Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn (Haandværk og Industri) - Kjøbenhavn (Topografisk Udvikling og Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saadanne Industrier, der har deres væsentligste
Forudsætning i en stor Bybefolknings
mangeartede Forbrug, særlig vil kunne trives her og
herfra forsyne den øvrige Del af Landet.
Endvidere vil Virksomheder, for hvilke det
kunstindustrielle Moment gør sig gældende, ell. hvis
Produktion bærer Præget af Luksus, som Regel
findes i K., hvor de lettest skaffer sig
kunstnerisk Medvirkning og finder den fornødne
Kundekreds.
J. D.
Topografisk Udvikling og Historie.
K.’s ældste topografiske Forhold er meget
uklare. Allerede i en forhistorisk Tid har her
været en Boplads og eet ell. fl. til Dels ved Kunst
dannede Udskibningssteder, hvilket fremgaar af
Rester af Baade, der er fundne paa Steder, hvor
Vandet ikke i en hist. Tid er naaet op, samt
af Rester af en Landingsbro, der er fundne i
Købmagergade, mellem Silkegade og Østergade.
K. hed opr. kun Havn og forekommer under
dette Navn første Gang i Historien
(»Knytlinge-Saga«) 1043. Havn var en Handelsplads og
Fiskeplads og laa ved Udmundingen af en Aa —
i en endnu tidligere Periode en Havarm —, der
fra Ferskvandssøerne mod NV. søgte ned til
Stranden, omtr. hvor man nu finder Gaderne
Aabenraa, Vognmagergade, Gammelmønt o. s.
v. Udløbet af denne Aa dannede
Gamlebodehavn, af hvilken man har fundet Rester i
Nikolaj-Gade og Dybensgade (Bolværk og stensat
Kaj med Fortøjningsringe, Dele af Baade).
Østlig i Havn laa Kongsgaarden Østergaard, (nu
Vingaardsstræde Nr 6), hvis Foged havde
Myndighed over Byen og Tilsyn med de store
Sildemarkeder, som fandt Sted her, hvor de
Handlende rejste deres Boder og opkøbte og saltede
deres Sild.
Under Tronstridighederne i 12. Aarh.
hærgede og plyndrede Vender og Nordmænd paa
de danske Kyster, og Handel o. a. fredelige
Sysler blev forsømte. Først da Valdemar den
Store kom paa Tronen, kom der Sikkerhed i de
danske Farvande; for Øresunds Vedk. især, da
han bl. a. Jordegods havde skænket sin Ven
Absalon Byen Havn, og denne 1167 havde
opført et Stentaarn paa en af Holmene ude i
Strømmen mellem Amager og det faste Land. I
Læ af dette Værn og ved dets Besætnings
Aarvaagenhed blev der Tryghed for de Søfarende
og Mulighed for en Bys Fremblomstren. Det er
mulig et Udtryk for denne, naar Sakse kalder
det tidligere Havn: Købmændenes Havn,
hvilket Navn som gængs i Folkemunde blev staaende
for Byen, medens den lat. Betegnelse for det
gl. Havn (Hafnia) vedblivende, benyttes i
Dokumenter. Men, som det synes, samtidig med, at
Absalon overtog Byen og byggede Taarnet paa
Strandholmen, flyttede han Havnen fra det
nordlige Vandløbs Udmunding ind mod S. til
et andet, mere vandførende, sydligt Vandløb,
der fra Ferskvandssøernes vestlige Del omtr.
ad Teglgaardsstræde og Kattesundet førte ned
til en Vig af Havet, som skød op over
Vandkunsten. Denne Forlægning af Havnen — der skete
ikke blot p. Gr. a. den større Sikkerhed inde i
Bugten, bag Taarnet, men ogsaa p. Gr. a.
Gamlebodehavns Tilsanding — medførte en helt
ny Bebyggelse mellem Ladbro (Skibsbroen,
mellem Magstræde og Kompagnistræde) og Frue
Kirke, der blev bygget paa Bakken oven for
Havnen, samt omkr. denne.
»Den absaloniske By«, som Sakse kalder K.,
sikkert som et Udtryk for Absalon’s
Fortjenester af Staden, har delvis optaget Pladsen
mellem de to nævnte Vandløb, — af hvilke det
sydlige, efterhaanden som Byen udvidede sig, blev
flyttet længere ud — og et Tværløb, omtr. fra
Petri Kirke i Retning langs Krystalgade og til
det nordlige Vandløb ved Pustervig. Disse
Vandløb maa antages en Tid at have udgjort dens
naturlige Værn mod Landsiden, medens
Taarnet paa Strandholmen og maaske ogsaa
Østergaard har forsvaret den mod Søen. Først 1290
siges det udtrykkelig, at K. blev befæstet.
Med det ved Nørrevolds Sløjfning fremdragne
og atter 1878 nedrevne Hanetaarn, der hørte
til denne Befæstning, som Udgangspunkt kan
man med nogenlunde Sikkerhed drage Byens
Grænser i Slutn. af 13. Aarh. Vest- og
Sydvestgrænsen har fra Hjørnetaarnet (Hanetaarnet)
været bestemt af Aaløbet, der fra Peblingesøen,
som dengang sendte en Vig ind mod Taarnet,
løb i en svag Bue i Retning af Kattesund,
Bugten, der gik op over Vandkunsten. Befæstningen
bag Vandløbet bestod væsentlig af Palisader.
Mod NØ. blev Byen værnet af en anden Rk.
Palisader, der førte fra Hanetaarnet over
Nørregade til det nordlige Aaløb til Stranden.
K. havde alt 1290 5 Kirker: Frue Kirke,
Nikolaj-, Petris, Klemens- og
Graabrødreklosterkirke. Byen har vistnok alt dengang haft de
Gader, som man lærer at kende af en Jordebog
fra ca. 1380. Fra Torvet, Gammeltorv,
Midtpunktet for Byens Handel og offentlige Liv,
udgik Hovedgaderne: Vester- og Nørregade (opr.
Saltboderne), Klædeboderne, der tillige med
Skoboderne (hvoraf det fordrejede Skovbogade) og
Tyskemannegade (Vimmelskaftet) dannede
Byens Hovedaare. Mod S. førte Vandmøllestræde
(nu Raadhusstræde). Fra Fisketorvet
(Amagertorv) udgik Kødmangergade (Købmagergade,
tidligere Bjørnebrogade), Østergade, og,
allerede dengang, Hyskenstræde, Færgestræde og
Højbrostræde (Øst- og Vestsiden af
Højbroplads) og fra dette sidste: Ladbrostræde
(fordrejet til Læderstræde), der førte hen til
Skibsbroen ved Havnen. Husene i Læderstrædes
sydlige Husrække havde vistnok Søboder ud til
Stranden, der dengang naaede ind over
Grundene ved Gammelstrand. Bebyggelsen var meget
spredt; enkelte Huse som Raadhuset, der laa i
Klædeboderne, var af Sten, ellers af Træ.
K. lærte tidlig Modgang at kende. 1248 blev
den erobret af Lübeckerne og brændt, 1259
taget af Fyrst Jaromar af Rygen og 1362 atter
erobret af Lübeckerne og ødelagt i Bund og
Grund. Men næppe var den kommet under
Kronen (1416), før Kongerne med Iver tog sig af
dens Udvikling. Under Erik af Pommern
(1412—39) flyttedes Skibsbroen og Havnen ud af
Vigen, hvor det sandede stærkt til, mod Ø. i
selve Strømmen til nuv. Gammelstrand, og
Terrainet blev opfyldt efterhaanden. Erik af
Pommern begyndte paa Opførelsen af en kgl.
Borg i Forening med Absalonstaarnet, der var
blevet til Dels nedrevet 1368. Raadhuset, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
