Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn (Topografisk Udvikling og Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ydelser af Statskassen til et Beløb af 79658 Kr samt
Overtagelse af Udredelsen af en aarlig Afgift
paa 12000 Kr. Voldkvarterets Bebyggelse med
Anlægget af Bulevarderne, Botanisk Have samt
Østre Anlæg og Ørsteds-Parken er foregaaet
1870—1900. Her rejste sig af større Bygninger
Teknisk Selskabs Skole. Kemisk Laboratorium
og Mineralogisk Museum, Skt Andreas Kirken,
Statens Museum for Kunst, Polyteknisk
Læreanstalt m. fl. Af Terrainet S. f. Vesterbrogade
blev den mellem Tivoli og Viktoriagade
liggende Del først bebygget (omkr. 1880). 1886—95
sløjfedes Vestervold mellem Vesterbro og
Langebro, og efter Udstillingen 1888 rejste sig her
Raadhuset, Brandstationen, Glyptoteket,
Postgaarden o. m. a., og Vester Bulevard førtes ned
til den 1903 nyopførte Langebro. 1911 indviedes
den ny Hovedbanegaard, hvorfra 1917 den
underjordiske Bulevardbane førtes til
Østbanegaarden.
Fæstningsterrainet mellem Østerbrogade og
Sundet (Østre Glacis) blev inddraget under Byen
1895 i Anledning af Kystbanens og
Østbanegaardens Anlæg, som blev fuldført 1897. K. har
i sidste Halvdel af 19. Aarh. tillige udvidet sig
stærkt ved Opfyldning. Kanalen bag Børsen
blev oplfyldt og Slotsholmsgade anlagt 1869 som
Hovedvej til den s. A. hertil henflyttede
Knippelsbro. Christian IV’s Tøjhushavn blev tilkastet
og Christiansgade anlagt til Dels paa
Opfyldning, ligesom der S. f. Langebro har fundet
store Udfyldninger Sted, ikke blot paa
Sjællandssiden, hvor Kvægtorvet og Gasværkshavnen
er og senere den ny Godsbanegaard blev anlagt,
men ogsaa paa Amagersiden,
Islandsbrygge-Kvarteret og bag dette hele det ny Kvarter
mellem Christianshavns Vold og Sundbyerne.
N. paa inden for Kalkbrænderierne er der i
Tiden fra 1870 foretaget store Udfyldninger,
ikke blot ved Frihavnens Anlæg, men langt N.
paa med »Mellembassinet«, Nordhavnen og
Redhavnen og endelig Kalkbrænderihavnen.
Endnu ligger Kastellet som en militær Enklave,
dog ikke uberørt, da det har afgivet den
østlige Vold til Kommunen og en Strækning inden
for denne Vold til et Banespor og en Vej
mellem Frihavnen og Toldboden. Af K.’s
Befæstning fra 17. Aarh. er saaledes kun
Christianshavns Vold fra Kigkurven til Qvinti Bastion
tilbage samt Peuchler’s Bastion ved Østre
Anlæg. — I den sidste Menneskealder er
Bebyggelsen af Parkanlæggene paa Nørre- og
Østerfælled skredet saa stærkt frem, at kun en ringe
Del af Nørrefælled er ubebygget. Østerfælled
er for største Delen optaget af den store
Fælledpark og Gardehusarkasernen. Desuden findes
her Rigshospitalet i nær Tilslutning til
Blegdamshospitalet, Hærens og Flaadens Epidemisk
Hospital samt Almindeligt Hospital. Et
ejendommeligt Træk ved Stor-K.’s Udvidelse fra omtr.
1890 er det store Bælte af Kolonihaver,
der som en Art Blænkere sendes ud foran den
faste Bebyggelse og lidt efter lidt glider ind i
denne. 1900—02 fik K. en mægtig Udvidelse
ved Indlemmelsen af Brønshøj, Valby og begge
Sundbyerne, der alt har mistet det meste af
deres landsbyagtige Præg og har antaget
Villabyens og Kolonihavernes Karakter. I denne
Retning er Hellerup gaaet hurtigst frem og
danner nu med sit fuldstændige Bypræg en
sammenhængende Forstad fra det gl. Østerbro
lige ud til Charlottenlund Skov. Sønderpaa har
Byen fuldstændig omklamret Frederiksberg og
følger med Bebyggelsen paa begge Sider Vestre
Kirkegaard Havnens sidste store Udvidelse
med Anlæggene ved Frederiksholm i
Kallebodstrand. Centrum for det gl. K. var endnu 1870
Kongens Nytorv. Nu maa Byens Midtpunkt
søges langt uden for Søerne.
K.’s Historie begynder først med Biskop
Absalon, som vist 1186 skænkede det ham af
Kongen c. 1167 givne Jordegods til Roskilde
Bispestol. Han udsaaede herved, ganske imod
sin Hensigt, en skæbnesvanger Tvedragtens Sæd
mellem Kronen og Kirken. Thi det varede ikke
længe, inden de danske Konger fik Øje for
Vigtigheden af dette Punkt og søgte at vinde
Byen tilbage for Kronen. I disse Bestræbelser
fandt de stadig Medhold hos Byens Borgere,
der med Misfornøjelse saa Byerne under
Kronen nyde en Del Friheder og faa en kommunal
Selvstændighed, som deres gejstlige Herre ikke
vilde indrømme dem. Forholdet mellem
Borgerne og Bispen blev fastsat ved den første
kbhvn’ske Stadsret af 1254. Særlig fra 1247,
da Erik Plovpenning for en Stund havde
bemægtiget sig Byen og Borgen, førtes Kampen
mellem Kronen og de stridbare Roskilde-Bisper
af Hvide-Ætten med stof Hidsighed. Under
disse Uroligheder saa Lübeckerne 1248 deres
Snit til at overfalde, plyndre og brænde Byen,
som de alt betragtede som en farlig Medbejler
til Handelen i Østersøen. Støttede Kongerne sig
til Borgerne, fandt Bispen 1259 Hjælp hos sin
Vasal, Fyrst Jærmer af Rügen, og bevægede
ham til at drage til K., der kort forinden paa
ny var kommet i Kongens Magt, og erobre den.
1294 udbrød et formeligt Oprør i Byen,
hemmeligt støttet af Kongen, da Borgerne i K. var
misfornøjede med, at de ikke kunde faa Lov
til at slutte sig sammen i Gilder til gensidig
Hjælp og Beskyttelse og til deres Nærings
Udvikling og Opkomst.
1328 kom Grev Johan den Milde i Besiddelse
af K. 1340 overlod Roskilde-Bispen Jens
Nyborg Borgen og Byen mod Pant i andet Gods
til Valdemar Atterdag, der atter pantsatte den,
men 1343 indløste Pantet. 1350 overdrog den ny
Roskilde-Bisp, Henrik Gertsen, Borg og By for
sin Livstid til Kongen, p. Gr. a. dennes
Fortjeneste ved at udrive Kirken, Kleresiet og Folket
af Fjendens Trældom. Ved Bispens Død 1368
skulde K. være faldet tilbage til Bispestolen;
men 2. Maj s. A. kom Hansestæderne med en
stor Flaade, nedrev Borgen, plyndrede, brændte
og ødelagde Byen i Bund og Grund. Ved
Valdemar Atterdag’s Død 1375 kom K. efter 47
Aars Forløb tilbage til Bispestolen. Men efter
Biskop Peder Jensen Lodehat’s Død 1416 satte
Erik af Pommern sig i Besiddelse af K. og
hævdede den trods Biskoppens Indsigelse.
Kongen indstævnede Sagen for Ærkebispen i Lund
og Rigens Raad, men Biskoppen vilde ikke
møde, da han forudsaa, at Rigsraadet vilde staa
paa, at K. var uundværlig for Riget. Kronen
blev saaledes i Besiddelse af Byen, men Sagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
