Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavns Befæstning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søndre Oversvømmelse, idet Vandet
fra Nordre Oversvømmelse gennem Jægersborg
Stemmeværk og Gentoftekanalen lededes til
Gentofte Sø, derfra gennem Gentoftedalen og
Kanalen ved Søborghus Kro til Utterslev Mose
og endelig gennem Graven foran Enceinten til
Kagsmose og Harrestrupaaens Dal paa en
saadan Maade, at der paa denne Strækning uden
for Kanaler og Grave dannedes ret betydelige
Oversvømmelser. Til Forsvar af Jernbanebroen
paa Nordbanen NV. f. Gentofte anlagdes
Gentofte og Bernstorff Batteri, og til
Flankering af Nordre Oversvømmelse Vestre
og Østre Ordrupkrat Batteri i
Ordrup Krat. Paa Sydfronten tjente den gl.
Christianshavns Vold som en Slags
Sikkerhedsenceinte, medens Forsvaret i øvrigt tænktes
forstærket ved Armeringsarbejder paa Sydenden
af Amager. Arbejdet ved Anlæget af
Befæstningen udførtes af Ingeniørkorpset, hvis Chef
indtil 1890 var General J. F. M. Ernst og
derefter Generalmajor E. C. L. Koefoed, medens
den direkte Projektering og Ledelse for en
væsentlig Del udførtes af Oberstløjtnant, senere
Oberst E. J. Sommerfeldt. I alt kostede
Befæstningen c. 19 1/3 Mill. Kr, hvoraf c. 1 1/3 Mill. Kr.
var skænket af »Fædrelandets Forsvar«.
Som allerede anført var den østlige Del af
Nordfronten ret svag, og det lykkedes ikke
Ministeriet, der demissionerede 1895, at faa dets
opr. Projekt, bl. a. Anlæg af en Nordenceinte,
gennemført. Under det flg. Ministerium
(Reedtz-Thott) opnaaedes Forlig, idet Rigsdagen
bevilgede de nødvendige Midler til Befæstningens
Vedligeholdelse og dermed anerkendte denne.
Samtidig med disse Anlægs Udførelse var
Kastellet af Hensyn til Frihavnsbanen blevet
gennemskaaret og c. 1/3 af selve Volden midlertidig
afgivet til Kbhvn’s Kommune som Parkanlæg.
Spørgsmaalet om K.’s B. var dog ikke faldet
til Ro. 1902 nedsattes en Forsvarskommission,
der skulde udrede en Plan for Ordningen af
Landets samlede Forsvarsvæsen, og som 1908
uden at have opnaaet Enighed afgav sin
Betænkning, iflg. hvilken Flertallet bl. a.
tilraadede en Nedlæggelse af Kbhvn’s
Landbefæstning. Det daværende Ministerium Neergaard,
der efter Alberti’s Fald havde afløst Ministeriet
J. C. Christensen i Slutn. af 1908, kunde ikke
tiltræde dette Forslag og fremsatte derfor 1909
Forslag til Anlæg af fremskudte forberedte
Stillinger paa Landsiden i en Linie fra Store
Vejleaas Udløb til Vedbæk, i alt til Beløb 10 1/2 Mill.
Kr. Da dette Forslag ikke kunde gennemføres,
demissionerede Ministeriet, og under det
paafølgende Ministerium Holstein-Ledreborg vedtoges
L. af 30. Septbr 1909 om Befæstningsanlæg,
iflg. hvilken bl. a. Kbhvn’s Landbefæstning
inden 31. Marts 1922 skulde desarmeres og
afleveres til Finansministeriet, medens der indtil
dette Tidspunkt kun maatte anvendes de hidtil
bevilgede Midler til disse Anlægs
Vedligeholdelse. Ved en samtidig vedtagen Lov opgaves
Christianshavns Vold fra Kalvebodstrand til
Baadsmandsstrædes Forlængelse, idet der
gaves Bemyndigelse til at sælge denne Strækning
og at hæve Demarkationsservitutten paa de
foran liggende Arealer, naar visse
Kystbefæstningsanlæg paa Amager var fuldførte (se ndf. under
Kbhvn’s Søbefæstning). I Aarene indtil
Verdenskrigens Udbrud blev der derfor, bortset fra nogle
Krudtmagasiner, der 1913—05 indbyggedes i
Vestfronten til Erstatning for nogle gl.
Krudttaarne paa Amagers Vestside tæt S. f. Langebro
— intet gjort for at forstærke Landbefæstningen
og navnlig intet for at skabe bedre Forhold for
Forsvaret paa den aabne Nordfront (Hullet i
Nordfronten), og skønt der ved private
Indsamlinger, bl. a. »Forsvarsindsamlingen af 1913«
stilledes 1/2 Mill. Kr til Raadighed til
Afhjælpning af denne Mangel, afslog Ministeriet (Klavs
Berntsen) at modtage Midler hertil, men tillod
dog, at der for de i øvrigt indsamlede c. 1 1/2
Mill. Kr anskaffedes forsk. Materiel (Pigtraad,
Projektører m. m.) til Brug ved Fæstningens
Forsvar samt bl. a. ogsaa byggedes
Undervandsbaaden »2. April«.
Ved Verdenskrigens Udbrud 1. Aug. 1914 blev
der med betydelig Kraft og med det indkaldte
Mandskab som Arbejdsstyrke taget fat paa at
bringe Fæstningens Forsvar i Orden ved
Udførelse af de forinden udarbejdede
Armeringsplaner, omfattende Anlæg af Skyttegrave,
Pigtraadshegn og Batterier, Indretning af
Bygninger til Forsvar, Rydning af Haver og
Indhegninger m. m., hvoraf meget laa paa privat
Grund. Oversvømmelsen blev forberedt til
at sættes i Gang med korteste Varsel, og
paa Sydfronten og navnlig paa
Nordfronten udførtes omfattende Arbejder:
Intervalkaponièrer anlagdes ved Taarbækfortet, den
slesvigske Sten og V. f. denne samt i
Fortunens Indelukke, hvor et stort Skovareal blev
fældet, Skyttegrave med foranliggende
Pigtraadshegn anlagdes lige fra Strandvejen op
gennem Dyrehaven over Fortunfort og
Bavnehøj til Lyngby, og Stillingen forstærkedes
endelig med skudsikre Rum baade i Dyrehaven
og Bavnehøj, idet Ministeriet (Zahle) nu
modtog de af Forsvarsindsamlingen 1913 i sin Tid
tilbudte Midler. Efterretningerne fra Krigen om
de belg., de fr., og senere de russ. m. fl. andre
Fæstningers Fald gjorde det imidlertid
indlysende, at Kbhvn’s Forsvar maatte optages i
større Afstand fra Byen, end man hidtil havde
tænkt sig, og Efteraaret 1915 paabegyndtes
derfor Anlæg af den saakaldte Tunestilling fra
Kjøgebugt over Karlslunde, Tune, Vindinge og
Himmelev til Roskilde Fjord, paa hvilken
Arbejdet fortsattes indtil Vaabenstilstanden 11.
Novbr 1918, og som suppleredes med
Forberedelse til Anlæg af en Stilling langs Roskilde
Fjord. Til Underbringeise af det Mandskab, der
arbejdede paa denne Stilling, byggedes de store
Barakkelejre: Barfredshøj- og Grevelejren, der
ligesom forsk. andre mindre Lejre i Kbhvn’s
Omegn efter Vaabenstilstanden benyttedes til
Underbringeise af de fra tysk Krigsfangenskab
hjemvendende fr., eng., ital. m. fl. Soldater
under deres Ophold her i Landet.
Efter Verdenskrigens Afslutning blev Kbhvn’s
Landbefæstnings Skæbne for saa vidt afgjort,
som det ved L. af 17. Marts 1920 bl. a. blev
vedtaget, at Landbefæstningen skulde
nedlægges, dens Anlæg desarmeres og med Undtagelse
af Garderhøjfortet afleveres til
Finansministeriet for eventuelt at sælges med Undtagelse af
de Lokaliteter, der skulde benyttes til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
