Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn (Topografisk Udvikling og Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rosenaaen som Grav ned til Stranden. Et lgn.
Værk førtes fra Vartov til Kastellet.
Oppe under den ny Østervold agtede
Christian IV at opføre en Kirke, særlig for sine
Baadsmænd, der skulde have Bolig i de ny
Boder, han ligeledes paatænkte at opføre her.
Planen var alt lagt 1625, men først 1631
begyndte Opførelsen af Nyboder eller Skt Anne
Boder og 1640 af Kirken Skt Anne Kirke, Skt
Anna Rotunda ell. Baadsmandskirken, der blev
bygget i Kompasform med en Hvælving for
hver Kompasstreg; den laa for Enden af
Fredericiagade, hvis øverste Del opr. hed
Kirkegade, inde i Gaarden til Garnisonshospital, men
blev aldrig fuldført (nedrevet 1662). Den hele
Bydel skulde bære Navnet Skt Anne By. 1628
havde Christian IV ladet opføre en Kirke paa
Kirkegaarden uden for Nørreport (anlagt af
Christian III); den stod i Nørrefarimagsgade
imellem Goters- og Frederiksborggade. 1637
lagdes inde i den gl. By Grundstenen til
Trinitatis Kirke og Rundetaarn.
Christian IV oplevede ikke at se den ny
Befæstning fuldført. Dog var 1647 Østerport
blevet flyttet udi fra Hallands Aas til den ny Vold
og havde faaet sin første Plads mellem de to
sidste Bastioner (ud for Hjertensfrydgade i
Nyboder).
1650 udstedte Frederik III Privilegier for
dem, der vilde bygge i den ny By, og lod
udarbejde en Plan for Bebyggelsen. Paa de gl.
Volde blev Frederiksborggade — foran hvilken
en ny Nørreport blev opført 1656 —
Rosenborggade. Tornebuskegade og Skt
Gertrudstræde først anlagte (den sidste egl. forlænget)
samt Gotersgade, der opr. hed Kongensgade.
Denne lange, lige Gade, der væsentlig blev
anlagt paa den gl. Østervolds Længdelinie,
danner Skellet mellem den gl. By med de
krumme, og den ny By med de regelmæssige lige
Gader. Det store Torv, Kongens Nytorv, var
planlagt 1651, men Bebyggelsen her og i de
øvrige planlagte Gader var kun ringe, og det
var først, da Frederik III 1662 havde
overdraget sin Ingeniør Henrik Rüse Indretningen af
den ny By, at den endelige Plan for
Bebyggelsen blev vedtaget. Planen af 1650 blev fulgt i
Hovedsagen, og Borgergade, Adelgade, Store
Kongensgade (opr. Gotersgade), Norgesgade
samt Dronningens(tvær)gade blev anlagte.
Prinsensgade er den eneste af de i den første Plan
paatænkte Gader, der blev uforandret. Opr.
skulde Gaderne have haft Navne efter den
enevældige Konges Titulatur, men denne Tanke
blev kun fastholdt for Norgesgades Vedk., og
her fortrængtes den officielle Betegnelse
efterhaanden af det gl. Navn paa Forstadsgaden:
Bredgade.
Samtidig blev Kastellet anlagt (1662—64) og
dannede en selvstændig Fæstning med
Kaserne- og Magasinbygninger. Frederik III, der
kaldte det Citadellet Frederikshavn, paatænkte
at opføre sig et Slot og senere at lave sig en
Havn bag dets Volde. Ingen af disse Planer blev
virkeliggjort. 1669 byggede hans Gemalinde sig
et Slot Sofie-Amalienborg — hvor de to
nordlige Palæer staar — med en stor Have omkr.,
der naaede fra nuv. Skt Anneplads’ Vestside
lige til nuv. Fredericiagade. Kongens Nytorv
blev afstukket, Gyldenlund (Charlottenborg),
Juel’s (Thott’s) Palæ o. a. Pragtbygninger
opstod her.
Medens disse store Udvidelser stod paa mod
NØ., voksede Byen ogsaa mod SV. Forstæderne
uden for Byen var brændte under Belejringen
ell. nedrevne, og 1661 befalede Kongen, at hele
Strækningen mellem Byens Volde og Søerne
skulde forblive ubebygget. Man maatte derfor
skaffe Plads inden for Voldene. Ny Børs og Bag
Børsen blev nu anlagte, Slotsholmen bebygget
mod N. og V., og hele den store Strækning,
der ligger inden for Gaderne Løngangsstræde
og Vestervold, Havnen, Slotsholmens Vestside,
hvor Kallebodstrand tidligere havde naaet op,
blev nu inddæmmet og opfyldt, og
Frederiksholms Kanal blev gravet. Den rige Købmand
Vigandt Mikkelbecker var især virksom her,
hvorfor ogsaa en Gade længe bar hans Navn,
Vigandtsgade, nu Ny Vestergade. Stormgade fik
sit Navn til Minde om, at Svenskernes
Hovedangreb fandt Sted her. Frederik III opførte
endnu den store Bygning, der nu rummer
Rigsarkivet, men opr. var bygget til Bibliotek,
Arsenal og Kunstkammer, og Boldhuset samt
foretog store Arbejder paa Befæstningen.
Under Christian V kastedes den gl. Mølleaa
til, Løngangsstræde, Vandkunsten og Nybrogade
fremstod. Nygade brødes igennem fra
Vimmelskaftet til Gammeltorv. Paa Kongens Nytorv
rejstes 1688 Christian V’s Statue (af
l’Amoureux), Gethuset (Kanonstøberiet) blev opført og
Reformert Kirke. Derimod brændte 1689
Sofie-Amalienborg (se Amalienborg). Samtidig
udvidedes Christianshavn, Frelsers Kirke blev
opført, Fæstningsvolden omlagt og fra
Amagerport ført paa Opfyldning ud til Rævshalen, til
det af Christian IV anlagte Blokhus. Øerne, paa
hvilke nu Orlogsværftet er anlagt, dannedes ved
Opfyldning, og forsk. af Flaadens
Etablissementer flyttedes ud paa Nyholm fra
Gammelholm (1692). Nyhavn blev gravet 1672 og
Langebro (for Fodgængere) opført 1686. 1682 blev
det forbudt at bygge Hus nærmere Voldene end
1300 m; dog skulde alt staaende Bygninger have
Lov til at blive ved Magt. Uden for Søerne
begyndte Blegdamsvejen at blive bebygget, og
Blaagaard fremstod som Lystslot. En prægtig
ny Nørreport blev opført, og Østerport flyttedes
mod Ø. hen til Byvoldens Tilslutning til
Kastellet.
Under Frederik IV reguleredes Kystlinien
mellem nuv. Skt Anneplads og Toldboden;
Kancellibygningen og Staldmestergaarden blev
opførte, det gl. K.’s Slot ombyggedes, og
Garnisonskirke, Kvæsthuset, Holmens Vagt,
Stokhuset og Frederiksberg Slot opførtes. Beg. til
Søforterne Trekroner og Prøvestenen blev gjort
ved Grundsættelse af nogle gl. Orlogsskibe. 1728
indtraf den første store Ildebrand (se K.’s
Ildebrande), der ødelagde i Byens vestlige
Del 1670 Gaarde og Huse, hvoriblandt 4 Kirker
og en Mængde offentlige Bygninger. De
nærmeste Følger af Branden var, at en Del smalle
og krumme Gader forsvandt eller udvidedes,
og at Frederiksberggade anlagdes i St f. Skt
Klemensstræderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
