Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavns Befæstning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afstodes til K.’s Kommune, mod at denne
betalte Statskassen en Sum paa 720000 Kr, gav
Afkald paa aarlige Ydelser af Statskassen til
Beløb af 79658 Kr samt overtog Udredelsen af
en aarlig Afgift paa 12000 Kr. K. var saaledes
nu praktisk talt en mod Landsiden aaben By,
og da derfor de
udenrigspolitiske
Forhold efter
Krigen 1870—71
syntes at bringe de
smaa Staters
Eksistens i Fare, blev
Spørgsmaalet om
en ny Befæstning
brændende.
Allerede 1808 var
en Kommission
blevet nedsat for at
fremsætte Forslag
til en ny
Befæstning, men det var
hverken lykkedes
denne ell. senere
Kommissioner af
1809, 1846, 1848,
1851—53 og 1857,
der alle ønskede
en Linie fra
Kalvebodstrand uden
om Frederiksberg
Slot over Lygten
og bag Lersøen til
Sundet, at faa
deres Forslag gennemførte, og bedre gik det ikke
hverken med et af Forsvarskommissionen af
1872 udarbejdet Forslag, hvor Forsvarslinien
var skudt længere frem, ell. med det 1879 af en
Kommission under Kronprins Frederik’s
Forsæde udarbejdede Forslag. Regeringen lod dog
dette Forslag nærmere udarbejde, og efter at
det med nogle mindre Ændringer var blevet
tiltraadt 1883 af en af Officerer bestaaende
Forsvarskommission, blev det af Krigsminister,
Oberst, senere General J. J. Bahnson forelagt
Rigsdagen i Samlingen 1884—85, hvor det
tiltraadtes af Landstinget, men blev forkastet af
Folketinget. Da Ministeriet (Estrup) imidlertid
bl. a. med Støtte fra den 1884 af Foreningen
»Fædrelandets Forsvar« (s. d.) paabegyndte
frivillige Selvbeskatning ansaa det for ganske
nødvendigt, at Forslaget blev gennemført, blev der
efter Rigsdagens Hjemsendelse udstedt en kgl.
Resolution af 24. Apr. 1885, hvorved Ministeriet
bemyndigedes til »i indeværende Aar at lade
foretage de fornødne Opmaalinger og
Detailprojekteringer til Forberedelse af Forslagets
Gennemførelse og til at afholde de dermed
forbundne Udgifter paa »Forventet
Tillægsbevilling««. Det lykkedes dog ikke at opnaa denne
Bevilling, og i de flg. Aar 1886—94, den
saakaldte »Provisorietid« blev derefter uden
Rigsdagens Samtykke ved foreløbige Finanslove og
under Navn af »Styrkelse af en eventuel
Feltbefæstning om Kbhvn samt af Kbhvn’s
Søbefæstning« den Landbefæstning bygget, som nu i
nedlagt og desarmeret Stand omgiver Byen.
Befæstningen (se for Eksempel Generalstabens
Kort 1:160000 i Bogform) bestod mod V. af
Vestfronten, der omfattede Vestenceinten
og Husumenceinten, og som er bygget
som en sammenhængende c. 14 km lang Vold med
en foranliggende vaad og fra Kaponièrer
flankeret Grav, fortrinsvis udført efter et
modificeret bastionært Grundrids, den saakaldte
danske Front«, og yderligere beskyttet ved
de Oversvømmelser, der ved Mobiliseringkunde
tilvejebringes i Kagsmose og Harrestrupaaens
Dal. Den paa Sjællandssiden
tilbageværende c. 13,5 km lange Strækning af
Befæstningen dannedes af Nordfronten; her
findes i 1. Linie: Gladsaxe-, Bagsværd-,
Lyngby- og Fortunfortet samt det langt
senere anlagte Kystfort Taarbækfortet (se
ndf. under Kbhvn’s Søbefæstning og i 2. Linie,
Garderhøjfortet, der byggedes af
»Fædrelandets Forsvar«, samt
Christiansholmlinien med Christiansholmfortet,
henh. paa venstre og højre Fløj af den Nordre
Oversvømmelse. Alle Forterne er stormfri, med
Kaponièrer i Gravene, med betonstøbte
Kasematter og med Panserkonstruktioner, medens
Christiansholmlinien danner en aaben Vold. I 3.
Linie findes mod NV. Tinghøj-,
Buddinge- og Vangede Batteri, der er af en
lettere Konstruktion end Forterne. Til
yderligere Sikkerhed særlig for den østlige Del af
Nordfronten, der var ret svag, skulde der endelig
ved Mobilisering dannes en Oversvømmelse, som
tænktes iværksat ved, at Vand fra Farum- og
Furesø gennem den kanaliserede Mølleaa
lededes til Lyngby Sø og derfra, idet der spærredes
for Søens Afløb til Mølleaaen, gennem
Lyngbykanalen til Ermelundens Stemmeværk, hvor den
saakaldte Nordre Oversvømmelse, der
strakte sig lige til Strandvejen, og som bestod
af forskellige ved Dæmninger adskilte
Bassiner, tog sin Begyndelse. Naar denne
Oversvømmelse var etableret eller samtidig
med dennes Etablering, kunde der dannes en
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
