Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn (Topografisk Udvikling og Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Under Christian VI nedreves K.’s Slot;
Christiansborg Slot (s. d.) og Prinsens Palæ
opførtes. Under Frederik V anlagdes
Frederiksstaden (s. d.) i Amalienborg Kvarteret, og Skt
Anneplads med Amaliegade opstod. Mellem
Amalienborg og Toldboden anlagdes en bot.
Have, der 1778 blev flyttet til Charlottenborg.
I Christian VII’s Regering indtraf der
Begivenheder, der i høj Grad forandrede K.’s
Udseende. 26. Febr 1794 brændte
Christiansborg Slot, Aaret efter blev 1/3 af Byen ødelagt
ved den anden store Ildebrand (se K.’s
Ildebrande). Byen havde næppe rejst sig igen,
før Bombardementet 1807 lagde Frue Kirke,
Univ. og 300 Bygninger i Aske.
Det var dog ikke alene ødelæggende
Kræfter, der i dette Tidsrum bidrog til at give K.
et andet Fysiognomi, det var ogsaa nyskabende.
Ny Gadeanlæg fremstod i den gl. By:
Kronprinsensgade, der 1778 førtes over den store
Reventlow’ske Gaard, og Kronprinsessegade, der
1800 blev anlagt paa en af Kongen skænket
Grund af Rosenborg Have. Til Gengæld
forsvandt, af Hensyn til Brandfaren,
Højbrostræde og Store Færgestræde, og Karreen
mellem dem ryddedes, saa Højbroplads fremstod.
Efter Byggereglementet af 4. Juli 1795 skulde
der bygges grundmurede Huse, de skarpe
Hushjørner skulde brydes; i Gader med kun 12
m’s Bredde maatte Husene ikke have større
Højde end 12 m, i bredere Gader 16 m. Der
fordredes nu dobbelte Trapper o. a. m. Mange
Gader blev regulerede og gjort bredere; dog
lykkedes det ikke at gennemføre Fordringen
om 12 m’s Gadebredde. Efter Bombardementet
anlagdes Hauserplads, Hausergade og
Suhmsgade. Af kunstnerisk Bet. var de Bygninger,
som rejste sig i denne Tid ude paa
Christianshavn, Asiatisk Kompagnis fornemme og
stilfulde Gaard, Pendant til en ældre, i Byen selv
Harsdorff’s rene, af Antikken stærkt paavirkede
Bygninger (bl. a. Handelsbankens Gaard, ogsaa
kaldet Erichsen’s Palæ, Landmandsbanken,
Løveapoteket, det kgl. Teater, Kolonnaden paa
Amalienborg, Harsdorff’s Hus paa Kongens
Nytorv o. s. v.). Men den alm., offentlige som
private, Nød under Krigsaarene 1807—14 og
efter dem gav imidlertid det ny K. et Præg
af Nøgternhed og Tarvelighed, der gør, at K.,
som det saa ud indtil de seneste Tider, viser sig
som en fattig, regelret kedelig By i
Sammenligning med det 1795 helt forsvundne, maleriske
og stærkt ejendommelige Christian IV’s K.
Væsentlig bestemmende for denne Nøgternhed og
Tarvelighed er Arkitekten C. F. Hansen’s
offentlige Bygninger fra denne Periode, Raad- og
Domhuset (færdigt 1815), Christiansborg Slot
(fuldført 1828), Frue Kirke (færdig 1829) o. fl. a.
Nikolaj Kirke blev ikke genopbygget efter
Branden. Først 1848 blev Pladsen reguleret og
Nikolaj-Gade anlagt.
Krigens Ulykker, Bankerotten og Tabet af
Norge medførte en betydelig Standsning i K.’s
Udvikling; først 1830 havde Byen samme
Antal Bygninger som før 1807, og Trangen til ny
Byggepladser begynder først at vise sig omtr.
1840. Men her gør et særligt Forhold sig
gældende. Efter 1807 opførtes Husene højere end
før, Byen voksede, ikke i Udstrækning, men i
Højden og i Dybden, idet Kældrene i højere
Grad end tidligere blev brugte til Beboelse.
Lige til 1852 havde K. ikke faaet nogen
Udvidelse ud over den, Christian IV havde givet
den. Hans Volde laa endnu om Byen som et
tvingende Bælte. Bebyggelsen uden for Voldene
var af Hensyn til Fæstningen underkastet
væsentlige Indskrænkninger. Selv om der ikke var
saa faa Huse (særlig paa Vesterbro), var de
lave, ofte af Træ, og den hele Bebyggelse
meget landlig. Trangen til en Udvidelse af Byen
voksede imidlertid med stigende Hurtighed,
efter at alle Byggepladser i Byen var optagne,
og endelig, ved L. 6. Jan. 1852, sprængtes
Voldenes Skranker. Terrainet uden for Søerne og
uden for en Linie fra Sortedamssøens østlige
Hjørne ad Citadelsvejen til Sundet samt uden
for en Linie fra Skt Jørgen’s Søs sydvestlige
Hjørne til Kallebodstrand blev frigivet til
Bebyggelse. Paa Terrainet inden for den ny
Demarkationslinie (Søernes Inderkant og de
nævnte Linier mod Ø. og V.) hvilede derimod de
gl. Indskrænkninger vedblivende. Bebyggelsen
uden for Søerne foregik med stor Hastighed.
1850 boede der 7300 Mennesker uden for
Voldene, 1870 42000, og samtidig var
Folkemængden i den indre By forøget med 17000. Den
stærke Færdsel mellem den ny og den gl. By
fordrede bredere og mere aabne Forbindelsesveje,
end de gl. smalle, men arkitektonisk
interessante Portbygninger frembød, og i St f. at
bryde Vej gennem Volden paa begge Sider af
Portene og saaledes bevare disse hist. Minder i
vor paa saadanne fattige By, greb man til den
Udvej at rive alle Portene ned (1856—59).
Ophævelsen af den 1852 fastsatte
Demarkationslinie var nu kun et Tidsspørgsmaal.
Staten afgav ogsaa Plads til det ny
Kommunehospital, der blev opført 1859—63 inden for
Linien ligesom Vandværket og
Jernbanegaarden. Samtidig blev Flaadens Etablissementer
overførte til Nyholm, og Gammelholm med
Botanisk Have (bag Charlottenborg) blev afgivet
til Bebyggelse (L. 15. Apr. 1859). 1861 solgtes
den første Grund, 1864 tilkastedes Kanalen,
Resten af Christian IV’s gl. Stadsgrav, der
endnu naaede op til Kongens Nytorv. Af
mindre Bet. var Erhvervelsen af nogle af
Nyboders Gader. Nedlæggelsen af Peder
Madsensgang og Byggeselskabets Anlæg af Ny
Østergade m. m. 1873—76 betegner en Udrensning
og Udluftning af de gl., usle og tæt bebyggede
Bydele, som senere er fortsat med ny
Sløjfninger og Opførelse af moderne Bygninger i
Citygaden og Kristen Barnekovsstræde; hertil
slutter sig Oprydningen i
Brøndstræde-Kvarteret, Gennembrydningen af Christian IX’s
Gade og Anlæg af Sjæleboderne og Lønporten med
Udvidelsen af Vognmagergade.
Ved K.’s næste store Grunderhvervelse blev
Terrainet mellem Voldene og Søerne fra
Kallebodstrand til Østerbrogade overgivet til
Taksation (L. af 6. Juni 1867), der blev afsluttet
1869, hvorefter det hele Areal blev
Kommunens Ejendom (fra 30. Juni 1870) for en
Købesum af 720000 Kr (at betale til Staten med
36000 Kr halvaarlig) foruden Opgivelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
