Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 63 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn (Haandværk og Industri)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Importforbud o. s. v., en kort Levetid. Mest Bet.
havde Tekstilindustrien, der bl. a. havde
Leveringen af Klæde til Hæren. 1682 skal Antallet af
Fabriksarbejdere dog kun have været c. 200,
1730 var det imidlertid vokset til 2 à 3000,
hvoraf 1000 i Tekstilfabrikkerne.
Sukkerraffinaderier, Tobaksfabrikker m. fl. var da kommen til.
Struensee ophævede al kunstig Støtte til
Industrien, der derfor for en kort Tid gik stærkt
tilbage, men allerede 1778 beskæftigede
Tekstilfabrikkerne igen over 6000 Arbejdere i K., og
samtidig var der adskillig anden
Fabriksvirksomhed: Farverier (bl. a. Jacob Holmblad’s),
Strømpefabrikation (Wessely & Warburg),
Jernstøberi (det første paa Applebyes Plads paa
Christianshavn, 1769), Sæbesyderier,
Kalkbrænderier (udenfor Østerport) og forskellige
Fajance- og Porcelænsfabrikker, hvoraf dog kun
den 1775 oprettede »Kongelige Porcelænsfabrik«
paa Købmagergade fik varig Bet.

De stærkt ændrede økonomiske Konjunkturer
i 19. Aarh.’s Beg., Krigen, Statsbankerotten og
Norges Adskillelse fra Danmark gik haardt ud
over den Industri, der var begyndt at opstaa;
omkr. 1810 gaar Fabriksarbejdernes Antal ned
til c. 1000. Hertil bidrog ogsaa, at al kunstig
Støtte til Industrien fra Regeringens Side
efterhaanden ophævedes, om end Toldloven af 1797
endnu var stærkt protektionistisk. Ogsaa over
for Haandværket mærkedes den økonomiske
Frihedstendens. Ved Forordn. af 1800
udvidedes Adgangen til at blive Frimester, og
Lavenes Rettigheder begrænsedes. Samtidig gjordes
en Del for unge Haandværkeres Uddannelse
(Massmann’ske Søndagsskole, Reiersen’ske Fond;
Instituttet for Metalarbejdere oprettet 1800), og
bl. a. synes Snedkerfaget at være bragt op til
et højere Stade. Haandværkernes Antal var
(1810) af Mestre 2400, Svende 2800 og Drenge
1500. Tallene holdt sig ret konstant, dog med
Undtagelse af, at Bygningsfagene, som Brandene
1794—95 havde bragt en stor Tilgang, atter gik
stærkt tilbage.

Aarene omkr. 1840 danner Indledningen til
den moderne Industris Indtrængen i K.; Byen
fik sine første Dampmaskiner (forsk. Møller gik
bl. a. over til Dampkraft) og forsk. nye
industrielle Anlæg opstod, hvoraf fl. havde
Fremtiden for sig (Lunde’s Maskinfabrik, Burmeister’s
Fabrik paa Christianshavn, J. C. Jacobsen’s
Ølbryggeri). De tekn. Fremskridt optoges et efter
et, Foretagender opstod under Aktieform, og
der blev gjort Forberedelser til Lavsvæsenets
Ophævelse og Næringsfrihedens Indførelse, der
fuldførtes 1862. Fjernelsen af de næringsretlige
Skranker, den Bevægelsesfrihed, som Voldenes
Fjernelse og Byens nærmere Forbindelse med
Forstæderne og Omegnen gav, Jernbaneanlæg
og Havneanlæg, der lettede Afsætningen af
Produkterne og Tilførslen af Raastoffer, gav i Løbet
af kort Tid K.’s Haandværk og Industri
adskillige Muligheder, som blev livligt udnyttede i
70’ernes Opgangsperiode og i hver flg. Periode
med gode Konjunkturer (saaledes 80’ernes og
90’ernes sidste Aar, c. 1910—14 og 1917—21).
Industriens Omfang belyses fra 80’ernes Beg.
gennem de afholdte Industritællinger, hvorfra
anføres:

	1882	1897	1906	1914
Antal Virksomheder	c. 5000	9165	12379	13909
hvoraf med over 100 Arbejdere	30 á 40	70	115	146
Antal Arbejdere og Funktionærer	31000	76000	92000	106000
Virksomheder med mekanisk Drift	260	806	1351	2430
Maskinernes Hestekraft	c. 4000	13700	33000	61000

Tallene giver Udtryk for, at K.’s Udvikling
til en Industriby først har taget Fart i den
sidste Menneskealder. I 1880’erne var
Smaabedrifterne endnu de ganske overvejende; af c. 36000
i Industrien beskæftigede Personer hørte c. 60
pCt. til Bedrifter med mindre end 20
Arbejdere eller Bedrifter uden fremmed Medhjælp,
og kun 40 % hørte til større Bedrifter; 1914 var
Forholdet det modsatte, idet nu 60 % hørte til
de større Bedrifter. Et tydeligere Udtryk for
Storbedrifternes Fremtrængen er dette, at der
i Bedrifter med over 100 Arbejdere
beskæftigedes i 1882 8000, i 1897 16000, i 1906 30000 og
1914 42000 Arbejdere og Funktionærer. Bl. de
30 á 40 industrielle Virksomheder, der i 1882
havde over 100 Arbejdere, var 9 Jernstøberier,
Maskinfabrikker, Værfter o. l. (herunder
Orlogsværftet), 5 Tobaksfabrikker, 5 Forretninger
i Bygge- og Entreprenørfagene. 3 i
Konfektionsfagene, 3 Bogtrykkerier. I 1914 er der talt 35
Virksomheder i Jern- og Metalindustrien (bl. a.
de 3 Værfter: Burmeister & Wain,
Flydedokken og Orlogsværftet; Titan, Atlas og F. L.
Schmidt & Co.’s Maskinfabrikker, Glud &
Marstrand og Carl Lunds Blikvarefabrikker,
Nordisk Kabel- og Traadfabriks Kabelfabrik,
Nielsen & Winthers Værktøjsmaskinfabrik, Laur.
Knudsens Fabrik for elektrisk Materiel, forsk.
Jernstøberier, Hærens, Statsbanernes og
Sporvejenes Værksteder m. fl.), 24 i
Konfektionsindustrien (A/S. Carl Holten, Joh. Bigler & Søn,
Julius Tafdrup og Vilh. F. Jensen for
Herrekonfektion; A/S. J. Moresco, Gammeltoft
Schougaard, A/S. Wessel & Vett, A. C. Illum for
Damekonfektion; O. Oehlenschlæger’s Eftf. for
Broderiartikler), 12 i Tobaksindustrien (A/S. A.
M. Hirschsprung & Sønner, Horwitz &
Kattentid, P. Wulff), 11 i Tekstilindustrien (A/S. De
danske Bomuldsspinderiers Fabrik i Valby,
Nordisk Tekstil A/S., Simon Olesens og Sørensen &
Westergaards Trikotagefabrikker), 10
Entreprenør- og Bygningsvirksomheder (bl. a.
Telefonselskabets Anlægsvirksomhed), 8
Skotøjsfabrikker (Hertz’ og Jørgen Petersen). Carlsberg og
Tuborg Bryggerier, kgl. Porcelænsfabrik og
Bing & Grøndahl’s Porcelænsfabrik,
Sukkerraffinaderiet Phønix, forsk.
Chokoladefabrikker m. v.

Foruden af Storbedriften karakteriseres
Udviklingen af Anvendelsen af mekanisk Kraft:
først af Dampmaskiner, hvoraf Industrien i K.
benyttede i 1882 c. 300 med c. 4000 HK., i 1914
c. 600 med 39000 HK.; men hertil kom
endvidere i 1914 c. 400 Olie- ell. Gasmotorer og
5200 Elektromotorer med ialt 22000 HK. Disse
sidste Kraftkilder er i ganske overvejende Grad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>