 og 3075000
Reg.-Tons. Langt det største Antal (henh. 5500 og
3500) ind- ell. udklareres paa danske
Provinshavne ell. de nærmestliggende sv. Havne. I
Tallene er ikke medregnet Færgen K.—Malmø
med 1200 Ture i hver Retning. M. H. t. den
befordrede Godsmængde fremgaar de
Forskydninger, Tallene er undergaaede i de senere
Aar, af flg.:
Godsmængde i 1000 Reg.-T. | Indgaaet | Udgaaet |
1900 | 1910 | 1920 | 1900 | 1910 | 1920 |
Provinsen | 237 | 257 | 320 | 284 | 359 | 477 |
Sverige | 168 | 174 | 136 | 86 | 113 | 70 |
Norge | 17 | 43 | 34 | 24 | 42 | 29 |
Rusland og Finland | 103 | 79 | 65 | 56 | 85 | 44 |
Tyskland | 177 | 220 | 107 | 87 | 120 | 70 |
Storbritannien | 605 | 678 | 569 | 78 | 111 | 74 |
Vest- og Sydeuropa | 103 | 153 | 81 | 9 | 13 | 21 |
Andre Lande | 227 | 238 | 452 | 58 | 159 | 93 |
Ialt | 1637 | 1842 | 1764 | 682 | 1002 | 878 |
heraf til ell. fra Frihavnen | 344 | 668 | 623 | 75 | 305 | 208 |
Størrelsen af den i K. hjemmehørende
Handelsflaade kan følges ret langt tilbage i
Tiden. 1635 var den paa 88 Fartøjer foruden
4 à 500 Fiskerbaade. Der blev paa den Tid
drevet regelmæssig Smakkefart paa Helsingør,
Malmø m. fl. Byer. Omkr. 1700 var der c. 200
Fartøjer, mest Smaaskibe, men Krigen i de flg.
Aar synes at være gaaet stærkt ud over
Handelsflaaden. I Aarhundredets sidste Halvdel vokser
Flaaden atter under Handelslivets Opsving, og
ved 1800 er den paa 350 Skibe over 20 Reg.-T.
samt ialt 50000 t’s Drægtighed. Største Delen
ejedes af forholdsvis faa Rederier, Asiatisk
Co.’s Flaade var saaledes paa 6000 Reg.-T.
Efter Krigen med England var K.’s
Handelsflaade halveret, og endnu i 1850 var den kun
bragt op til 34000 Reg.-T.; man har heri et
Udtryk for, i hvilken Grad Ulykkerne 1807—14
havde lammet K. 1840 kom de første
Dampskibe til; 1853 var deres Antal dog endnu kun
11 med 1057 Reg.-T. For den efterfølgende
Periode ses Udviklingen af flg.:
K.’s Handelsflaade (Skibe over 4 Reg.-Tons):
| Sejl | Damp | Motor | Samlet Tonnage (netto) |
Antal | 1000 Reg.-T. | Antal | 1000 Reg.-T. | Antal | 1000 Reg.-T. |
1860 | 314 | 39 | 22 | 3 | — | — | 42 |
1870 | 316 | 40 | 54 | 4 | — | — | 44 |
1880 | 298 | 35 | 129 | 40 | — | — | 75 |
1890 | 301 | 17 | 175 | 87 | — | — | 104 |
1900 | 279 | 17 | 284 | 209 | — | — | 216 |
1910 | 289 | 15 | 399 | 349 | 45 | 1 | 365 |
1915 | 290 | 19 | 388 | 354 | 123 | 47 | 420 |
1918 | 327 | 35 | 264 | 262 | 152 | 48 | 345 |
1920 | 347 | 35 | 319 | 320 | 208 | 77 | 432 |
[1] Klampenborg-, Slangerup- (1906) og Amagerbanen (1907).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0071.html