Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn (Handel og Samfærdsel) - Kjøbenhavn (Haandværk og Industri)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fra 70’erne har Dampskibsflaaden været i
fortsat Vækst, indtil den ramtes af U-Baads-
og Mineangreb under Verdenskrigen. Tabene
herved lykkedes det dog hurtigt at indvinde.
Sejlskibsflaaden har været stagnerende; under
Krigen er der kommet nogle enkelte store
Sejlskibe, og endelig er Motorskibe kommet til,
herunder dels opr. Sejlskibe med Hjælpeskrue, dels
store Dieselmotorskibe (1920: c. 40 med 70000
R.-T.). K.’s Flaade udgør c. 70 % af hele
Landets, for Damp- og Motorskibe endda 80 %. Alle
Landets store Rederier har deres Hjemsted i K.,
saaledes »Det forenede Dampskibsselskab« (120
Skibe med 108000 Reg. T. netto), »Dannebrog«
(27 med 26000), »Orient« (8 med 22000), »Norden«
og »Hafnia« (17 med 27000),
»Dampskibsselskabet af 1912« (10 m 13000), »Torm« (13 med
10000), »Vesterhavet«, »Progress« m. fl.
Østasiatisk Kompagni har 2 Dampskibe og 16
Motorskibe (58000 Reg. T.).
J. D.
Haandværk og Industri.
Som K. efter sin Oprindelse er en Handels-
og Søfartsby, har disse Næringsveje i ældre
Tider været langt de betydeligste for Byen.
Vel har Haandværkerne udgjort en stor Del af
dens Befolkning, men deres Arbejde har
sjældent hævet sig op over Tilvirkningen af
Befolkningens alm. Fornødenheder og kun
sjældent hiar et enkelt Fag eller en enkelt Mand
indlagt sig Berømmelse ved kunstnerisk eller
teknisk mere fremragende Præstationer.
Socialt set har da ogsaa Haandværkerstanden
staaet ret lavt, lige indtil Næringsfrihedens
Dage.
Kendskab til kbhvn’ske Haandværkerforhold
i ældre Dage har man hovedsagelig gennem
Lavsvæsenets Historie. K.’s Haandværksgilder,
hvoraf de ældste allerede kendes i 13. Aarh.,
opstaar og vinder frem særlig under
Paavirkning af de mange tyske Haandværkere, der
indvandrede hertil, og under Kongernes
Bestræbelse for at ophjælpe Købstæderne. Erik af
Pommern’s Forordning af 1422 stadfæstede
Lavstvangen, ɔ: at der skulde være særlige
Lav for alle Haandværk, der ikke maatte gribe
ind i hinandens Næring, og hvis Vedtægter
skulde godkendes af Øvrigheden. 1525 havde
Staden 12 Lav: Bryggere (opr. sammen med
Købmænd), Guldsmede, Bagere, Smede (der
først havde staaet i 5 forsk. Lav), Skomagere,
Skrædere, Remsnidere og Pungmagere,
Kødmangere, Bartskærere, Buntmagere og
Skrædere. Vognmænd og endelig Dragere. De er
altsaa ikke alle Haandværkslav. Enkelte Lav kom
senere til, saaledes Vævernes 1550; andre
Næringer havde saa faa Udøvere, at de ikke kunde
danne Lav. Alle Bestræbelser gik ud paa at
sikre Lavsbrødrene alt Fagets Arbejde
(Christian III fornyer og indskærper Forbudet mod
at drive Haandværk uden for Byerne), og at
begrænse Tilgangen til hvert enkelt Lav. Det
fornemste Lav var opr. Guldsmedenes; disse
skulde holde aaben Bod. De eneste større
Arbejder, der frembød sig for Haandværket, har
været Byggeforetagender: Slottet, som næsten
altid var under Tilbygning og Ombygning,
Kirkerne og de fornemme Slægters Gaarde.
Særlig gode Betingelser for K. kom i saa
Henseende Christian IV’s Regeringstid til at frembyde.
Hans Tøjhuskompleks, Bryghus, Børs,
Rosenborg, Rundetaarn, Kirker, er med Hensyn til
deres indre og ydre Udstyrelse Vidnesbyrd om,
hvad Datidens Haandværk kunde præstere; dog
var der mange fremmede Haandværkere og
Kunstnere, der arbejdede for Christian IV.
Denne Konges merkantilistisk farvede Interesse
for Industriens Ophjælpning gav sig Udslag i
Oprettelsen af et Silkevæveri (i Silkegade), der
overdroges et Silkekompagni, og i Støtte til
forsk. Virksomheder (Sukkerraffinaderi,
Oliemølle m. v.), som der dog kun var ringe Held
ved. Møllerne, der efterhaanden anlagdes uden
om Byen, havde bedre Betingelser for at kunne
bestaa. Lavsvæsenet tog Christian IV sig
ligeledes af. Alle Skraaer skulde indgives til
Revision, og for en Tid (1613—21) blev endog al
Lavstvang ophævet og Næringsfrihed indført
— i alt Fald paa Papiret. I Aarene derefter
faar mange Lav ny Vedtægter, til Dels med
mindre strenge Betingelser for Optagelse o. l.
Der oprettedes særlige Bager- og Slagterboder
for at kontrollere Stadens Forsyning med Brød
og Kød og indrettedes et Antal Bryggergaarde,
hvor Ølbrygning skulde foregaa: disses Antal
var ikke mindre end 114, hvoraf Halvdelen
laa i Nørregadekvarteret.
Under Enevoldskongerne mærkes et stadigt
Modsætningsforhold mellem Statsmagten og
Lavene. Regeringen vil hævde sin Autoritet over
for Lavene, modvirke Lavstvangen, føre Kontrol
med Lavene og afskaffe disses Misbrug. Der
udstedes paa Grundlag af Frd. af 1681 og 1682
ny Lavsartikler for næsten alle Lav. Men
enhver Reform stødte mod en stærk Modstand.
De mange tyske Svende gav Tonen an og holdt
paa den overleverede Ordning og den gl. Aand,
»Behøvlingen« ved Svendes Optagelse og de
andre ofte kostbare og urimelige Ceremonier.
Smaaligt Brødnid, indbyrdes Stridigheder og
Jagt paa Fuskere og Bønhaser var
karakteristiske Træk i Lavenes Syn paa deres Opgaver
og virkede hæmmende paa alle Fremskridt. 1713
indføres Frimester-Institutionen, delvis som
Følge af, at Pesten (1711—12) havde berøvet
Byen saa mange Haandværkere. Antallet af
Lavsmestre opgøres (1723) til 1662 med 1752
Svende og 1227 Drenge; heri er dog indbefattet
Handelslavene. Størst var Skrædernes (249
Mestre), Skomagernes og Bryggernes Lav.
Dette sidste Lav var det anseligste, men
foruden det havde dog en halv Snes andre eget
Lavshus. I Slutn. af Aarh. (1766) talte de
kjøbenhavnske Lav 2723 Mestre, 3448 Svende og 2211
Drenge. C. 500 Mestre har været Skippere ell.
Handlende. Paa den Tid var der ved Forordn.
af 1761 gjort et stærkt Indgreb i Lavenes
Rettigheder, fastsat Takster for alle Ydelser til
dem for at lette Adgangen til at komme i Lav
og derved fremme Konkurrencen; thi det
erkendtes, at Haandværksstanden i det hele stod
paa et lavt Trin.
Bestræbelserne for Ophjælpning af en
Industri, der var begyndt under Christian IV,
fortsattes under hans Efterfølgere, men som oftest
uden Held; de fleste Fabrikker, der oprettedes,
fik trods al Støtte gennem direkte Tilskud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
