Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn (Topografisk Udvikling og Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var gaaet til Grunde ved samme Lejlighed,
blev flyttet op paa Hjørnet af Raadhusstræde,
nu Studiestræde, hvor nu Bispegaarden
ligger. Adelen, hvem det tidligere under
Bispevældet var forbudt at have Ejendom og Bolig
i K., flyttede nu hertil i Mængde og bidrog
stærkt til Byens Opkomst.
Under Christian I (1448—81) fik K. sit Univ.
1479, der foreløbig laante Rum- i Raadhuset,
som endelig 1496 blev helt overladt Univ.,
efter at et nyt (det tredie) Raadhus var
blevet opført mellem Gammeltorv og det
Terrain, hvor senere Nytorv blev anlagt. Under
Christian I stiftedes Helligaandshospitalet, og
Vestfløjen paa K.’s Slot blev opført,
Rosengaarden, en stor ubebygget Strækning NV. f.
Købmagergade, blev udstykket til
Byggegrunde, og Skt Gertrud’s Kapel opført (omtr. Nr.
4 paa Kultorvet). Kong Hans opførte Skt Klara
Klosterkirke (omtr. paa Hjørnet af
Møntergade og Gammelmønt) og byggede
Riddersalsfløjen paa K.’s Slot.
Under Christian I blev Byens Befæstning
forbedret og vistnok udvidet, men dog ikke
noget imod, hvad der skete under Frederik I.
Da han 1524 havde faaet Byen i sin Magt,
udvidede han den i alle Retninger mod
Landsiden, efter at han og Roskilde Domkapitel
havde givet Byen Serridslev Mark, det meste
af Strækningen mellem Byen og
Ferskvandssøerne. Jarmerstaarnet blev opført, Vesterport
flyttet ud foran Vestergade og et Hjørnetaarn,
vistnok »Køge Barfred«, opført, hvor nu
Vartov staar. Mellem Taarnene var der Mur med
Jordvold bagved, fra Køge Barfred til
Vandmølletaarnet (paa Vandkunsten) Palisader.
Senere flyttedes Nørreport ud i Linie med Hane-
og Jarmerstaarnet. Paa Nord- og Østsiden
opførtes fl. Taarne, Hans Klaussen’s Taarn
(omtrent paa Hjørnet af Gotersgade og
Brøndstræde), »Smørhætten«, et Taarn S. f.
Østerport (der stod en 30 m inde paa Østergade),
og »Kringelen«, Hjørnetaarnet ved Vingaarden.
Opfyldning af Stranden her havde alt været
paabegyndt af Christoffer af Bayern, men blev
fortsat af Christian III (der ogsaa byggede
Kongefløjen paa K.’s Slot), saa at Øen
Bremerholm under ham blev helt landfast;
Vingaardsstræde og Lille Kongensgade blev
anlagte i samme Aarh., ligesaa de fleste af
Gaderne paa den tidligere Rosengaard. Nede i
Kvarteret omkr. den tidligere Havn fremstod
Magstræde og Snaregade. Som Statholder i K.
har Christoffer Walkendorf indlagt sig stor
Fortjeneste af Byen, især 1581—84; han
byggede Vejerhuset ved Stranden (nedrevet 1859),
opførte en stensat Kaj langs Strømmen, en
Hvælving under Broen uden for Vesterport
over Vandløbet, byggede Stadens Gæstehus
»Store Lækkerbidsken« paa Amagertorv (nu
Højbrohus), satte Taarne paa Helligaands- og
Nikolaj Kirke og gjorde mange Arbejder paa
Byens Volde og Porte. I Frederik II’s Tid
begyndte Bebyggelsen af Forstæderne uden for
Portene. Store Strandstræde, Helsingørsgade og
Skraagaden gennem Nyboder er endnu Minder
om de gl. Landeveje gennem Forstaden uden
for Østerport.
Christian IV’s Foretagsomhed kom i første
Række K. til gode. 1596 blev den prydet med
et nyt højt Spir paa Blaataarn, 1609—10 med
et paa Frue Kirke. 1604 blev paa Opfyldning
paa Slotsholmens Sydside Tøjhuset opført, 1605
Proviantgaarden, og en Havn blev gravet
imellem dem. 1606 købte Kongen 39 Haver mellem
Nørre- og Østerport og begyndte Anlægget af
Rosenborg o. a. Lysthuse i Haven. 1606—10 blev
Raadhuset ombygget og forskønnet, og 1609
blev Springvandet opsat paa Gammeltorv (med
den endnu værende Figur og Kobberkumme).
1615—20 opførtes Skipperboderne (mellem
Bremerholm og Vingaarden), 1619 blev
Ankersmedien forandret til Holmens Kirke og
Regensen blev opført, 1620 blev Børsen
paabegyndt (fuldendt 1640).
Fra 1606 blev der desuden foretaget store
Arbejder ved K.’s Befæstning, der væsentlig
gik ud paa at forandre de gl. Rundeler til
Bastioner og drage Bremerholm ind i
Fæstningen. Østerport blev flyttet ud paa Kongens
Nytorv mellem Østergade og Lille
Kongensgade, og Volden med en bred Grav foran blev
ført over Bremerholm ned til Stranden uden
for Ankersmedien (nu Holmens Kirke). Til
Slottets Forsvar lagdes et Par Bastioner mod
Kallebodstrand; her opførtes 1607 det endnu
staaende Bryghus. En overdækket Bro (en
Løngang) besat med Kanoner blev opført, saa
Kongen fra Slotsholmen kunde køre over til
den ny Vold paa Dæmningen uden for
Vandkunsten (langs nuv. Løngangsstrædes Sydside).
Samtidig lagdes Vestervold ud mod V. (til
Vestervoldgade), saa Mølleaaen maatte føres ind
under Volden ved Vesterport og løb nu
indenfor. Bastioner blev anlagte mellem Vester-,
Nørre- og Østerport, de gl. Taarne til Dels
nedrevne, Volden selv forhøjet og Portene
forskønnede paa forsk. Vis. 1618 blev endelig
Beg. gjort til Christianshavn og Knippelsbro
(opr. Langebro) bygget 1619. 1620 blev
Silkegade anlagt til Bopæl for Kongens Silkevævers.
Samtidig tænkte Christian IV paa at udvide
Byen til hele Strækningen inden for
Ferskvandssøerne og gøre disse til Stadsgrave.
Denne Plan blev dog aldrig udført. Men efter at
være kommet tilbage fra Trediveaarskrigen
begyndte Kongen paa Havnens Befæstning. Det
synes, som om han først har tænkt sig at lægge
et Kastel ved den gl. Skt Anne Bro (der skød
ud i Vandet fra Frederiks Hospital i
Amaliegade), men lod det dog blive ved et mindre
Værk her, lagde Kastellet lidt længere mod
N. henimod det nuv. Kastel og byggede
Toldboden (færdig 1630) lige over for et allerede
tidligere opført Blokhus paa Rævshalegrunden.
1629 lod han kaste en Grav fra Nørreport til
Skt Anne Bro for at antyde Byens fremtidige
Begrænsning, en Linie, der dog senere, blev
flyttet ud til Kastellet (»Batteriet ved
Toldboden«). Den gl. Plan at benytte Søerne som
Værn for Byen blev dog ikke helt opgivet, og
1630—45 opførtes Værkerne Vartov ved
Sortedamssøens nordøstlige, Ravnsborg ved det
nordvestlige Hjørne, og Ladegaarden ved Aaens
Udløb i Peblingesøen blev befæstet. Herfra blev
der lagt en Vold og en Række Bastioner med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
